Dritëro Agolli var en albansk lyriker, prosaist og journalist. Agolli blev efter fuldført filologisk uddannelse ansat i redaktionsledelsen på avisen Zëri i Popullit, der var Arbejderpartiets talerør i det kommunistiske Albanien.
Agolli beklædte en række tillidshverv frem til overgangen til demokrati i 1990/1991: formand for forfatterforbundet, medlem af Arbejderpartiets centralkomité og medlem af Folkeforsamlingen. Agolli var på Arbejderpartiets kongres i 1991 fortaler for demokratisering og et brud med Enver Hoxhas styre, der i mere end en generation havde isoleret Albanien. Efter omvæltningen i 1991 forblev han forfatterforbundets formand og indtrådte i ledelsen af en journalistisk fagforening, der rivaliserede med den kommunistisk dominerede.
Agollis litterære løbebane fik sit udgangspunkt i en lyrisk-episk digtning inden for regimets hårdt afstukne rammer med lovprisning af socialismen. Romanen Kommissær Memo (1969) er hans bedst kendte værk; her idealiseres partiets rolle i modstandskampen under 2. Verdenskrig.