Claude Monet var en fransk billedkunstner. Han er i sin eftertid generelt anset for hovedskikkelsen inden for den kreds af franske malere, der i 1800-tallets anden halvdel udviklede impressionismen.
Allerede i de helt unge år før og omkring 1860 engagerede Claude Monet sig i friluftsmaleriet, der i afgørende henseender foregreb den kunstneriske nyorientering, som han og en række ligesindede kampfæller godt og vel ti år senere realiserede med deres nye "indtrykskunst". Impressionismen havde sin kunstneriske blomstringstid i det relativt korte tidsrum fra 1874 til 1886, hvor bevægelsen realiserede i alt otte epokegørende udstillinger, og hvor Monet markerede sig som den nye kunstretnings toneangivende skikkelse.
Selv om Monets kunstneriske arbejdsform med årene i nogen grad ændrede karakter, stod han lige til sin død fast på den umiddelbare, intenst sanserelaterede naturskildring, som han med forkærlighed praktiserede i store billedserier, der hver især omfattede et og samme motiv set under forskellige belysningsforhold. Seriernes billedemner var bl.a. Saint-Lazare-banegården i Paris, høstakke, katedralen i Rouen, parlamentsbygningerne i London og frem for alle hans elskede åkandedamme i haveanlægget ved hjemmet i Giverny.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.