Canadas politiske partier

Ved partidannelserne i 1800-tallet var forbilledet for Canada det britiske partisystem; Conservative Party, som i 1942 blev til Progressive Conservative Party (PCP), fik først i 1960'erne et mere selvstændigt canadisk præg, mens Liberal Party hurtigere nedtonede sin britiske arv. Fra forbundsstatens dannelse i 1867 til 2025 har Canadas regering til stadighed været ledet af et af de to partier.

PCP fik især sin støtte fra den engelsktalende, protestantiske befolkning og har som regeringsparti ofte ført en protektionistisk økonomisk politik til værn for den canadiske industri. Liberal Party har især haft sit vælgergrundlag i det østlige Canada og har fået stor støtte fra fransk-canadiere og katolikker. Partiet går ind for frihandel og har traditionelt varetaget landbrugsinteresser.

Uden at have haft del i regeringsmagten har det socialdemokratiske New Democratic Party (NDP), som opstod i 1930'erne, også kunnet gøre sig gældende. I perioden under Jack Laytons formandskab i 2003-2011 voksede støtten til NDP markant, og ved valget i 2011 (hvor partiet vandt 103 mandater, inklusiv 59 i Québec) blev partiet for første gang næststørst i Canada og dermed det officielle oppositionsparti.

I provinserne har mindre til dels regionalt baserede partier som Social Credit i Alberta samt Parti Québécois og Bloc Québécois (BQ) i Québec haft stor tilslutning.

Det vestlige Canadas højrefløj forenedes i 1987 ved skabelsen af Reform Party (RP), fra 2000 kaldet Canadian Alliance (CA), og fra den sidste sammenlægning i 2003 mellem PCP og CA har landet haft et enkelt stort højre-konservativt parti: Conservative Party of Canada (CPC). Partiet har i dets forskellige former krævet politisk decentralisering, lavere skatter, reform af parlamentet og den økonomiske fordelingspolitik, en strammere immigrationspolitik, en mindre restriktiv klimapolitik, og et fokus på canadiske forhold fremfor internationalt engagement.

I modsætning hertil har Liberal Party været for en stærk føderal regering, økonomisk udligning mellem provinserne, en åben migrationspolitik med hensynstagen til multikulturalisme, en ambitiøs klimapolitik og en aktiv udenrigspolitik.

Parlamentsvalgene har ofte understreget den skarpe politiske opdeling af landets vælgere. PCP, RP, CA og nu CPC har traditionelt været størst i de vestlige provinser, Bloc Québécois' base forblev i Québec, mens Liberal Party's vælgere især kom fra den store provins Ontario og de atlantiske provinser.

Liberal Party, som både i partiet selv og af politiske kommentatorer er blevet betegnet som Canadas "naturligt regerende parti", måtte i begyndelsen af 2000-tallet se magten glide sig af hænde. CPC's højredrejning af canadisk politik vedblev dog ikke at appellere til canadierne, og ved valget i oktober 2015 vandt de Liberale en jordskredssejr over CPC. På trods af en række skandaler genvandt Liberal Party under ledelse af Justin Trudeau magten ved valgene i 2019 og 2021, dog som mindretalsregering.