Holsteinsminde

I 1832 stillede Grev Frederik Adolph Holstein bygninger, haver og markjord til rådighed på hans hovedgård Fyrendal tæt ved Næstved for lærer og pædagog Anders Stephansen (1791-1870) fra Aalborg til at oprette et skolehjem inspireret af den Schweiziske pædagog Philip Emanuel v. Fellenberg (1771-1844). Fyrendal havde siden 1811 huset et hospital med tilhørende manufakturvirksomhed for fattige børn og voksne til deres forsørgelse og opdragelse. Den 4. maj 1833 blev den filantropiske virksomhed overfor børnene ført videre i bygningerne med Anders Stephansen som forstander for det nyoprettede ”Fuirendaler Institut”.

Instituttet skulle huse 10 børn (drenge og piger) i alle aldre. Den primære indsats var rettet mod fattige, forældreløse og hjemløse børn, der manglede opdragelse og undervisning. Skolen var drevet som en privat institution, der modtog børn mod et fastsat indskud. Både forældre og det offentlige Fattigvæsen kunne indskrive børn på skolen. For at sikre instituttets opstart modtog instituttet 12 såkaldt vanartede drenge på kant med loven til forbedring i 1834. Greven flyttede forbedringsindsatsen til det nyoprettede skolehjem Flakkebjerg i 1836.

I 1800-tallet voksede mange statslige og private filantropiske tiltag frem rettet imod fattige og socialt udsatte mennesker. I starten af århundredet blev der oprettet opdragelsesanstalter og børnehjem for fattige og forsømte børn forskellige steder i Danmark (1828: Cathrinelyst under Sorø Akademi, 1830: Bøgildgård i Viborg amt, 1833: Holsteinsminde og 1836: Flakkebjerg i Sydvestsjælland), som var inspireret af internationale pædagogiske trends. Holsteinsminde var især inspireret af den Fellenbergske pædagogik, som fokuserede på at opdrage forsømte og vanartede børn ved landbrugs- og håndværksarbejde under konstant overvågning, orden og renlighed. Hovedformålet var at redde børnene fra forsømmelsen og gøre dem til duelige landarbejdere og husmødre. Børnene fik også den nødvendige skolegang i få timer om dagen, så de kunne gå til konfirmation.

Efter 1836 fungerede Fuirendaler Institut (Holsteinsminde) udelukkende som et skolehjem og en opdragelsesanstalt for fattige, forladte og forsømte børn af almuestanden. De blev undervist i håndværk såsom snedkeri (drengene), hægtemageri, kurvefletning, bagning og brygning, husholdning (pigerne), samt have- og markarbejde. Børnene modtog derudover den nødvendige skoleundervisning i religion, læsning og skrivning et par timer om dagen.

Ved grevens død i 1836 skulle Fyrendal Hovedgård bruges til enkesæde. I 1840 købte Anders Stephansen gården Hjortholm i Førslev sogn ved Fuglebjerg med støtte af grevskabet, hvor han og hustruen Dorothea førte børnehjemmet videre under et nyt navn: Holsteinsminde. Holsteinsminde fik kongelig bekræftelse på en ny fundats den 28. oktober 1840. Børnehjemmet var fortsat tilknyttet grevskabet Holstein, som fungerende patronat, men kunne nu udvides med plads til 40-60 piger og drenge i de nye bygninger. Anders Stephansen var forstander frem til sin død den 22. marts 1870.

Under den senere forstander, Leopold Budde (1836-1902), gennemgik børnehjemmet en række reformer. Indtil 1884 sov piger og drenge i forskellige dele af hovedgården, men modtog fælles undervisning og levede sammen. I 1884 og igen i 1889-1890 opførte Budde nye afsidesliggende bygninger, og adskilte børnene i et Pigehjem (Skovgården) og et Drengehjem, der fortsatte på Holsteinsminde. Hver afdeling blev opdelt i mindre grupper med hver deres plejersker og særskilt undervisning. Hele institutionens kapacitet voksede til næsten 200 elever. Børneantallet svingede dog meget gennem århundredet og omkring 1900 var antallet nede på 14 piger og 28 drenge, hvorefter antallet støt steg igen.

De pædagogiske metoder forandrede sig med tiden, og i starten af 1900-tallet blev Holsteinsminde genstand for kritik af journalisten Peter Sabroe, som i 1906-1907 skrev en række kritiske artikler om børnehjems opdragelsesmetoder og fysiske revselse.

Som følge af Børneloven af 1905 blev Holsteinsminde underlagt faste lovgivningsmæssige rammer med staten som kontrollerende myndighed og fik øget mulighed for statstilskud.

I 1907 blev den daglige fællesledelse af Drengehjemmet Holsteinsminde og Pigehjemmet Skovgården opløst, men begge institutioner forblev under samme bestyrelse. I 1910’erne var cirka 100 drenge fordelt på fire afdelinger med hver deres plejermoder og lærer, med hver sin legeplads og kolonihave. Den 1. maj 1909 blev patronatet opløst, og Holsteinsminde blev videreført under en bestyrelse.

Værgerådsloven af 1922 gjorde op med brugen af betegnelsen ”opdragelsesanstalt” og indførte betegnelserne skolehjem og ungdomshjem for institutioner såsom Holsteinsminde. Siden 1914 havde Holsteinsminde betegnet sig som et skolehjem.

Fra 1924 begyndte skolehjemmet at optage psykiatrisk syge drenge.

Fra 1950’erne opskalerede Holsteinsminde børnenes skoletimer, så klasseundervisning blev det primære undervisningsfokus. Landbruget og børnenes arbejde på markerne fyldte nu mindre i skolen, da kun få drenge efter endt skoletid fik plads i landbruget. Skolen fik mere fokus på at tilbyde fortsat skoleundervisning eller lærepladser i håndværksfag. Efter en stor brand blev skolens selvstændige landbrugsdrift, som havde været centrum for skolens virke og ophav i den Fellenbergske pædagogik, helt opgivet.

Skolens normering faldt til 62 og hver afdeling blev mindre, så det mindede endnu mere om små familiegrupper. Sovesale blev til enkelt- og tomandsværelser.

I 1967 skiftede skolehjemmet navn til Hjortholm Kostskole. I 1980’erne skulle alle indskrivninger ske gennem København Amts socialforvaltning. Alle elever var dengang drenge, som havde haft det vanskeligt i folkeskolen eller i hjemmet.

I dag er Hjortholm en selvejende institution både for drenge og piger. Hjortholm tilbyder specialiseret pædagogisk behandling, skolegang, støtte og omsorg tilpasset den enkelte elev og families behov. Kostskolen målretter sig mod børn og unge med psykosociale vanskeligheder og udfordrede familiedynamikker. Skolen er stadig bygget op omkring mindre bo- og undervisningsgrupper.

• Børne- og ungdomsforsorg
• Dansk skolehistorie
• Barndom

• Hjortholms hjemmeside

• Hjortholm Kostskole 1833- 4. maj 1983 af Helge Torm, Forstædernes Bogtrykkeri, 1983
• Da skolen tog form 1780-1850, Dansk Skolehistorie, bind 2, af Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne, red. Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus Universitetsforlag, 2013