Erik Balling

Balling kom i efterkrigstiden blandt andet til Nordisk Film som instruktørassistent på Ole Palsbos abort-drama Diskret ophold (1946). Inspireret af amerikanske filmlystspil skrev han sammen med Bjørn Watt-Boolsen skuespillet Nielsen (Folketeatret, 1949), og i samarbejde med Mogens Wieth optog og instruerede han dokumentarfilmen Israel (1949) om livet i en kibbutz i den nyetablerede stat.

Erik Balling debuterede som spillefilm-instruktør med svinderkomedien Vi arme syndere (1952), som han overtog efter Ole Palsbo, der blev fyret af Nordisk Film og kort efter premieren tog sit eget liv. Den egentlige instruktørdebut var episodefilmen Adam og Eva (1953) om en pikant bog, der vandrer fra hånd til hånd og Vi som går køkkenvejen (1953) med Birgitte Reimer, som synger den i samtiden meget populære vise Jeg er en rigtig lille køkkenheks, der har tekst af Balling selv.

En række originale og dynamiske genrefilm fulgte, blandt andet de første danske real-farvefilm Kispus og Qivitoq (begge fra 1956), sidstnævnte optaget på Grønland og Oscarnomineret. Dertil kom tre Poeten og Lillemor-film (1959-1961), kriminalfilmen Døden kommer til middag og operetten Sommer i Tyrol (begge 1964).

I 1954 blev Balling produktionschef og i 1957 direktør i Nordisk Film. Han bearbejdede og skrev manuskripter for andre og var producer på en række af andres film (blandt andet Forelsket i København, 1960). Det økonomiske ansvar afholdt ham ikke fra eksperimenter som instruktør, men da film som Jeg er sgu min egen (1967) og Det var en lørdag aften (1968) – begge efter manuskript af Klaus Rifbjerg og med Daimi i hovedrollen – fejlede hos både anmeldere og ved billetlugerne, blev det nu mere indenfor den formelprægede populærfilm.

Med James Bond-parodien Slå først, Frede (1965) indledte Balling den sene del af sin instruktørkarriere. I filmkomedier, der ofte er tegneserieagtige i deres humor, forener han teknisk dygtighed og fortælleglæde med fin ironi og god personinstruktion. Specielt filmene om Olsen-banden (1968-1981; 1998), skabt i samarbejde med Henning Bahs, er tidløse i deres stiliserede humor, og filmene opnåede stor popularitet hos publikum og kritikere også uden for Danmark.

Erik Balling iscenesatte også teater (Sunshine Boys, Folketeatret 1974) samt tv, og også her fik han stor succes med sit arbejde. Først med den britiskinspirerede komedieserie Huset på Christianshavn (1970-1977), hvoraf han instruerede 36 af i alt 84 afsnit samt spillefilmen Ballade på Christianshavn, fra 1971. Men specielt med Matador (1978-1981) om livet i en dansk provinsby gennem en snes år. Serien, udviklet i samarbejde med Lise Nørgaard, blev en mageløs triumf og bekræftede Ballings usvigelige dygtighed som filmfortæller og personinstruktør. Matador blev i 2006 optaget i Kulturkanon.

Erik Balling forlod sin direktørpost i Nordisk Film i 1986, men fortsatte i bestyrelsen, hvor han siden 1973 havde været medlem og var formand fra 1985 til 1990. Hans sidste film som instruktør var Midt om natten (1984) med Kim Larsen.

• Nordisk Film
• Olsen-banden
• Matador
• Huset på Christianshavn