Founding Fathers er betegnelsen for USA’s grundlæggere. Der findes ikke en definitiv liste over Founding Fathers, begrebet refererer generelt til lederne i Den Amerikanske Revolution og de mest fremtrædende skikkelser i de første årtier af USA som nation.
Founding Fathers omtales ikke blot som den amerikanske nations grundlæggere, men også som eksempler på værdier og moral, som har sat standarder for amerikanske principper siden 1700-tallet. Derfor har flere af dem mytologisk status i nutidens USA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.