Vers. 3
Denne version blev publiceret af Alma Guldberg Ravn 11. august 2020. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Fallos, (gr. phallos 'penis'), fandtes som religiøst symbol allerede før ca. 10.000 f.Kr. (ældre stenalder) og er gennem hele religionshistorien blevet brugt som kultgenstand. Fallos symboliserer den skabende, livgivende kraft i naturen, som identificeres med frugtbarhedsguden, fx den gammelegyptiske Min eller den indiske Shiva. Fallos kan positivt symbolisere beskyttelse mod det onde eller negativt symbolisere kaosmagternes løbske erotiske kræfter, fx trickster-guderne i Afrika.

I antikken brugte grækerne kun ordet om genstande, der fremstillede det erigerede mandlige lem som et universelt frugtbarheds- og potenssymbol. Ved husets dør var opstillet en herme, en pæl med et Hermeshoved og et erigeret lem, som skulle jage onde ånder væk; falliske amuletter og lerfigurer havde også besværgende kraft. Fallos var i øvrigt et af Dionysoskultens karakteristika: i optogene til de landlige dionysier (se attiske fester) blev en fallosstang, en slags majstang, båret i procession gennem Athen, og skuespillerne i komedier og satyrspil var udstyret med en kunstig fallos på deres dragt. Se også Priapos.