Faktaboks

Charles Dullin
Født
1885
Død
1949

Charles Dullin var en fransk skuespiller, instruktør og teaterleder.

Dullin åbnede i 1913 teatret Vieux-Colombier sammen med Jacques Copeau, men dannede i 1919 sin egen trup. I 1927 skabte han med Gaston Baty, Louis Jouvet og George Pitoëff Kartellet, som arbejdede for teatrets reteatralisering.

I klassikerforestillinger, opsætninger af Luigi Pirandello og samtidige franske dramatikere samt i et samarbejde med malere (bl.a. Pablo Picasso) og komponister (bl.a. Arthur Honegger) udfoldede Dullins teater sig med farver, musik og en livfuld spillestil. Hans elevskoles interesse for gestus og mimik fik betydning, bl.a. gennem Jean-Louis Barrault og Marcel Marceau.

I 1940'erne søgte Charles Dullin på Théâtre de la Cité at realisere sine tanker om et folkeligt teater og arbejdede med planer om oprettelse af "dramatiske centre" over hele landet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig