Holsteinsminde, som i dag hedder Hjortholm Kostskole, var et børnehjem for socialt udsatte børn. Den blev oprettet i 1833 på Fyrendal Hovedgård tæt ved Næstved. Institutionen flyttede i 1840 til gården Hjortholm. I 1967 skiftede skolehjemmet navn til Hjortholm Kostskole. Institutionen fungerer i dag som hjem, skole og socialpædagogisk støtte til psykosocialt udsatte børn og unge, samt deres familier.

Oprettelse og ophavspersoner

I 1832 stillede Grev Frederik Adolph Holstein bygninger, haver og markjord til rådighed på hans hovedgård Fyrendal tæt ved Næstved for lærer og pædagog Anders Stephansen (1791-1870) fra Aalborg til at oprette et skolehjem inspireret af den Schweiziske pædagog Philip Emanuel v. Fellenberg (1771-1844). Fyrendal havde siden 1811 huset et hospital med tilhørende manufakturvirksomhed for fattige børn og voksne til deres forsørgelse og opdragelse. Den 4. maj 1833 blev den filantropiske virksomhed overfor børnene ført videre i bygningerne med Anders Stephansen som forstander for det nyoprettede ”Fuirendaler Institut”.

Instituttet skulle huse 10 børn (drenge og piger) i alle aldre. Den primære indsats var rettet mod fattige, forældreløse og hjemløse børn, der manglede opdragelse og undervisning. Skolen var drevet som en privat institution, der modtog børn mod et fastsat indskud. Både forældre og det offentlige Fattigvæsen kunne indskrive børn på skolen. For at sikre instituttets opstart modtog instituttet 12 såkaldt vanartede drenge på kant med loven til forbedring i 1834. Greven flyttede forbedringsindsatsen til det nyoprettede skolehjem Flakkebjerg i 1836.

Fellenbergsk filantropi

I 1800-tallet voksede mange statslige og private filantropiske tiltag frem rettet imod fattige og socialt udsatte mennesker. I starten af århundredet blev der oprettet opdragelsesanstalter og børnehjem for fattige og forsømte børn forskellige steder i Danmark (1828: Cathrinelyst under Sorø Akademi, 1830: Bøgildgård i Viborg amt, 1833: Holsteinsminde og 1836: Flakkebjerg i Sydvestsjælland), som var inspireret af internationale pædagogiske trends. Holsteinsminde var især inspireret af den Fellenbergske pædagogik, som fokuserede på at opdrage forsømte og vanartede børn ved landbrugs- og håndværksarbejde under konstant overvågning, orden og renlighed. Hovedformålet var at redde børnene fra forsømmelsen og gøre dem til duelige landarbejdere og husmødre. Børnene fik også den nødvendige skolegang i få timer om dagen, så de kunne gå til konfirmation.

Efter 1836 fungerede Fuirendaler Institut (Holsteinsminde) udelukkende som et skolehjem og en opdragelsesanstalt for fattige, forladte og forsømte børn af almuestanden. De blev undervist i håndværk såsom snedkeri (drengene), hægtemageri, kurvefletning, bagning og brygning, husholdning (pigerne), samt have- og markarbejde. Børnene modtog derudover den nødvendige skoleundervisning i religion, læsning og skrivning et par timer om dagen.

Ved grevens død i 1836 skulle Fyrendal Hovedgård bruges til enkesæde. I 1840 købte Anders Stephansen gården Hjortholm i Førslev sogn ved Fuglebjerg med støtte af grevskabet, hvor han og hustruen Dorothea førte børnehjemmet videre under et nyt navn: Holsteinsminde. Holsteinsminde fik kongelig bekræftelse på en ny fundats den 28. oktober 1840. Børnehjemmet var fortsat tilknyttet grevskabet Holstein, som fungerende patronat, men kunne nu udvides med plads til 40-60 piger og drenge i de nye bygninger. Anders Stephansen var forstander frem til sin død den 22. marts 1870.

Kønnet adskillelse og familiesystem

Under den senere forstander, Leopold Budde (1836-1902), gennemgik børnehjemmet en række reformer. Indtil 1884 sov piger og drenge i forskellige dele af hovedgården, men modtog fælles undervisning og levede sammen. I 1884 og igen i 1889-1890 opførte Budde nye afsidesliggende bygninger, og adskilte børnene i et Pigehjem (Skovgården) og et Drengehjem, der fortsatte på Holsteinsminde. Hver afdeling blev opdelt i mindre grupper med hver deres plejersker og særskilt undervisning. Hele institutionens kapacitet voksede til næsten 200 elever. Børneantallet svingede dog meget gennem århundredet og omkring 1900 var antallet nede på 14 piger og 28 drenge, hvorefter antallet støt steg igen.

De pædagogiske metoder forandrede sig med tiden, og i starten af 1900-tallet blev Holsteinsminde genstand for kritik af journalisten Peter Sabroe, som i 1906-1907 skrev en række kritiske artikler om børnehjems opdragelsesmetoder og fysiske revselse.

Børnelov og reformer i 1900-tallet

Skolestue 1915
Af .
Spisestuen 1915
Af .

Som følge af Børneloven af 1905 blev Holsteinsminde underlagt faste lovgivningsmæssige rammer med staten som kontrollerende myndighed og fik øget mulighed for statstilskud.

I 1907 blev den daglige fællesledelse af Drengehjemmet Holsteinsminde og Pigehjemmet Skovgården opløst, men begge institutioner forblev under samme bestyrelse. I 1910’erne var cirka 100 drenge fordelt på fire afdelinger med hver deres plejermoder og lærer, med hver sin legeplads og kolonihave. Den 1. maj 1909 blev patronatet opløst, og Holsteinsminde blev videreført under en bestyrelse.

Værgerådsloven af 1922 gjorde op med brugen af betegnelsen ”opdragelsesanstalt” og indførte betegnelserne skolehjem og ungdomshjem for institutioner såsom Holsteinsminde. Siden 1914 havde Holsteinsminde betegnet sig som et skolehjem.

Fra 1924 begyndte skolehjemmet at optage psykiatrisk syge drenge.

Opgør med den Fellenbergske pædagogik

Fra 1950’erne opskalerede Holsteinsminde børnenes skoletimer, så klasseundervisning blev det primære undervisningsfokus. Landbruget og børnenes arbejde på markerne fyldte nu mindre i skolen, da kun få drenge efter endt skoletid fik plads i landbruget. Skolen fik mere fokus på at tilbyde fortsat skoleundervisning eller lærepladser i håndværksfag. Efter en stor brand blev skolens selvstændige landbrugsdrift, som havde været centrum for skolens virke og ophav i den Fellenbergske pædagogik, helt opgivet.

Skolens normering faldt til 62 og hver afdeling blev mindre, så det mindede endnu mere om små familiegrupper. Sovesale blev til enkelt- og tomandsværelser.

I 1967 skiftede skolehjemmet navn til Hjortholm Kostskole. I 1980’erne skulle alle indskrivninger ske gennem København Amts socialforvaltning. Alle elever var dengang drenge, som havde haft det vanskeligt i folkeskolen eller i hjemmet.

Nutidens Hjortholm Kostskole

I dag er Hjortholm en selvejende institution både for drenge og piger. Hjortholm tilbyder specialiseret pædagogisk behandling, skolegang, støtte og omsorg tilpasset den enkelte elev og families behov. Kostskolen målretter sig mod børn og unge med psykosociale vanskeligheder og udfordrede familiedynamikker. Skolen er stadig bygget op omkring mindre bo- og undervisningsgrupper.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Litteratur

  • Hjortholm Kostskole 1833- 4. maj 1983 af Helge Torm, Forstædernes Bogtrykkeri, 1983
  • Da skolen tog form 1780-1850, Dansk Skolehistorie, bind 2, af Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne, red. Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus Universitetsforlag, 2013

Kommentarer (3)

skrev Arne Hertzsprung Wilstrup

Artiklen om Holsteinsminde er skrevet af Signe Holm-Larsen og indeholder nogle faktuelle fejl.
Jeg har skrevet en anden artikel om samme emne med de korrekte data, men desværre er der ikke sket nogen evaluering endnu.

Indtil dette måtte ske, skal jeg fremhæve at Signe Holm-Larsen har lavet to alvorlige fejl i sin artikel:
1. Det var ikke en "opdragelsesanstalt for vanskelige drenge", men en anstalt for fattige og forsømte børn af begge køn. Det kunne hun have undersøgt bedre.
2. Den gik ikke under navnet Hjortholm fra 1966, men fra 1967.

Endelig kan det problematiseres at kun lensgreve F.A. Holstein er anført som grundlægger, eftersom initiativet blev taget sammen med Anders Stephansen der blev stedet første forstander.

Man kan i øvrigt sige om begrebet "vanskelige drenge" at børn der tidligere blev betegnet som vanskelige, i virkeligheden var børn der havde det vanskeligt. Ved at skrive "vanskelige drenge" overser man dels det faktum at der også var piger i samme situation, dels at institutionen - som nævnt - oprindeligt ikke havde det formål at handle om børn der kun skulle opdrages, men også at de skulle have et hjem der skulle afhjælpe den forsømmelse som børnene var udsat for fordi de enten selv var kriminelle eller også havde forældre der var indsat til afsoning på straffeanstalter.

Artiklen bærer efter min opfattelse præg af overfladiskhed og ligegyldighed, idet den giver det indtryk at det blot var landets bærme af drenge, der ikke kunne opføre sig ordentligt, der var anbragt der.

Hvis man dykker ned i institutionens historie, tegner den et mere nuanceret billede af forholdene på institutionen der stadig eksisterer og hvis "pædagogik" stort set gik ud på at opdragelse er lig med korporlig opdragelse indtil sent i 1960'erne, især eftersom at lovgivningen om direkte forbud mod denne opdragelsesmetodik først skete i 1997.

At lave en sådan artikel kan opfattes som en hån mod de børn der den dag i dag lider af resultaterne af den form for kadaverdisciplin som har tegnet sig gennem deres tid på institutionen, også fraset de positive oplevelser der også har måttet forekomme, forårsaget af nogle mere empatiske voksne på institutionen.

Artiklen burde i sin nuværende form være blevet afvist.

Jeg har bidraget til en mere udførlig beskrivelse af stedet der dog også kan kritiseres for sin form, men den er dog spækket med korrekte oplysninger der er baseret på valide kilder og beretninger fra nogle af aktørerne i artiklen.

skrev Marie Bilde

Kære Arne Herzsprung Wilstrup.
Tak for din kommentar og tak for det omfattende ændringsforslag, du indsendte den 30. december 2021.
Artiklen er siden importen på det oprindelige website denstoredanske.dk i 2009 kun ændret få tegn; det fremgår af versionshistorikken. Mit gæt er, at teksten i store træk er uændret ift. den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi.
Vi har desværre endnu ingen fagansvarlig forsker tilknyttet kategorien Skoler og undervisningscentre, som artiklen "Holsteinsminde" tilhører. Når det sker, skal vedkommende vurdere dit ændringsforslag mhp. indhold, disponering og sprogbrug - det har vi ikke de rette faglige kompetencer til på redaktionen.
Tak igen for dit bidrag.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør.

svarede Arne Hertzsprung Wilstrup

Jeg har ikke set den pågældende artikel tidligere, og er først nu - inden for det sidste halve år - begyndt som forsker på området.
Det ændrer imidlertid ikke på det faktum at I så IKKE har haft en fagansvarlig tidligere, selvom artiklen dog er skrevet og publiceret i jeres medie.

I det hele taget ville det have klædt jer at forholde jer til de kilder I faktisk har fået med mit skriv. Det ville have været nemmere end at skulle vente på en fagansvarlig der ikke er ansat endnu og hvis eventuelle ansættelse kan have lange udsigter og hvor troværdigheden af mediet ser ud til at være mere flosset i kanten end der burde være belæg for, især set i lyset af at universiteterne her i landet anerkender den fhv. store danske encyklopædi som en valid og velrenommeret kilde.

Som det ser ud nu, er kilden da slet ikke evalueret siden 2017 ifølge jeres egen beskrivelse, så der har da været tid nok til at evaluere den selv uden fagansvarlig, en person der øjensynlig ikke har gjort sit arbejde godt nok. Og hvis I stadig ikke har fået en fagansvarlig siden 2017, så kan det have lange udsigter til at I får en sådan.

Som fhv. overlærer med mere end 25 års undervisningserfaring og nu som magister i pædagogik, engelsk og finsk, burde det være indlysende at jeg i det mindste lever op til de krav I selv stiller for at kunne bidrage til artikler som den nævnte: Når I siden 2017 altså ikke har haft en fagansvarlig, så kan det undre at den nævte artikel stadig findes i lex.dk, såfremt at det skulle være et krtierium for at få offentliggjort en artikel med troværdigheden i behold.

Og når det især gælder herværende artikel, er jeg - med min personlige erfaring fra opholdet på institutionen samt med henvisning til velrenommerede kilder i jeres eget medie - temmelig overrasket over at I ikke har taget dette ad notam, men blot henviser til at I NU ikke har en fagansvarlig på området. Med den hastighed I får en fagansvarlig, kan det vist have lange udsigter til at nye oplysninger får en mulighed for at nyde fremme.

Set i lyset af de mange års debat om Godhavnsdrengene og deres metier, burde det ellers være indlysende at emnet netop dukker op som et interessefelt inden for området, et kapitel i børneopdragelsesforholdene på vores døgninstitutioner som tidligere er beskrevet i forskellig skøn- såvel som faglitteratur, herunder også fx en ph.d.afhandling af Ida Schwartz under titlen: "Børneliv på døgninstitution" fra 2007".
En velrenommeret bog fra en forfatter der selv tilbragte sin barndom på institutionen, nemlig Knuth Becker, skrev blandt andet bogen "Verden venter" , en opfølgning af romanen "Det daglige brød" fra 1932 som var hans gennembrudsroman.

Da I ikke har en fagansvarlig forsker på området tilknyttet kategorien Skoler og undervisningscentre, kan jeg så spørge om hvor den tidligere fagansvarlige befinder sig, siden at I har accepteret en artikel helt fra 2009 der har fået lov til at se dagens lys med de fejl og meninger jeg netop har henvist til i min artikelbeskrivelse om emnet.

Jeg har endda fremhævet at jeg ikke nødvendigvis mener at min artikel skal se dagens lys i dette medie, men at I i det mindste burde rette de åbenlyse fejl der findes i artiklen af Signe Holm-Larsens bidrag. Det er åbenbart ikke sket via en fagansvarligs mellemkomst siden de evidente fejl er blevet påvist, ligesom jeres egen artikel om den første forstander på institutionen, Anders Stephansen og hans hustru, faktisk er korrekt beskrevet i nævnte artikel om personen.

Som et ekstra kuriosum kan jeg endda henvise til den pågældende skoles egen beskrivelse om stedet, set i et historisk perspektiv, udover den udgivelse af mine notater og kilder jeg allerede har forsynet jer med.

Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
magister

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig