Faktaboks

Edvard Fallesen

Morten Edvard Fallesen

Født
1817
Død
1894

Edvard Fallesen var officer, politiker og kammerherre. Han deltog som officer i begge slesvigske krige og var som uafhængig højremand medlem af Folketinget 1858-1869 og af Landstinget 1874-1882. Han var chef for Det Kongelige Teater fra 1876 til sin død i 1894.

Allerede som ung skrev Edvard Fallesen under pseudonymet ‘A’ anmeldelser i Fædrelandet og senere, som kommandant over Bornholm fra 1866, virkede han som instruktør for byens dilettanter på Rønne Theater, ligesom han siden oversatte flere skuespil.

Som teaterchef blev Edvard Fallesen fremsynets mand og bidrog, primært i samarbejde med William Bloch og Pietro Krohn som instruktører til henholdsvis skuespil og opera, til indførelsen af det moderne drama på Det Kongelige Teater, bl.a. med uropførelsen af Henrik Ibsens Et Dukkehjem 1879, med oprettelsen af teatrets elevskole 1886, stabilisering af økonomien og betydningsfulde gæstespil som Sarah Bernhardts i 1880.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig