Eric Andersen

Eric Andersen, f. 3.5.1943, dansk intermedia- og performancekunstner. Eric Andersen har siden de tidlige 1960'ere interesseret sig for sammensmeltning af kunst, videnskab og teknologi og skabt værker gennem computerteknologi og styringssystemer. Han har udtænkt forestillinger og manifestationer, der foregår i offentlige rum: Gader, pladser, parker, passager mm. Her har han ladet begivenheder udfolde sig på nøje fastlagte tidspunkter efter nøje fastlagte mønstre.

Hans installationer, hændelser (events) og optræden (performances) inddrager ofte mange former for rekvisitter, bruger avanceret teknologi og inddrager et stort antal tilskuere. I disse begivenheder optræder en række karakteristika: Timing, forventningsbrud, gåder, bevidst modstridende instruktioner der umuliggør handlingen, men altid overraskende indblik og udsyn.

Eric Andersen er oprindeligt uddannet komponist. Det er dermed naturligt at lyd er et gennemgående træk i mange af hans arbejder. Lyd – dette æteriske fænomen, der nok lader sig måle, men ikke kan gribes og kun eksisterer for vore sanser i skabelsesøjeblikket. På den hjemlige scene og internationalt er Eric Andersen en markant og betydende kunstner indenfor feltet intermedia og performance. Han var med til at skabe det internationale netværk Fluxus, som han har virket sammen med siden 1962.

Men allerede inden Fluxus havde han arbejdet intermediært, det vil sige arbejdet med nedbrydning af mediernes grænser. Intermedia betegner en syntese af forskellige former for hændelser, der er bundet sammen idémæssigt af musik, litteratur, poesi, skulptur, billeder og andre kunstformer. Grænserne er udviskede og de manifestationer vi ser, er sammensmeltninger, der danner helt nye former.

Eric Andersens værk hører til i det væsentlige og livsbekræftende afsnit af kunsthistorien, der først og fremmest med futuristerne, til dels med dadaisterne og senere med Fluxus som bannerførere har forrykket tyngdepunktet fra det færdige værk til den skabende proces.

Disse arbejdsformer, der indledtes for snart hundrede år siden har udvidet kunstbegrebet og den snævre opfattelse af kunstværket som et synonymt udtryk for kunstnerens individualitet. Kunstbegrebet i dag er i stand til at rumme en ny uforudsigelig virkelighed med et hav af tilfældigheder, nye systemer og spilleregler.

Eric Andersens manifestationers særkende er deres åbne karakter. De lader sig som regel ikke definere i form af fysisk størrelse, men indbyder ved deres struktur til handling og særlig til eftertanke. Denne åbne karakter gør det muligt altid at tolke dem individuelt. Vi har ikke mere at gøre med et udtryk for en kunstners individualitet men med et værk der er fortolkningsmuligt i dets egen individualitet og i vores.

En vigtig ting er desuden et befriende fravær af moraliserende eller politiserende under – eller overtoner. I stedet er der er en åben mulighed for berøring med en kosmisk humor – om man vil. Ikke som et underliggende ”must” – men som en pludselig tilstedeværelse, skabt af tilfældets højere logik. Grundstrukturen i mange af Andersens projekter er klassiske former og strukturer: Cirkler, ovaler, ellipser osv. Dermed er der indbygget en overordnet universel lovmæssighed.

Eric Andersen modtog i 1997 Eckersbergs Medalje. Derudover er han modtager af Statens Kunstfonds hædersydelse. Han er repræsenteret i internationale privatsamlinger og på museer. I Danmark bl.a. på Statens Museum for Kunst; Esbjerg Kunstmuseum; Museet for Samtidskunst i Roskilde; Kunsten. Museum of Modern Art, Aalborg og HEART, Herning. Museum of Contemporary Art.