Dr. Dante

Dr. Dantes Desperate Renovations Show, som amatørgruppen oprindeligt kaldte sig, optrådte med dadaistisk influerede crazyshows. Et væld af unge teaterfolk lagde vejen om ad Allerød, hvor teatret slog sig ned i en gammel møbelbutik.

Mange flyttede med da Cederholm i 1992 overtog ledelsen af Aveny Teatret – herefter Dr. Dantes Aveny. Under mottoet ‘teater til dem, der hellere vil se film’ blev Dr. Dante ungdommens foretrukne scene. Uden berøringsangst for grinet, ironien og effekten lagde man et klassikerfrit repertoire bestående af især nyskreven dansk dramatik om og til en generation af cirka 30-årige.

En realismebåren, film- og tv-inspireret dantespillestil opstod, og et uhøjtideligt, men langt fra udramatisk teater, der kunne spænde fra den intime dagligstuedialog (Lars Kaalunds Kunst 1996) over den vilde farcejagt i cyberspace (Dr. Dantes elektroniske komedie af Cederholm mfl. 1993) til det gysende kig ned i sindets mørke dyb (Bret Easton Ellis’ American Psycho 1994, Kaalunds I en kælder … 1995).

Musicalen fik sit MTV-opdaterede alternativ: Gasolin’ – en teaterkoncert 1994, og Line Knutzons Snart kommer tiden 1998 og Torben Toben 2000 slog en absurdistisk og ny-politisk tone an.

Teaterrummet udfordredes af stilbevidste scenografer som Kim Witzel, Camilla Bjørnvad og Marianne Nilsson. For flere skuespillere blev grunden her lagt til en bred teater-, film- og tv-karriere, bl.a. de gamle danter Lotte Andersen, Peter Rygaard (f. 1958) og Pauli Ryberg, og de nyere som Kim Bodnia, Trine Dyrholm, Troels Lyby og Jimmy Jørgensen.

Dr. Dante stoppede på Aveny Teatret i sæsonen 2000/2001. I 2003 vendte Dr. Dante kortvarigt tilbage med Dr. Dantes Tivolirevy Hvem har lukket dem ind?

• teaterkoncert

• drdante.dk/index1.htm