Frederikskirken

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Frederikskirken afviger orienteringen markant, da den har indgangen i sydøst og koret i nordvest. Den har fra første færd været tænkt underordnet planen for Frederiksstaden.

Som den fremtræder nu, fremstår Frederikskirken som et værk i tillempet italiensk barokstil med inspiration fra Peterskirken i Rom. Den cirkulære underbygning har på siderne mindre indgange flankeret af høje, korintiske søjler, og kvartcirklerne til siden herfor har hver tre vinduer. Ligesom i facaden på Peterskirken er der over vinduerne skiftevis en trekantet overligger og en segmentformet, og herover er der en balustrade smykket med seksten zinkstatuer af troens store mænd fra Moses til Luther.

Kuplens høje, vertikale underbygning kaldes en tambur. Inspireret af Peterskirken har den hele vejen rundt rektangulære vinduer, som adskilles af søjlepar, og kuplen har ydre ribber og rækker af vinduer.

Også i de tværstillede, rektangulære partier (mod Bredgade og Store Kongensgade) ud for bydelens tværakse slægter Frederikskirken den romerske kirke på. Det ses tydeligt i formgivningen af bagsiden mod Store Kongensgade på trods af dens flade pilastre, dvs. halvsøjler, da bl.a. vinduernes rytme gentages, og balustraden er smykket med skulpturer.

Mod Amalienborg Slotsplads har kirken en høj portiko, dvs. en indgangshal med søjler, med korintiske kapitæler, hvorover der er en trekantgavl, som angiveligt er inspireret af Pantheons i Rom, der blev opført under kejser Hadrian i 120 e.v.t.

Rundt om kirken er der placeret tolv statuer af førende skikkelser i den danske kirke.

Det indre er ét stort rum, der er overdækket af den murede kuppel. Hele vejen rundt er der nederst i rummet arkader med tomme nicher imellem, undtagen på siderne af alteret, hvor der er malerier. Mellem arkaderne er der medaljoner med kristelige symboler.

Herover er den høje tambur, hvis flader består af pudset murværk med arkitektoniske elementer i gips og træ, der er malet som marmor i grå og grønne nuancer. Kuplen øverst har kassetter og malede repræsentationer af apostlene.

Alteret, der er placeret modsat indgangen, er af træ og stuk. Med dets søjler, voluminøse overdel og marmorbemaling er det fornemt indpasset i arkitekturen og danner en monumental ramme omkring alterbordet, hvorpå der står et gyldent krucifiks.

I sydsiden af korskranken står døbefonten af marmor, som bruges i dag. Den er udført af Joakim Skovgaard i 1925 og har en cylindrisk kumme med fire stiliserede blade på siderne og skrå kannelering, dvs. riller, på skaftet.

Prædikestolen i marmor fra 1931 er til højre for alteret. Med sin cylinderform er den diskret indpasset i rummet.