CISG

CISG er en konvention om internationale løsørekøb, udarbejdet i FN's Kommission for International Handelsret, UNCITRAL.

Faktaboks

Også kendt som

The United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods

Konventionen, der blev undertegnet på en diplomatkonference i Wien i 1980, anvendes under nærmere betingelser på løsørekøb, hvor sælger og køber har deres respektive forretningssteder i forskellige lande. En del af konventionen regulerer aftalers indgåelse, mens en anden del indeholder regler om køb inden for samme område som bestemmelserne i Købeloven. Oprindelig blev kun sidstnævnte del af konventionen gennemført i Danmark; siden er den fulde konvention tiltrådt.

CISG finder ikke anvendelse, hvis både sælger og køber har deres forretningssteder i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige. Dette skyldes, at de nordiske lande har nogenlunde den samme købelov.

CISG er deklaratorisk, dvs. det kan aftales, at CISG skal finde anvendelse selv om betingelserne for anvendelse ikke er opfyldte, ligesom det kan aftales, at CISG ikke skal finde anvendelse, selv om betingelserne for anvendelse er opfyldte.

Pr. den 1. januar 2024 var CISG blevet tiltrådt af 97 lande, herunder bl.a. USA, Kina, Rusland, Danmark, Sverige og Brasilien.

CISG må ikke forveksles med den såkaldte løsørekøbskonvention, også kaldet Haagkonventionen fra 1955. Denne konvention bestemmer, hvilket lands lovgivning der skal anvendes på et løsørekøb af international karakter. Regler herom benævnes international privatret.

Konventionsbestemmelserne i CISG

Forudsætninger for anvendelse af CISG (CISG art. 1)

For det første skal parterne skal have deres forretningssteder i forskellige stater, hvilket skal fremgå af aftalen. Derudover skal parternes forretningssteder ligge i stater, der har tiltrådt CISG eller lovvalg skal føre til anvendelse af regler i en stat, der har tiltrådt CISG.

Køb, der ikke omfattes af CISG (CISG art. 2)

Forbrugerkøb

Køb på auktion

Køb af værdipapirer eller penge

Køb af skibe og fly

Internordiske køb

Hvornår anvendes CISG's køberetslige bestemmelser

  • Køb mellem danske virksomheder: Den danske købelov anvendes (intet grænseoverskridende element).
  • Salg fra Danmark til nordisk land: Den danske købelov anvendes.
  • Salg fra nordisk land til Danmark: Loven i nordisk stat anvendes.
  • Salg fra Danmark til stat, der har tiltrådt CISG (ikke nordisk stat): CISG anvendes.
  • Salg fra Danmark til stat, der ikke har tiltrådt CISG: CISG anvendes, da lovvalg peger på dansk ret og CISG efter International Købelov er gjort til en bestanddel af dansk ret).
  • Salg fra CISG-stat (ikke nordisk) til Danmark: CISG anvendes, da begge stater har tiltrådt CISG)
  • Salg fra ikke-CISG-stat til Danmark: CISG anvendes ikke men derimod pågældende stats egen nationale købelov.

Hvornår anvendes CISG's aftaleretlige bestemmelser (kap. II)

  • Købsaftale mellem danske virksomheder: Den danske aftalelov anvendes (intet grænseoverskridende element).
  • Salg fra DK til nordisk land: Den danske aftalelov anvendes.
  • Salg fra nordisk land til DK: Aftaleloven i pågældende nordiske stat anvendes.
  • Salg fra DK til stat, der har tiltrådt CISG: Den danske aftalelov anvendes.
  • Salg fra DK til stat, der ikke har tiltrådt CISG: Den danske aftalelov anvendes.
  • Salg fra CISG-stat (ikke nordisk) til DK: CISG anvendes.
  • Salg fra ikke-CISG-stat til DK: CISG anvendes ikke men derimod pågældende stats egen nationale aftalelov.

Anvendelse af CISG

Dansk udgave af CISG ikke autentisk. Domstolene skal udelukkende anvende de autentiske versioner (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk). Evt. sprogklausul kan indsættes i købsaftale.

Ved fortolkning skal tages hensyn til:

1) CISG's internationale karakter,

2) behovet for at fremme en ensartet anvendelse og

3) god forretningsskik i international handel (CISG art. 7).

CISG's materielle indhold

Risikoens overgang

Forsendelseskøb: Risikoen overgår ved overgivelse til første transportør, jf. CISG art. 67.

Salg af svømmende ladning: Risikoen overgår ved aftalens indgåelse, jf. CISG art. 68.

Andre tilfælde: Risikoen overgår ved købers modtagelse af varen, CISG art. 69.

Konsekvenser af risikoens overgang: Svarer i det store hele til Købelovens bestemmelser, jf. CISG art. 66: "Går varen tabt, eller forringes den, efter at risikoen er gået over på køber, fritager dette ikke køber for hans forpligtelse til at betale købesummen, medmindre varens tab eller forringelse skyldes sælgers handling eller forsømmelse".

Køber skal betale (hvis risikoen er gået over), og sælger skal levere (hvis risikoen ikke gået over).

Sælgers forpligtelser

Levering og leveringssted

Sælgers hovedforpligtelse er at levere salgsgenstanden, jf. CISG art. 30.

Hvis forsendelseskøb: Leveringsforpligtelsen opfyldes ved overgivelse til første fremmede fragtfører, jf. CISG art. 31, litra a)

Hvis afhentningskøb er leveringsstedet er sælgers forretningssted, jf. CISG art. 31, litra c):

Mangler

Sælger er forpligtet til at levere en mangelsfri genstand. Definition af mangler i CISG art. 35 (samme principper som efter dansk ret) "Sælger er forpligtet til at levere en vare af den mængde og kvalitet og svarende til den beskrivelse, der er fastsat i aftalen. Varen skal endvidere være emballeret eller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, medmindre andet er aftalt.

HR: Manglen skal foreligge på tidspunktet for risikoens overgang, jf. CISG art. 36, se tilsvarende købelovens § 44.

U: Manglen skyldes sælgers misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse (CISG art. 36).

Køber har undersøgelsespligt

Efter CISG art. 38, skal køber undersøge varen eller foranledige den undersøgt, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt. Såfremt varen ifølge aftalen skal sendes, kan undersøgelsen udskydes, til efter varen er ankommet til sit bestemmelsessted. Såfremt varen bliver omdirigeret, mens den er undervejs, eller den bliver videresendt af køber, uden at denne har rimelig adgang til at undersøge varen, og såfremt sælger ved aftalens indgåelse vidste eller burde have vidst, at varen muligvis ville blive omdirigeret eller videresendt, kan undersøgelsen udskydes, til efter varen er ankommet til sit nye bestemmelsessted.

Reklamationspligt

Efter CISG art. 39 mister køber adgangen til at påberåbe sig mangler ved varen, såfremt denne ikke giver meddelelse til sælger herom med angivelse af manglens beskaffenhed inden rimelig tid efter, at køber har opdaget eller burde have opdaget manglen. Køber mister under alle omstændigheder retten til at påberåbe sig mangler ved varen, såfremt denne ikke giver meddelelse til sælger inden 2 år fra den dag, da varen faktisk blev overgivet i købers besiddelse, medmindre denne tidsfrist er uforenelig med en aftalt garantiperiode.

Vanhjemmel

Salgsgenstanden skal være fri for hæftelser, jf. CISG art. 41, hvorefter sælger er forpligtet til at levere en vare, som er fri for tredjemands ret eller krav, medmindre køber har samtykket i at modtage varen med tredjemands ret eller krav. Hvis imidlertid en sådan ret eller et sådant krav bygger på en immaterialrettighed, er sælgers forpligtelser underkastet bestemmelserne i artikel 42

Købers forpligtelser

Betaling af købesummen: En købsaftale kan være gyldigt indgået uden aftale om pris: Markedsprisen skal betales, jf. CISG art. 55. Svarende til Købelovens §§ 5 og 72.

Køber skal betale på det aftalte tidspunkt

Efter CISG art. 59, er køber forpligtet til at betale købesummen på det tidspunkt, som er fastsat, eller som kan fastslås på grundlag af aftalen og denne konvention, uden at sælger behøver fremsætte særskilt påkrav eller iagttage særlige former.

Hvis ingen aftale sker betaling ved modtagelsen af varen, jf. CISG art. 58.

Betaling skal ske på sælgers forretningssted

Har køber ikke forpligtet sig til at erlægge købesummen på et andet bestemt sted, er denne forpligtet til at erlægge den på sælgerens forretningssted, jf. CISG art. 57.

Pligt til at modtage varen

I modsætning til Købeloven er køber forpligtet til at modtage varen, jf. CISG art. 53. Hvis køber ikke vil modtage = misligholdelse.

Købers og sælgers misligholdelsesbeføjelser

Ophævelse: Ved sælgers væsentlig misligholdelse af aftalen kan købet ophæves, jf. CISG art. 49, stk. 1.

Ved købers væsentlige misligholdelse af aftalen, kan sælgeren hæve købet, jf. CISG art. 64, stk. 1:

CISG art. 25 definerer, hvornår der foreligger en væsentlig misligholdelse (=særlig ulempe).

"En parts misligholdelse er væsentlig, hvis den medfører en sådan ulempe for den anden part, at den i betydelig grad berøver ham for, hvad han i henhold til aftalen er berettiget til at forvente, medmindre den misligholdende part ikke forudså og en fornuftig person i samme situation og under tilsvarende omstændigheder ikke ville have forudset et sådant resultat".

Der skal altid gives meddelelse til den anden part ved ophævelse, jf. CISG art. 26.

Særlige afvigelser i forhold til den danske købelov

Mangler

HR: Køber kan kræve at sælger afhjælper manglen, jf. CISG art. 46, stk. 3.

U: Det er urimeligt at kræve afhjælpning

Sælger er berettiget til at afhjælpe mangler – også efter leveringstidspunktet, jf. CISG art. 48, anderledes efter Købelovens § 49:

Erstatningsansvar

HR: Enhver misligholdelse er erstatningspådragende (CISG art. 79 modsætningsvis).

Det sondres altså ikke mellem genus- og specieskøb. Der er derfor ikke noget betinget objektivt ansvar i genuskøb som er tilfældet efter Købelovens § 24

U1: Ej erstatningsansvar, hvis misligholdelse ligger uden for partens kontrol, og hindringen ikke kunne være taget i betragtning ved aftalens indgåelse

Sælger erstatningsansvar omfatter efter CISG art. 74 også skade på købers ting.

Efter dansk ret reguleres dette spørgsmål om erhvervstingsskader efter det retspraksisudviklede produktansvar (RUP). Dvs. i tilfælde af, at CISG finder anvendelse kan såvel CISG art. 74, som RUP påberåbes.

Ophævelse efter overgivelse

I modsætning til Købelovens § 28, stk. 2 kan der ske ophævelse af købet, selv om salgsgenstanden er overgivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Obligationsret

Sonny Kristoffersen
Advokat, lektor, ph.d.

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet