Tidslinje over Cubakrisen

Maj 1961

Den sovjetiske statsleder Nikita Khrusjtjov foreslår, at der i Cuba placeres atommissiler rettet mod USA. Cubas leder Fidel Castro godkender dette. 

3.-4. juni 1961

Det eneste personlige møde mellem John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov finder sted i Wien. Samtalen forløber dårligt, og efterfølgende giver Kennedy ordre til, at amerikanske atommissiler opsat i Tyrkiet gøres operationelle.

14. oktober 1962

Et amerikansk spionfly af typen U-2 fotograferer affyringsramper til atommissiler i Cuba.

16. oktober 1962

Præsident Kennedy bliver præsenteret for billeder af affyringsramperne, og han samler sine nærmeste politiske og militære rådgivere. De diskuterer mulighederne for militære og diplomatiske modsvar.

19. oktober 1962

Kennedys militærrådgivere foreslår at invadere Cuba. Kennedy, der frygter 3. Verdenskrig, foretrækker en flådeblokade.

22. oktober 1962

Kennedy holder tv-tale til nationen. Den amerikanske offentlighed informeres om, at der er atomvåben i Cuba, og at en amerikansk flådeblokade igangsættes.

24. oktober 1962

To sovjetiske krigsskibe på vej mod Cuba vender om efter at de er blevet konfronteret af den amerikanske flådeblokade.

27. oktober 1962

Et amerikansk U-2-spionfly skydes ned over Cuba, og piloten omkommer. Han bliver krisens eneste offer.

27. oktober 1962

Justitsminister Robert F. Kennedy og den sovjetiske ambassadør Anatoly Dobrynin mødes i hemmelighed for at finde en løsning på krisen.

28. oktober 1962

Kennedy og Khrusjtjov bliver enige om at de-eskalere situationen. Sovjetunionen lover at fjerne atommissilerne fra Cuba; til gengæld lover USA ikke at invadere Cuba og at fjerne deres egne missiler fra Tyrkiet.

21. november 1962

Kennedy beordrer flådeblokaden af Cuba ophævet.

5. august 1963

Repræsentanter fra bl.a. USA og Sovjetunionen underskriver en aftale, der sætter en stopper for atomprøvesprængninger i atmosfæren og under vand.

Cubakrisen var den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. I løbet af tretten dage, 16. til 28. oktober 1962, bragte krisen verden tættere på en atomkrig end nogensinde før eller efter.

Faktaboks

Også kendt som

Cuban Missile Crisis

Optakt: Svinebugtaffæren

Forholdet mellem USA og Sovjetunionen var yderst anspændt i starten af 1960'erne. En af konfliktens brændpunkter var Cuba, der i 1959 var blevet kommunistisk under Fidel Castros ledelse. I april 1961 forsøgte eksilcubanere, støttet af USA, at invadere Cuba og vælte Castro.

Det mislykkede kupforsøg, der siden blev kendt som Svinebugtaffæren, var en fiasko, og John F. Kennedy, som kun havde været præsident i få måneder, følte sig udnyttet af CIA og sine militærrådgivere. Hans skepticisme over for disse gjorde ham mere forsigtig i sin ageren i Cubakrisen.

Cubakrisens forløb

Kort over atommissilernes rækkevidde

I foråret 1962 besluttede Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, at opsætte atommissiler på cubansk grund. I juli-august 1962 modtog den amerikanske regering efterretninger om sovjetisk militæroprustning på Cuba, men Khrusjtjov forsikrede amerikanerne om, at der udelukkende var tale om defensive våben. Den 14. oktober afslørede et amerikansk U-2-spionfly imidlertid en rampe til affyring af offensive mellemdistanceraketter.

Uenighed om respons

Den 16. oktober blev præsident Kennedy informeret om billeder taget af spionflyet, og herefter samlede han et hold af civile og militære rådgivere. Den mest centrale var justitsminister Robert F. Kennedy, der som præsidentens bror havde hans komplette tillid.

Efter Svinebugtaffæren tøvede Kennedy med at vælge hurtige militære løsninger. I den amerikanske krisestab var der enighed om, at USA måtte tage en konfrontation med Sovjet for at få raketterne fjernet, men der var ikke enighed om midlerne.

Flådeblokade af Cuba

Et sovjetisk fragtskib med demonterede raketter fra Cuba inspiceres af en amerikansk destroyer i Atlanterhavet den 11. november 1962. Sovjetunionens motiver til at opstille raketter på Cuba er endnu ikke tilstrækkelig belyst, men det sovjetiske prestigetab i forbindelse med Cubakrisen var givetvis en af hovedårsagerne til Khrusjtjovs fald i 1964. Fornemmelsen af at have stået på afgrundens rand medførte dog også, at USA og Sovjetunionen i 1963 sammen med Storbritannien underskrev en traktat om forbud mod atomprøvesprængninger i atmosfæren.

.

Militærrådgiverne foretrak en invasion af Cuba og et bombeangreb på missilanlægget, men frygten for at udløse 3. Verdenskrig, fik i sidste ende Kennedy til at forkaste militære løsninger. I stedet blev der iværksat en blokade ("karantæne") af Cuba. I en tv-tale den 22. oktober meddelte præsidenten offentligheden, der da for første gang blev gjort bekendt med krisen, at alle skibe på vej mod øen med raketter, atomladninger og andet offensivt materiel ville blive opbragt.

John F. Kennedy holdet tv-tale
Den 22. oktober 1962 holdt præsident John F. Kennedy holder tv-tale til nationen. Her informerede han den amerikanske befolkning om, at der var atomvåben i Cuba.
Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Krisens kulmination

Demonstration mod Svinebugtaffæren
Demonstration udløst af en tale, præsident John F. Kennedy holdt den 22. oktober 1962. Hør præsidentens fulde tale her. Man frygtede, at den optrappede konflikt kunne udløse krig.
Af //Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Den følgende dag erklærede Khrusjtjov, at raketterne på Cuba ikke var offensive våben, og at sovjetiske skibe ville trodse blokaden. De næste seks dage var ren nervekrig, hvor verden balancerede på grænsen af atomkrig. Sovjetiske skibe på vej til Cuba stoppede ved den amerikanske blokade, men det var usikkert, om de ville fortsætte.

Den 27. oktober blev et amerikansk spionfly skudt ned over Cuba, og piloten, Rudolph Anderson Jr., omkom. Både Kennedy og Khrusjtjov frygtede, at en tilfældighed ville udløse ragnarok. For at undgå dette mødtes Robert Kennedy og Sovjetunionens ambassadør til USA, Anatoly Dobrynin, i al hemmelighed og forhandlede en mulig løsning.

Krisen løses

Efter seks dages nervekrig bøjede den sovjetiske leder sig for presset den 28. oktober. Fragtskibe på vej til øen vendte om, og Khrusjtjov indvilligede i at fjerne raketterne mod en amerikansk garanti om ikke at invadere Cuba. Et sovjetisk forsøg på at redde prestige ved at få USA til som modydelse at fjerne sine Jupiterraketter i Tyrkiet slog fejl, men det kom frem i 1989, at USA hemmeligt havde indvilliget i at fjerne disse raketter ved en senere dato.

Arven efter Cubakrisen

I USA og internationalt var krisens udfald en stor sejr for præsident Kennedy. I mange historikeres øjne var det dog en fælles sejr for Kennedy og Khrusjtjov, at krisen ikke udviklede sig til atomkrig. Begge var under pres fra deres rådgivere, men bevarede roen og fastholdt viljen til at undgå krig. Efterfølgende blev der oprettet en direkte linje mellem lederne af USA og Sovjetunionen (populært kaldt the red telephone), for at sikre åben kommunikation i en anden krise.

I august 1963 underskrev USA, Storbritannien og Sovjetunionen en aftale, der satte en stopper for atomprøvesprængninger i atmosfæren og under vand. Dette var den første aftale af sin slags under Den Kolde Krig. Den kom på plads som direkte resultat af Cubakrisen, der havde bragt verden tæt på atomkrig.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig