Fred M. Vinson var en amerikansk jurist og politiker. Han blev uddannet fra Centre College Law School i 1911.
Vinson blev i 1924 valgt til Repræsentanternes Hus og opnåede siden flere betroede embeder i Franklin D. Roosevelts regering. Under 2. Verdenskrig var han bl.a. leder af Office of Economic Stabilization og senere Office of War Mobilization and Reconversion.
Efter krigen blev Fred M. Vinson udnævnt af Harry S. Truman til finansminister, og i 1946 blev han højesteretspræsident for USA's højesteret, et embede han bestred indtil sin død.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.