Chiles befolkning

Størstedelen af befolkningen er mestizer, som er efterkommere af landets oprindelige befolkning og europæere, fortrinsvis spaniere. Flere af de europæiske indvandrergrupper kan stadig findes i etnisk koncentrerede samfund. Syd for floden Bío-Bío slog tyske, franske, italienske og schweiziske småbønder sig ned i midten af 1800-tallet, og det er ikke ualmindeligt at høre tysk på gaden i byer som Valdivia, Osorno, Puerto Varas og Puerto Montt, hvor der lever ca. 50.000 efterkommere af tyske indvandrere.

I slutningen af 1800-tallet bosatte serbiske, kroatiske og britiske emigranter sig i landets sydlige provinser, hvor de slog sig på fåreavl. Det spanske element er dog helt fremherskende, og spansk er nationalsprog.

Til Chiles oprindelige befolkning hører mapuche. Denne gruppe standsede inkaernes erobringstogt ned gennem landet et århundrede før spaniernes ankomst. Hovedparten af mapuche lever nu i skovlandet omkring Temuco; deres antal anslås til ca. 1 million inklusive huilliche, som lever på og omkring øen Chiloé. Af andre oprindelige folk lever ca. 15.000 aymará i de nordlige Andesbjerge og 3.000 rapa nui på Påskeøen.

Den oprindelige befolkning har befundet sig nederst på den sociale rangstige siden kolonitiden. Stillingen forværredes under Augusto Pinochets diktatur, hvor dens kultur og hele eksistens blev fornægtet. Det var strafbart offentligt at tale oprindelige sprog eller i det hele taget at udtrykke oprindelig kultur.

Store dele af den oprindelige kulturarv er gået tabt, og der er heller aldrig udviklet skriftsprog til de forskellige sprog. Efter diktaturets ophør har grupper af oprindelige folk dannet et politisk parti, som skal arbejde for deres interesser.

90 % af befolkningen lever i den centrale region, som også er langt den mest velhavende. Mod syd er der en spredt befolkning af fåreavlere, ligesom oliefelterne ved Magellanstrædet og kulfelterne syd for Concepción giver anledning til en vis bosættelse. I de nordlige provinser ligger Atacamaørkenen, og her er stort set kun bosætning i forbindelse med minedrift og den tilhørende transport og service.

Chile er stærkt urbaniseret. Byerne vokser i takt med, at mange chilenere forlader landbrugsregionerne for at søge lønarbejde. I 1992 boede 85 % af befolkningen i byer. Hverken boligbyggeriet eller arbejdsmarkedet kan følge med den store migration. Slumkvarterer findes omkring de større byer og er især omkring Santiago vokset til hele bydele.