Efesos var en antik by på Lilleasiens vestkyst ved floden Kaystros' munding; ruinbyen ligger nu 10 km inde i landet.
Efesos var oprindelig en karisk bosættelse, som i protogeometrisk tid blev overtaget af hellenske kolonister, der ifølge sagnet kom fra Athen. I arkaisk og klassisk tid var Efesos en af de 12 joniske bystater, der deltog i fællesskabet omkring Panionion ved Mykale.
Efesos blev i første halvdel af 500-tallet erobret af Kroisos og underlagt først lyderne, siden perserne. Byen var medlem af Det Deliske Søforbund, men blev i 300-tallet f.v.t. atter underlagt Perserriget, indtil den i 334 blev indtaget af Alexander den Store.
Fra 190 f.v.t. var Efesos underlagt Pergamon, og da Pergamonriget i 133 f.v.t. blev omdannet til den romerske provins Asia, blev Efesos provinsens vigtigste by, hvor prokonsulen havde sin residens. I romersk kejsertid var Efesos et center for den lilleasiatiske kristendom. Ved oldtidens slutning mistede Efesos sin betydning som handels- og havneby pga. tilsanding af Kaystrosflodens munding.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.