Henry Hudson var en engelsk opdagelsesrejsende. Hudson ledede flere ekspeditioner i en søgen efter en søvej mod nord til Kina. Han nåede 1607-1608 Grønland og Svalbard og menes at have opdaget øen Jan Mayen.
For det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie kom han i 1609 ind i Ishavet, men vendte sig derfra for at udforske Nordamerikas østkyst, herunder Hudson River, der er opkaldt efter ham.
1610-1611 sejlede han under engelsk flag til Hudson Bay, også opkaldt efter ham, hvor besætningen begik mytteri. Hudson og et lille følge blev sat ud i en åben båd i bugten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.