Barnabasevangeliet er et middelalderligt apokryft evangelium, der har fået navn efter en oldkristen missionær Barnabas.

Faktaboks

Etymologi

Skriftet har navn efter Barnabas, ifølge traditionen en af Jesu nærmeste apostle. Det er dog ikke bekræftet, at Barnabas er forfatteren.

Også kendt som

Evangeliet efter Barnabas

Barnabasevangeliet er ikke en del af den kristne kanon, men et pseudepigrafisk skrift, der blev udarbejdet i Middelalderen. Det præsenterer en alternativ fremstilling af Jesu liv og indeholder flere elementer, der stemmer overens med islams syn på Jesus, herunder at han ikke blev korsfæstet. Det menes at være skrevet engang i 1200-tallet eller 1400-tallet.

Indhold og teologi

Evangeliet begynder med en beretning om Jesu fødsel, hvor ærkeenglen Gabriel bringer nyheden til Maria om hendes kommende barn. Det omfatter elementer fra både Matthæus- og Lukasevangeliet såsom de vise mænd, tilbedelsen af barnet og massakren på de uskyldige børn. Efter at have beskrevet Jesu opvækst og begyndelsen på hans offentlige virke, introducerer evangeliet Jesu forkyndelse og mirakler.

Evangeliet afviger imidlertid fra de kanoniske evangelier ved at præsentere et stærkt islamisk perspektiv. Jesus bliver omtalt som en profet sendt af Gud, og han udpeger profeten Muhammad som sin efterfølger. Et centralt punkt er en afvisning af Jesu guddommelighed, som den findes udtrykt i den kristne tro. Jesus benægter i Barnabasevangeliet at være Guds søn og kritiserer dem, der prædiker denne "ugudelige doktrin".

Et andet karakteristisk træk ved Barnabasevangeliet er den dramatiske afslutning, hvor Judas Iskariot, ikke Jesus, bliver korsfæstet. Ifølge evangeliet blev Judas' udseende ændret af Gud, så han lignede Jesus, og han blev derfor fejlagtigt korsfæstet i Jesu sted.

Håndskrifter og teksthistorie

Der findes kun to ældre håndskrifter med Barnabasevangeliet, ét på italiensk og ét på spansk. Det italienske håndskrift blev opdaget i begyndelsen af 1700-tallet og er blevet betragtet som det primære eksemplar. Det blev første gang nævnt i 1634 af en arabisk-spanske forfatter Ibrahim al-Taybil (på spansk Juan Pérez) i en brevskrivelse, men det er usikkert, hvornår det oprindeligt blev skrevet. Det spanske håndskrift, som tidligere var blevet betragtet som forsvundet, er senere blevet identificeret i et bibliotek i Spanien.

Kritik og historisk betydning

Selvom Barnabasevangeliet må betragtes som en apokryf og ikke har haft nogen indflydelse på kristen teologi, er det blevet populært i visse muslimske kredse, hvor det ofte præsenteres som en "sand" fortælling om Jesus. Evangeliets afvisning af Jesu korsfæstelse og den betoning af Muhammad som den sidste profet er således i overensstemmelse med islams syn på Jesus.

Historisk set er Barnabasevangeliet problematisk, da det er umuligt at fastslå dets præcise oprindelse. Nogle forskere mener, at det blev skrevet af en forfatter, der var påvirket af både kristendom og islam, muligvis i en periode med kulturel og religiøs udveksling mellem den kristne og den islamiske verden. Dets teologiske indhold og mange påstande, der afviger fra det etablerede kristne dogme, gør det til en tekst, der primært har været af interesse for dem, som søger alternative syn på Jesu liv og lære.

Oversættelser og studier

Barnabasevangeliet er oversat til flere moderne sprog, herunder engelsk, arabisk og spansk, og det er blevet genstand for megen diskussion og analyse, især i forbindelse med dets syn på Jesu natur og Muhammeds rolle som efterfølger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig