Andel er Danmarks største energiselskab målt på antal kunder og leverede kWh. Det leverer omkring 40 % af det danske elforbrug. Andel er også et af landets største fiberselskaber. Det formelle navn er Andel A.m.b.a. Selskabet har hovedsæde i Svinninge mellem Holbæk og Kalundborg.
Selskabets hovedopgave er at sælge og distribuere elektricitet til 1,4 millioner kunder på Sjælland. I alt var der ved udgangen af 2020 ansat ca. 1.700 medarbejdere i koncernen, som består af en række selskaber med forskellige opgaver.
Andel A.m.b.a. har ca. 400.000 andelshavere og ejer Andel Holding A/S, der rummer datterselskaber og andre ejerandele. Når et så stort selskab ligger placeret i en mindre by, hænger det sammen med selskabets historiske oprindelse og mere end 100 års forandringer i elsektoren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.