Under krigen var prins Axel medlem af den såkaldte Højgaardkreds, der foreslog ham som leder af en upolitisk regering. Højgaardkredsen er betegnelsen for den gruppe af erhvervsfolk, der i efteråret 1940 forsøgte at få kongen, Christian 10., til at afsætte Staunings samlingsregering. De ønskede at sætte et såkaldt "forretningsministerium" i stedet: Dette skulle ledes af kongens fætter, prins Axel, og det var formentlig tanken, at de selv skulle have et antal ministerposter.
Bestræbelserne lykkedes ikke, og de involverede blev efter befrielsen i 1945 indstævnet for Den Parlamentariske Kommission for "anslag mod folkestyret", men kommissionen afviste anklagen som ubegrundet, hvorfor sagen blev frafaldet. Højgaardkredsen bestod af bl.a. ingeniør Knud Højgaard, skibsreder A.P. Møller, forhenværende kommissær Holger Andersen, historiker og forfatter Vilhelm la Cour, ingeniør Per Kampmann, ingeniør Jørgen Saxild og prins Axel.
Under Besættelsen fungerede prins Axels hjem, Bernstorfhøj Villa, som mødested for den danske modstandsbevægelse. Villaen Brødrehøj, tæt ved Bernstorffhøj Villa, blev brugt som et hemmeligt arsenal for modstandsbevægelsen.
Ifølge flere historikere og journalister medvirkede prins Axel til et hemmeligt møde på Hotel d'Angleterre i august 1944 mellem danske modstandsfolk og højtstående nazister, heriblandt den tidligere Gestapochef i Danmark, Karl-Heinz Hoffmann (1912-1975). Prins Axel var angiveligt ikke med til mødet som forhandler, men var en garant for, at Frihedsrådets forhandlere kunne få lov til at gå frit fra mødet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.