Indonesien

Faktaboks

Etymologi: Navnet er en konstruktion fra 1700-tallet af to græske ord, Indos der betyder 'Indien' og nesoi der betyder 'øer'. Indeonesien betyder således 'indiske øer'.
Officielt navn: Indonesia, Republik Indonesia
Dansk navn: Indonesien
Styreform: præsidentiel republik
Hovedstad: Nusantara
Indbyggertal: 276 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal: 1 877 519 km²
Indbyggere pr. km²: 149 (2019)
Officielt/officielle sprog: bahasa indonesia (officielt), engelsk, tysk, lokale dialekter (ud af hvilke den mest udbredte talte dialekt er javanesisk); der tales mere end 700 sprog i Indonesien.
Religion: muslimer 87,2 %, protestanter 7 %, romerskkatolske 2,9 %, hinduer 1,7 %, andre 0,9 % (inkluderer buddhister og kongfuzianister), uspecificeret 0,4 % (2010)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 17. august (1945)
Statsoverhoved: præsident Prabowo Subianto (siden den 20. oktober 2024); præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef.
Møntfod: rupiah
Symbol: garudaen (også kaldet solørnen) (mytologisk fugl)
Valutakode: IDR
Nationalsang: Indonesia Raya (betyder 'storslået Indonesien')
Engelsk navn: Indonesia, Republic of Indonesia
Uafhængighed: den 17. august 1945 (erklæret uafhængighed fra Holland)
Befolkningssammensætning: javanesere 40,1 %, sundanesere 15,5 %, malajer 3,7 %, bataker 3,6 %, madureser 3 %, betawi 2,9 %, minangkabau 2,7 %, buginesere 2,7 %, bantenesere 2 %, banjar 1,7 %, balinesere 1,7 %, acehnesere 1,4 %, dayaker 1,4 %, sasak 1,3 %, kinesere 1,2 %, andre 15 % (2010)
BNP pr. indb.: 25.372 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 67,9, kvinder 72,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,707 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 111 (2018)
Gini-koefficient: 39,0 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.: 1,8 ton (2014)
Internetdomænenavn: .id

Indonesien er en republik i Sydøstasiens øverden mellem Australien og det asiatiske fastland. Efter folketal er Indonesien verdens fjerdestørste land (efter Kina, Indien og USA) med verdens største muslimske befolkning. Indonesien var frem til 1980'erne et typisk uland, men er nu en af "tigrene", en række lande i Syd- og Østasien med økonomisk vækst og mindskende fattigdom. Siden selvstændigheden i 1945 har landet (med undtagelse af en kort årrække i 1950'erne) haft et autoritært styre med militæret centralt placeret i både økonomi og politik.

Indonesien rummer enorme forskelle, naturmæssigt, etnisk og mht. økonomisk udvikling. I det indre af Kalimantan og Papua og på flere af de små øer findes folk, der stadig lever som samlere og jægere, mens bønderne på Java og Sumatra i mange generationer har produceret kaffe, ris og sukker til verdensmarkedet.

Nationalflag

Flaget blev hejst officielt første gang i 1945. Læs mere om Indonesiens nationalflag.

Geografi

EMG.

Licens: Begrænset anvendelse

Indonesien er verdens største øgruppe. Den strækker sig 2000 km fra nord til syd og 5100 km — over tre tidszoner — fra vest til øst. Kun en femtedel af det samlede territorium er land. Læs mere om Indonesiens geografi.

Etnografi

På de indonesiske øer lever mere end 300 folkeslag. Læs mere om Indonesiens etnografi.

Sprog

Officielt sprog er indonesisk, bahasa indonesia. Læs mere om Indonesiens sprog.

Religion

Islam er den dominerende religion. Læs mere om Indonesiens religioner.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1945 med ændringer fra 1950 og 1969. Læs mere om Indonesiens forfatning.

Økonomi

Den økonomiske politik har under Suhartos diktatur (1967-1998) været kendetegnet ved konsistens og kontinuitet, hvilket ses som en væsentlig årsag til, at Indonesien har været i stand til at øge levestandarden betragteligt og bevæge sig op i klassen af mellemindkomstlande. Læs mere om Indonesiens økonomi.

Sociale forhold

Fattigdommen er noget reduceret siden 1980'erne takket være den økonomiske vækst. Læs mere om Indonesiens sociale forhold.

Sundhedsforhold

Sundhedstilstanden varierer meget mellem de relativt velstående områder på Java og de mere tilbagestående på Papua. Læs mere om Indonesiens sundhedsforhold.

Militær

Militærets primære rolle er intern sikkerhed og sikring af forbindelserne inden for øriget. Læs mere om Indonesiens militær.

Uddannelse

Indonesien har en seksårig obligatorisk grundskole. Læs mere om Indonesiens uddannelsessystem.

Massemedier

Den hollandske kolonimagt udgav den første avis i slutningen af 1700-tallet. Læs mere om Indonesiens massemedier.

Kunst og arkitektur

Der blev først skabt en kunst af betydning i det indonesiske ørige, da indisk kulturpåvirkning gjorde sig gældende fra begyndelsen af 400-tallet. Læs mere om Indonesiens kunst og arkitektur.

Litteratur

Litteraturen før 1945 består primært af malajisk litteratur. Læs mere om Indonesiens litteratur.

Dans

Indonesien har foruden de højtudviklede klassiske danseformer på Java og Bali talrige religiøse og rituelle danse med en stor variation. Læs mere om indonesisk dans.

Musik

I Vesten er Indonesien især kendt for gamelan, men der findes talrige andre musikalske traditioner. Læs mere om Indonesiens musik.

Køkken

Indonesisk kogekunst har mange fællestræk med malajisk og polynesisk køkkenkultur. Læs mere om Indonesiens køkken.

Forhistorie

For mindst 500.000, måske helt op til 1,8 millioner år siden, var øen Java beboet af tidlige mennesker. Læs mere om Indonesiens forhistorie.

Historie

Søfart og handel har været af afgørende betydning for den historiske udvikling i den indonesiske øverden pga. de påvirkninger fra andre kulturer, som de førte med sig. Læs mere om Indonesiens historie.

Læs mere i Lex

lande i Asien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Indonesien

Jan Lund