Graham Swift, f. 1949, britisk forfatter. I en fintmærkende psykologisk realisme udforsker han historiens, herunder især familiehistoriens, virkninger på individets liv. Han slog igennem med romanen Waterland (1983, da. Vandlandet, 1986, filmatiseret 1992) om en historielærer, der i stedet for at undervise på traditionel måde giver sig til at fortælle sine elever om sit eget og slægtens liv i Norfolk, hvor romanen foregår. Raffineret fortælleteknik præger også Out of this World (1988, da. Mere end virkeligt, s.å.) og Ever After (1992, da. Til deres dages ende, s.å.). Last Orders (1996, da. Sidste omgang, s.å., filmatiseret 2001), om en gruppe ældre soldaterkammeraters tur til kystbyen Margate for at sprede deres vens aske, indbragte ham Booker-prisen.The Light of Day (2003, da. Dagens lys, s.å.) er en kærlighedshistorie i krimiformat.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.