Balfourdeklarationen.
Her ses Balfourdeklarationen i sin helhed.
Af .

Balfourdeklarationen er et brev på blot 67 ord dateret den 2. november 1917. I deklarationen meddelte den britiske udenrigsminister Arthur J. Balfour en af den zionistiske bevægelses ledere i Europa, englænderen Lionel Walter Rothschild, at det ville være Storbritanniens fremtidige politik at støtte bestræbelserne på at oprette et nationalt hjem for jøderne i Palæstina.

I 1922 vedtog Folkeforbundet ordlyden i Balfourdeklarationen, hvilket gav Storbritannien mandat og forpligtelse til at "sikre etableringen af et jødisk hjemland" i Palæstina.

Løfter og forbehold i Balfourdeklarationen

Den korte tekst indeholdt centrale løfter og forbehold i forhold til både jøder og palæstinensere, som helt frem til i dag fremkalder strid, forbitrelse og jævnlige regulære krigsudbrud. Israelerne hylder den som et fundament for staten Israel, mens palæstinenserne ser den som et forræderi mod det, de opfatter som deres hjemland.

I den israelske uafhængighedserklæring af maj 1948 blev Balfourdeklarationen udlagt som et britisk tilsagn om støtte til dannelsen af en jødisk nationalstat. Deklarationen støtter ganske vist oprettelsen af "et nationalhjem i Palæstina for det jødiske folk", men fremhæver også, at der ikke må ske overgreb på "de medborgerlige og religiøse rettigheder for de ikke-jødiske befolkningsgrupper i Palæstina”.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Jens Folke

Teksten fra Balfourdeklarationen blev vedtaget af Folkeforbundet i 1922. Bør det ikke nævnes?

svarede Jacob Mollerup

Ja, det er relevant og er nu tilføjet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig