Erling Jepsen

Erling Jepsen vakte fra 1977 opmærksomhed ved sin radio- og tv-dramatik med den tilspidsede, ofte tragikomiske hverdagssituation og den skarpe, let absurde ironiske replik, som fx i Kiks med kniv og gaffel (1977), Polledreng kommer hjem (1981) og Næste weekend (1982).

Dette kendetegner også de skuespil, han fra 1985 har skrevet for scenen, fx En farlig mand (1989), Med dame på og hele lortet (1990), Når bare det kommer fra hjertet (1995) og Muhammad Ali svigter aldrig (1997).

Erling Jepsen vendte efter en mere socialrealistisk periode tilbage til de tidlige spils surrealistiske toner og interesse for galskabens oprør indefra. Tidligere kunne galskaben være en i normaliteten iboende fare, mens den siden kunne have karakter af en ønskværdig befrielse.

De nye perspektiver oplevedes i Snefnugget og øjeæblet (Husets Teater 1999), hvoraf en del var opført året før på Kaleidoskop som Drengen i hækken, og videre i Manden som bad om lov til at være her på jorden (Rialto 2000) og samme år Kuren på Husets Teater.

Jepsen var 1998-2002 husdramatiker på Aarhus Teater, bl.a. med Anna og tyngdeloven (2001).

Som skønlitterær forfatter forholder Erling Jepsen sig med satirisk lune til sin sønderjyske barndom. Han har bl.a. skrevet romanerne Ingen grund til overdramatisering (1999), Kunsten at græde i kor (2002, filmatiseret i 2007), Frygtelig lykkelig (2004, filmatiseret i 2008), Med venlig deltagelse (2006), Biroller (2009, filmatiseret i 2012 som Undskyld jeg forstyrrer), Den sønderjyske farm (2013) og Erna i krig (2018, filmatiseret i 2020).

Erling Jepsen har modtaget Radiospilsprisen i 1978, Danske Dramatikeres Hæderspris i 2002 og Holbergmedaljen i 2004. I 2014 modtog han DR Romanprisen for Den sønderjyske farm.

• Danmarks litteratur
• teater i Danmark