Faktaboks

Bob Dole

Robert Joseph Dole

Født
22. juli 1923, Russell, Kansas, USA
Død
5. december 2021, Washington D.C., USA
Bob Dole
Bob Dole, 1982.
Af /Library of Congress .

Bob Dole var en amerikansk politiker fra Det Republikanske Parti. Han uddannede sig til advokat efter krigstjeneste under 2. Verdenskrig i Italien, hvor han blev hårdt såret.

Valgt til Kongressen

Dole var valgt til Kongressen i 1961-1969 som republikansk repræsentant for staten Kansas og derefter medlem af Senatet indtil 1996, hvor han var leder af den republikanske fløj fra 1984.

Præsidentkandidat

Dole var Gerald Fords vicepræsidentkandidat ved valget i 1976, og efter forsøg i 1980 og 1988 blev han i 1996 nomineret som Det Republikanske Partis præsidentkandidat. Han tabte stort til Bill Clinton ved præsidentvalget i 1996 og trak sig derefter ud af politik.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig