Efter den store internationale finanskrise i årene 2007-2008 blev det besluttet at opgradere G20 og afholde et årligt topmøde med deltagelse af stats- og regeringscheferne.
Centralt blev topmødet i Pittsburgh i USA i september 2009. I sluterklæringen hed det, at G20 (og dermed ikke G8 eller G7) fremover vil udgøre det primære forum for internationalt økonomisk samarbejde.
Der har siden været afholdt årlige topmøder med deltagelse af stats- og regeringscheferne.
Topmødet i 2023 blev holdt i New Delhi i Indien den 9.-10. september. I december 2023 overtog Brasilien formandskabet og var vært for topmødet i Rio de Janeiro den 18.-19. november 2024.
Herefter overtog Sydafrika formandskabet og er vært for det næste topmøde den 22.-23. november 2025.
Der holdes jævnligt andre temamøder i G20-kredsen i årets løb.
Alle G7-landene og alle BRIKS-landene er med i G20.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.