Gedsted Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, ca. 1050-1275. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Gedsted er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul er endnu i brug, mens syddørens er muret til. De har begge bevaret deres rundbuede portaler.

Både korets østlige gavl samt korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer. Af dem er dog kun korets østlige vindue bevaret i oprindelig stand.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode byggede man kirkens korsarme på nord- og sydsiden. Den sydlige er i nyere tid helt skalmuret, mens den nordlige i vid udstrækning er ommuret på taggavlen, som her har fået rektangulære blændinger.

Våbenhuset har kamtakket taggavl med små blændinger, der følger taglinjen.

I den sengotiske tid opførte man tårnet. Adgangen til dets øvre etager sker via en udvendig dør med fritrappe på dets nordside. Herunder er der en tilmuret dør.

Kirken præget ret stærkt af gennemgribende istandsættelser i perioden 1884-1895 og senere.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade bjælkelofter. Korsarmene har krydshvælv.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en stor, spids korbue fra gotisk tid, antageligt samtidig med opførelsen af korsarmene, der også har spidsbuede arkader ind mod skibet.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i korbuen. Den er dog blevet så kraftigt ophugget, at der ikke er nogle romanske kendetegn tilbage.

Altertavlen fra omkring 1610 er et fortrinligt arbejde i højrenæssancestil. Den har en arkitektonisk opbygning med søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke med to felter. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. I midten er der et maleri af korsfæstelsen af C.L. Toft (1877-1958) fra 1920.

Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen. Den har i fagene firkantede felter med samtidige malerier af evangelisterne, og på hjørnerne er der søjler med prydbælter.

Alterbordet har på forsiden et panel med pietistiske, allegoriske malerier fra første halvdel af 1700-tallet.