Flejsborg Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, ca. 1050-1275. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Flejsborg er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddørens er muret til og delvist ødelagt af et vindue.

Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, men ingen af de oprindelige vinduer er bevaret.

I nordsiden sidder der en romansk billedsten med en løvefigur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Formentlig i den sengotiske periode (ca. 1400-1550) opførte man et tårn, der dog faldt ned i slutningen af 1600-tallet, hvorefter tårnet blev revet ned. Kirken kaldes derfor en kullet kirke, da den ikke har noget tårn.

I 1841 opførte man det lille våbenhus, der er uden dekorative detaljer.

Op ad korets østlige gavl er der en såkaldt klokkegalge.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade bjælkelofter.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en stor, spidsbuet korbue, der formentlig har sin form fra den gotiske periode.

Kirkens klokke er middelalderlig, formentlig fra 1400-tallet.

Altertavlen fra 1600-tallet har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke med en trekantgavl. I midten er der et maleri af korsfæstelsen, hvis figurer vidner om en nærmest komisk mangel på sans for anatomiske proportioner.

Prædikestolen er udført i samme periode som altertavlen. Den har i hvert af de brede fag to arkader, som formentlig har haft malerier.

Kirkens enkle bænke er fra begyndelsen af 1800-tallet.

Døbefonten er et nyere arbejde med en lav kumme over et højt skaft. Den er udført som marmoreret sandsten.

I våbenhuset står der en runesten, som blev fundet i 1851 under klokkestablen. Dens indskrift kan oversættes ”Thorkil(?) satte stenen efter ..., N.N.s søn, sin fader”.