Haakon 7. var Norges konge 1905-1957. Han var søn af Frederik 8. af Danmark og dronning Louise og bror til Christian 10. Han var indtil tronbestigelsen dansk prins under navnet Carl og blev i 1896 gift med sin kusine prinsesse Maud af Storbritannien. Parret fik ét barn, den senere Olav 5. af Norge.

Haakon 7. (i midten) under afskeden i København den 23. november 1905, før han selv, dronning Maud og kronprins Olav sejlede til Norge med skibet Dannebrog. Den 25. november ved fæstningen Oscarsborg skiftede kongefamilien til det norske krigsskib Heimdal og ankom ved middagstid samme dag til Kristiania. Den 27. aflagde han ed i Stortinget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.