Dmitrij Muratov

Muratov indledte sin journalistiske karriere i 1987 som korrespondent for avisen Volzjskij Komsomolets. Han blev hurtigt forfremmet til at lede ungdomssektionen af Komsomolskaja Pravda og blev senere redaktør. I 1992 forlod Muratov denne avis, og året efter lancerede han sin egen avis, Novaja Gazeta, sammen med en række kolleger. På Novaja Gazeta begyndte Muratov som viceredaktør og har været avisens chefredaktør siden 1995 med en kort afbrydelse i årene 2017-2019.

Novaja Gazetas målsætning er at udføre undersøgende journalistik om brud på menneskerettighederne samt om korruption og magtmisbrug. Avisen blev startet op med begrænsede ressourcer, og den tidligere sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov brugte dele af Nobels Fredspris, som også han havde modtaget i 1990, til at støtte avisen økonomisk.

Siden avisens etablering i 1993 er seks af Novaja Gazetas journalister og medarbejdere blevet dræbt. Bedst kendt er journalisten Anna Politkovskaja, der havde ansvar for en række historier, som var kritiske over for myndighederne og bl.a. afslørede overgreb i Tjetjenien. Artiklerne blev publiceret med Muratov som chefredaktør. Ifølge den internationale organisation Commitee to Protect Journalists (CPJ) har Muratov været med til at skabe den eneste avis af national betydning i dagens Rusland, som er virkelig kritisk over for styret.

Muratov har modtaget en række prestigefyldte udmærkelser og priser for sit arbejde. Committee to Protect Journalists tildelte ham den internationale pressefrihedspris i 2007 for hans mod i indsatsen med at forsvare ytringsfrihed. Endvidere blev han tildelt den franske æreslegion i 2010 og den gyldne pen af organisationen World Association of Newspapers and News Publishers i 2016.

Tildelingen af Nobels Fredspris i 2021 til Dmitrij Muratov og Maria Ressa satte fokus på journalister, der er udsat for forfølgelse, arrestastioner eller mord på grund af deres journalistiske virksomhed. I tildelingen fra Nobelkomiteen hedder det, at de to får prisen for "deres indsats for at hæge om ytringsfriheden, som er en forudsætning for demokrati og vedvarende fred".

Muratov har markeret sig som kritiker af den nu afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs kampagne for "klog stemmeafgivning". Denne kampagne gik ud på at mobilisere vælgerne til at stemme på alle andre end regeringspartiet Forenet Rusland. Muratov mener, at denne kampagne ikke bidrog til at fremme demokrati, eftersom den betød, at man beder folk stemme på partier som Kommunistpartiet og Det Liberaldemokratiske Parti; partier, Muratov anser for at være autoritære og nationalistiske grupperinger.

Umiddelbart efter at Nobelkomiteen havde offentliggjort, at Muratov var blandt fredsprisvinderne i oktober 2021, modtog Muratov en lykønskning fra præsident Vladimir Putins pressetalsmand. Måneden efter blev avisen idømt en bøde for at have omtalt to oppositionsgrupper uden at have nævnt, at disse stod anført i Justitsministeriets register over "udenlandske agenter".

Muratov kritiserede med det samme den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 og den officielle russiske krigspropaganda. Han solgte sin fredsprismedalje på auktion og gav pengene til ukrainske flygtninge. Under en togrejse i marts 2022 brød en person ind i Muratovs sovekupél og hældte rød maling iblandet acetone over hans ansigt. Muratov fik dog ingen mén. Ifølge amerikanske efterretninger var det russiske specialstyrker, der stod bag overfaldet.

• Ruslands massemedier
• modtagere af Nobels Fredspris