Alléen til Brattingsborg.

Ruten fra Ørby, den tidligere landarbejderby, til Brattingsborg går gennem en af øens smukkeste træalléer med udsigt til slottet, markerne og de mange velbevarede kæmpehøje.

Alléen til Brattingsborg.
Skovdrift.

En stor del af Brattingsborg Skov, der drives som en traditionel skov, består af gamle løvtræer som bøg, eg og ask. For nylig er der plantet nye områder til med bl.a. bøg, eg, sitkagran og fyr.

Skovdrift.

Brattingsborg Gods er den største jordbesidder på Samsø. Ud over hovedgården Brattingsborg på Sydøen har godset andre gårde rundtom på øen samt fredede områder i og ved Stavns Fjord og på Nordøen.

Faktaboks

Etymologi
Brattingsborg er et poetisk navn fra sagnkredsen om kong Didrik af Bern, vist oprindeligt efter landskabsnavnet Bretagne.

Historien bag Brattingsborg går tilbage til 1100-tallet, hvor stedet fungerede som kongens borg på Samsø. Godset tilhører i dag kammerherre og hofjægermester Anders Danneskiold Lassen.

Brattingsborg Gods har omkring 20 medarbejdere og dækker med skov- og landbrug i alt cirka 20 % af det samlede areal på Samsø. Godset har en stor plante- og svineproduktion, skovdrift, vildtpleje og jagt samt udlejning af helårs- og fritidsboliger.

Historie

Brattingsborg, Samsø. Foto fra 1994.

.

Hovedgården hed oprindelig Søllemarksgård og fik først sit nuværende navn, da rigskansler af Peder Schumacher Griffenfeld i 1674 erhvervede Samsø, som han blot ejede i et par år. Griffenfeld var protegé for salmedigteren Thomas Kingo, der skrev "Samsøes Korte Beskrivelse" som en hyldest til sin velynder. Et af digtene lyder sådan: "Der er stor frugtbarhed. Her vokser korn og kærne. Her er flæsk og kød, det dansk-mand æder gerne. Kan hønen malke der? Som Thomas ej kan tro. Her flyder malkespand af den ny-bærre ko".

I perioden 1677-1921 var Brattingsborg hovedsæde i grevskabet Samsøe. Grevskabet på Samsø blev oprettet for Christian 5.s elskerinde, Sophie Amalie Moth og hendes efterkommere og slægten Danneskiold-Samsøe, der lige siden har ført driften videre.

Den nuværende hovedbygning i renæssancestil er opført 1870-71 af Knud Borring (1838-1925) og udvidet 1897-98 af Martin Borch. Ved slottet er der en park på cirka 6 ha, der er anlagt i engelsk havestil.

I parken ligger resterne af voldstedet Blafferholm eller Barfredsholm. I 2012 afslørede Nationalmuseet ved udgravninger i et samarbejde med Samsø Museum, Moesgård Museum og Kulturstyrelsen en lille middelalderborg, som sandsynligvis brændte ned i 1300-tallet. Borgen blev bygget oven på en stendysse fra stenalderen, der blev brugt som fundament. Jorden fra voldgravene omkring borgen blev kastet op over stendyssen.

Efter lensafløsningen i 1919 ejede Brattingsborg Gods knap en fjerdedel af Samsøs areal. I dag har godset et samlet areal på knap 2400 ha, herunder avlsgårdene Hjalmarsgård, Vesborggård, Sannholm og Bisgård foruden Vesborg Fyr samt aktiemajoriteten i Kolby Kås Havn. Hertil kommer de fleste af holmene i og ved Stavns Fjord, Kyholm, Lindholm, Vejrø , Bosserne, Hjortholm, Mejlesholm, Ydersteholm og Karlskold.

Ved Tranebjerg Kirke på Sydøen ligger voldstedet af en middelalderborg fra slutningen af 1500-tallet, Gammel Brattingsborg. I 2008 blev stedet udgravet, og fundene herfra bekræftede dateringen til 1100-1200-tallet. Borganlægget bestod oprindelig af tre dele: borgbanken, hvor der er fundet fundamenter fra en stor tårnbygning, en voldgrav samt en forborg, på hvis terræn der blev fundet rester af en kirke. Stedet ejes også af Brattingsborg.

August Kruse – Ridder af Dannebrog

Foto fra omkring år 1880.
Godsinspektør August Kruse og hans folk rejser en mindesten for skovfoged F. Nielsen i Brattingsborg Skov.
Foto fra omkring år 1880.
Sten med teksten "Skovens tro ven og tjener".

Mindestenen for F. Nielsen, som den ser ud i dag.

Sten med teksten "Skovens tro ven og tjener".

Ved indgangen til Brattingsborg Skov (koordinater 55.7791, 10.5954) står en mindesten for Frederik Christian Nielsen (1792-1854). Nielsen fungerede som skovfoged fra 1829 til sin død. Stenen blev rejst af godsinspektør August Kruse (1804-1881), der som inkarneret amatørarkæolog sideløbende fandt og registrerede talrige oldtidsfund rund om på øen.

August Kruse har spillet en afgørende rolle i bevarelsen af Samsøs oldtidsminder for eftertiden. I 1874 sendte Kruse et brev til Nationalmuseet med anmodning om at beskytte øens gravhøje. Han skrev blandt andet: "Mit hjerteligste ønske er, at de oldtidsminder, som det har været mig en glæde at samle og give hyggeligt husly, aldrig må blive splittet ad."

Det lykkedes Kruse at få gennemført de første fredninger på øen, hvorefter han gik i gang med at restaurere dysser og jættestuer. Han sørgede også for, at bøndernes fæstebreve indeholdt et forbud mod at grave eller på anden måde ødelægge gravhøje og andre mindesmærker på deres jorder. Kruse blev slået til Ridder af Dannebrogordenen, og han boede til sin død på gården Ørnslund ved indgang til Brattingsborg Skov. Her opbevarede Kruse sin store oldtidssamling, der senere blev skænket til Samsø Museum. I dag er Ørnslund udlejet til virksomheden Yogamo / Samsø Retreat.

Brattingsborg Skov

Godset har cirka 875 ha skov og plantager fordelt på Brattingsborg Skov ved hovedgården på Sydøen samt Nordby Hede og Mårup Skov på Nordøen. De fleste områder drives som en almindelig produktionsskov, hvor de bedste træer sælges som tømmer og andet træ går til flishugning, der anvendes som brænde på Nordby Mårup Varmeværk.

I Brattingsborg Skov dominerer bøgetræerne, men her er også mange andre træarter som eg, ahorn, ask og sitkagran. Vandhuller, enge og moser er også med til at give skoven et varieret plante- og dyreliv. Godset har siden slutningen af 1800-tallet udsat fasaner og rådyr, og i 1996 blev der udsat en bestand af dådyr.

Skovens veje og stier

Lushage.
Lushage.
Gravhøj fra Dyssetiden (ca. 3500-3200 f.v.t.).
På Knøsen er der fri adgang til gravkammeret under dækstenen.
Gravhøj fra Dyssetiden (ca. 3500-3200 f.v.t.).

Ligesom i andre private skove må man færdes til fods og cykle fra klokken 6 til solnedgang i Brattingsborg Skov, der er rig på smukke, velholdte stier og skovveje. Tæt på stranden ligger Jettehøj (koordinater 55.7690, 10.5983), der blev opført i 1855 og oprindeligt har fungeret som skovriddergård. I 1970 blev stuehuset med tilladelse fra fredningsnævnet ombygget og bruges i dag som bolig.

En sti langs den stenede strand mod øst når ud til det sydligste punkt på Samsø, Lushage (koordinater 55.7646, 10.6203). Stedet fik sit første fyrtårn i år 1900 for at guide den stigende skibstrafik sikkert gennem Samsø Bælt. I 1921 blev det gamle fyr afløst af et ubemandet gittertårn med en flammehøjde på 9 meter. Det gamle fyrtårn blev kun tændt, når det nye med lys- og fløjtetønde var ude af drift på grund af f.eks. isvinter eller reparation.

Fra Lushage er der 2 km langs stranden mod nord til en af Samsøs bedst bevarede stendysser, Knøsen (koordinater 55.7821, 10.6315), det stammer fra yngre stenalder. Nye folkeslag kom til øen, og de medbragte skikke med begravelser på højtliggende steder. Periode markerede også overgangen fra fangst og fiskeri til agerbrug og husdyr. Bondekulturen koncentrerede sig derfor om Sydøens frugtbare jorde.

Dyssen har fået indgraveret nogle skåltegn, der gennem tiderne er tolket som fingeraftryk fra en kæmpe, der i raseri kastede dækstenen fra Røsnæs mod Samsø. Lidt længere fremme på stranden fører en sti ind i landet forbi avlsgården Hjalmarsgård (koordinater 55.7788, 10.6077) og videre til skovens indgang ved Ørnslund (koordinater 55.7791, 10.5954).

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig