Antwerpen er Belgiens næststørste by ved floden Schelde 90 km sydøst for Nordsøkysten. Byens havn er Belgiens største og den næststørste i Europa. Med dens 545.858 indbyggere (2024) er Antwerpen den største by i den nederlandsk-talende region Flandern.
Antwerpen hedder Anvers på fransk.
Havnen ligger nord for byen på den østlige side af bydelen Westerschelde; den er en dokhavn med flere indsejlinger, hvoraf Zandvlietslus i nord er den største. Trafikken overgås i Europa kun af Europoort i Rotterdam. Albertkanalen og Wiellebroekkanal forbinder havnen med floderne Maas og Rhinen.
Byen er hovedstad for provinsen Antwerpen, der har ca. 1,9 mio. indbyggere og er landets vigtigste industri- og handelsområde.
Antwerpen er et vigtigt trafikknudepunkt på hovedvejsforbindelsen mellem Bruxelles og Holland samt det nordlige Tyskland. Den har et omfattende system af motorringveje og tunneler, alene tre under Schelde; disse forbinder bl.a. den ny bydel, Sankt Anna, på den vestlige bred med den øvrige by.
Området omkring Antwerpens centrum har været bebygget siden romertiden, og som følge af dens placering udviklede stedet sig til en handelsplads. I løbet af middelalderen voksede byen i takt med væksten i den atlantiske handel. I slutningen af 1400-tallet havde blandt andet forarbejdning af og handel med diamanter i Europa gjort Antwerpen til den største og rigeste by i Nordvesteuropa.
Som Nordvesteuropas handelscentrum tiltrak Antwerpen mange udenlandske købmænd og håndværkere. Det bevirkede, at byen udviklede en omfattende handel og produktion af kunst, forlagsvirksomhed, tekstiler og luksusvarer som sæbe og glas. Med den øgede aktivitet manifesterede Antwerpen sin økonomiske position og gjorde det muligt at åbne verdens første moderne børs i 1531.
Omkring 1575 havde byen henved 100.000 indbyggere sammensat af en stor mangfoldighed af personer af forskellige etniciteter og religiøs overbevisning. Således levede protestanter og katolikker altovervejende harmonisk, indtil Antwerpen blev involveret i Den Nederlandske Frihedskrig, 1568-1648.
I 1576 blev byen plyndret og i 1585 erobret af spanierne. Alle ikke-katolikker blev udvist, og mange tog til Amsterdam, der på få år overtog Antwerpens position. Handelen i Antwerpen brød definitivt sammen, da Nederlandene ved Den Westfalske Fred i 1648 fik lov til at spærre floden Schelde. Indbyggertallet faldt til ca. 40.000.
Antwerpen vandt først fodfæste igen, da Napoleon erobrede byen i 1792 og genåbnede Schelde for trafik. Napoleon ville bruge byen som flådebase og begyndte en udvidelse af havnen. Efter Napoleon fortsatte udvidelsen under den nederlandske periode i årene 1815-1830, hvor især kolonihandelen gav Antwerpen en ny opblomstring.
Da byen blev belgisk med Belgiens dannelse i 1831, forsøgte Nederlandene igen at bremse Antwerpens handel ved at opkræve en told ved indsejlingen til Schelde. Tolden blev ophævet i 1863, og herefter udviklede Antwerpen sig hurtigt til en af verdens største havnebyer, ikke mindst takket været handlen med landets koloni – Congo.
I 1873 etableredes færgeselskabet Red Star Line, og med det blev Antwerpen knudepunkt for den europæiske migration til Amerika. Frem til 1935 førte selskabet mere end 3 millioner europæere til Nordamerika.
Antwerpen var vært for verdensudstillingen i 1885, 1894 og 1930, ligesom den husede OL i 1920. De Olympiske Lege i 1920 skulle have fundet sted i Budapest, men byen måtte trække sit kandidatur som følge af 1. Verdenskrig.
Under både 1 og 2. Verdenskrig var Antwerpen et strategisk vigtigt knudepunkt for de krigsførende lande og var gentagende gange under kraftige angreb. Efter 2. Verdenskrig oplevede Antwerpen et markant opsving med udvikling af den kemiske industri, skibsindustri og anden storindustri.
I midten af 1980'erne trådte Antwerpen ind på den internationale modescene i form af ”The Antwerp Six”. Gruppen bestod af Ann Demuelemeester, Dries van Noten, Marina Yee, Dirk Van Saene, Dirk Bikkembergs og Walter Van Beirendonck, som studerede ved det kongelige kunstakademi i Antwerpen. I England fandt man navnene vanskelige at udtale, og derfor blev det til ”The Antwerp Six.” Gruppen har haft en vigtig betydning for såvel den belgiske som den europæiske modeverden.
Antwerpen har siden 1400-tallet været et knudepunkt for diamantindustrien og er i dag centrum for den globale diamantsektor. Sektoren voksede kraftigt efter 1945, hvor den belgiske regering oprettede ”The Diamond Office” – et clearing house for import og eksport af diamanter, hvor forhandlere kunne foretage afregning.
I 1973 blev kontoret sammenlagt med den private diamantindustri og skiftede navn til Diamond High Council. Ved en reorganisering i 2007 blev rådet delt i to selvstændige og fuldt privatiserede grupper.
I dag går 80 % af al diamanthandel gennem Antwerpen. Hermed udgør handlen 15 % af Belgiens eksport udenfor EU, hvilket svarer til 5 % af landets totale eksport.
I begyndelsen af 1900-tallet blev de første olie- og kemisk-industrielle anlæg anlagt ved Antwerpens havn. Især den kemiske industri voksede kraftigt i 1990'erne, ligesom havnen fik en stadig stigende betydning for import/eksport i Europa.
Som følge heraf ekspanderede Antwerpens tertiære sektor markant i form af finansielle institutioner, forsikrings- og transportfirmaer. Således er Antwerpen i dag det vigtigste industriområde i Belgien.
Den industrielle status afspejler sig også i provinsen Antwerpens bruttonationalprodukt, som i 2021 beløb sig til 98.189 milliarder euro, mens Bruxelles til sammenligning var noteret for 90.459 milliarder euro.
Trods regionens velstand er byen Antwerpen plaget af armod. I 2017 var medianlønnen på 18.000 euro (ca. 135.000 kroner), mens medianlønnen for Belgien var 22.730 euro. Ligeledes havde byen (Antwerpen) i 2021 en beskæftigelsesgrad på 64,8 %, hvorimod tallet for provinsen Antwerpen var på 75 %.
Endvidere var en fjerdedel af alle nyfødte i 2022 født ind i fattigdom. Tallet har været nedadgående de senere år, men det ligger stadig markant højere end hele Flandern, hvor det anslås at hver 7. nyfødt fødes ind i fattigdom.
Antwerpens befolkningssammensætning har de seneste år været præget af stigende diversitet. I 2024 var 55,5 % af byens befolkning er af ikke-belgisk herkomst, hvoraf hovedparten havde ophav i henholdsvis Nordafrika, Vestasien og Østeuropa.
De seneste par år har Antwerpens havn været centrum for narkosmugling ind i Europa. I 2021 indgik belgisk politiet et samarbejde med det franske og hollandske politi, hvorved man fik adgang til smuglernes kommunikationslinjer.
Indenfor et år havde politiet beslaglagt 90 tons narko til en værdi af 4,5 milliard euro og anholdt 888 mistænkte. Politiets succesfulde indsats mod den organiserede kriminalitet har øget spændingerne indenfor narkomiljøet og medført en eskalering af banderelaterede voldshandlinger.
Antwerpens kunstmuseer vidner om byens rige kunstliv siden middelalderen. Koninklijk Museum voor Schone Kunsten (opført 1878-1890) har en righoldig samling af ældre flamsk kunst og mange værker af Rubens, mens Museum voor Hedendaagse Kunst Antwerpen (åbnet 1987) rummer moderne kunst.
På byens centrale torv Grote Markt står Bradospringvandet foran byens rådhus. Rådhuset er et af den nederlandske renæssances fornemste bygningsværker, og det er opført i perioden 1561-1563 efter tegninger af Cornelis Floris. Rådhuset er omgivet af rigt udsmykkede lavshuse opført som gavlhuse i 1500- og 1600-tallet.
Nær Grote Markt ligger Belgiens største kirke, Onze-Lieve-Vrouwekathedraal. Den femskibede gotiske katedral blev opført i perioden fra 1352 til 1521 og står på UNESCO's verdensarvsliste. Katedralen er kendetegnet ved dens 124 meter høje tårn, ligesom den huser fire værker af Peter Paul Rubens – heriblandt de mægtige billeder Korsrejsningen og Korsnedtagelsen.
Antwerpens modemuseum ligger tæt ved den gamle bydel. Museet fremviser primært moderne belgisk modedesign, men det har også en omfattende samling af beklædningsgenstande fra 1700- og 1800-tallet og fra det tidlige 1900-tallet.
I en sidegade til byens gågade, Meir, finder man museet ”Het huis van Rubens” (Rubens Hus), hvor maleren boede og arbejdede. Her fremvises værker af Rubens og værker af hans samtidige og elever.
Ældre kunst (også Rubens) kan desuden ses i Museum Plantin-Moretus, der fra 1876 er indrettet i Plantins- og Moretus-familiens berømte bogtrykkeri fra 1500-tallet; det rummer en stor samling manuskripter, bøger og bogtrykkerredskaber.
Ligeledes omkring Meir ligger Antwerpens banegård, som blev opført i 1899. Stationen er udført i art deco-stil og er flere gange blevet udråbt som den smukkeste togstation i verden. På grund af stationens karakteristiske kuppel og hvælvinger blev den ved sin opførsel kaldt ”Jernbanekatedralen”.
Nær Grote Markt ligger det etnografiske museum i nogle huse fra 1500-1800-tallet. I Middelheimparken i byens udkant ses internationale skulpturer fra 1900-tallet.
I den nordlige del af byen ligger Red Star Line Museum, hvor man kan få et indblik i historierne bag de migranter, som for en kort periode opholdt sig i Antwerpen.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.