Norge - billedkunst - barok til 1840, Portrætmaleriet indførtes i 1600-t. som en ny genre af tyske og danske indvandrere. Elias Fiigenschoug, der virkede i Bergen ca. 1630-60, var den betydeligste norske portræt- og landskabsmaler; hans klare og nøgterne stil har fællestræk med den nederlandske guldalder. Inden for træskærerkunsten optog træskærerne den europæiske baroks formsprog, primært til kirkeinventar. Den dansk-norske Mathias Blumenthal blev med portrætter og vægmalerier den førende maler omkring 1750. Med det kulturelle centrums forskydning fra Bergen mod Østlandet og med borgerskabets etablering i begyndelsen af 1800-t. blev betydningen af portrætmaleriet øget med fx Jacob Munch (1776-1839) og Matthias Stoltenberg, og siden udvikledes landskabsmaleriet som led i udviklingen af den nationale identitet. Den internationalt orienterede J.C. Dahl skabte dramatiske naturscener, der dannede forbillede i romantikken.
Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 5. februar 2009.
Artiklen ændrede 931 tegn.