Abkhasien

I 1990 var befolkningen 538.000 indbyggere, heraf 242.300 georgiere og 90.700 abkhasere; siden er så godt som alle georgiere flygtet under abkhasernes krig mod den georgiske centralmagt, og indbyggere af jødisk og græsk afstamning er blevet evakueret til Israel og Grækenland. Andre minoritetsgrupper er armeniere og russere. Abkhaserne selv er muslimer (sunnier) i det i øvrigt kristne Georgien, og de taler det nordvestkaukasiske sprog abkhasisk, der ikke er beslægtet med georgisk. Hovedstaden Sukhumi har ca. 65.530 indbyggere (2019).

Abkhasien er berømt for sin smukke natur med bjergområder i nord og lavland i syd og for sit milde, velgørende klima. I perioden under sovjetisk styre var det et eftertragtet ferieområde for den politiske, administrative og kunstneriske elite. Økonomien er baseret på såvel landbrug som industri; der produceres bl.a. citrusfrugter, vin og tobak i det subtropiske klima ved kysten. Der er gode træ- og kulressourcer, og der fremstilles elektricitet. Et vigtigt økonomisk grundlag for den lille stat er abkhasernes kontrol med vandkraftværket ved grænsefloden Inguri.

Abkhaserne, der allerede i antikken blev omtalt som et særskilt folk, og som blev kristnet under kejser Justinian i ca. 550, oprettede i 700-tallet kongeriget Abasgia. Efter en lang periode under georgisk herredømme blev Abkhasien i 1500-tallet underlagt tyrkerne og dermed den islamiske tro. I 1800-tallet kom det under russisk dominans, fra 1810 som protektorat og fra 1864 som annekteret område.

Efter bolsjevikkernes magtovertagelse oprettedes den autonome republik i 1921, og i 1922 blev Abkhasien selvstændigt medlem af Den Transkaukasiske Føderation. I 1931 blev det underlagt Georgien, men fortsatte som autonom republik. Gentagne krav fra abkhasisk side om genoprettelse af republikkens selvstændige status og indlemmelse i Den Russiske Føderation (Rusland) er kategorisk blevet afvist af Georgien.

• Georgien
• abkhasere
• abkhasisk