ørred

Ørreden er en laksefisk, der optræder i tre former, som alle yngler i ferskvand:

• Havørred, der et par år efter klækningen vandrer ud i saltvand og derefter kun vender tilbage til ferskvand i forbindelse med gydningen.
• Søørred, der efter klækning i vandløb vandrer ud i store søer, men gyder i vandløb.
• Bækørred, der forbliver i vandløbet efter klækningen.

Bækørreden bliver højst 50 cm, mens hav- og søørred kan blive op til 140 cm. Havørred kan bl.a. kendes fra laks (som den ligner meget) på de øverste og nederste gællegitterstave på forreste gællebue, der er knudeformede hos ørred og stavformede hos laks; desuden på, at haleroden er mere plump end hos laks, samt på de mange flere mørke pletter under sidelinjen.

Ofte, fx i lystfiskerkredse, anvendes betegnelsen ørred i en mere generel betydning, nemlig som ørredfisk, der ikke er en systematisk enhed, men snarere en fællesbetegnelse for en del arter inden for laksefamilien, fx cutthroat, Oncorhynchus clarki, en stillehavslaks, der har navn efter den røde strube.

Fjeldørred eller rødding (Salvelinus alpinus) findes i koldt brak- og ferskvand i alle lande nær Ishavet samt i Alperne. Dens skæl er meget små og utydelige. På Grønland kaldes den ofte laks, og den rigtige laks, der er mere storskællet, kaldes skællaks. Fjeldørred kan blive op til 80 cm. Kildeørred (Salvelinus fontinalis) stammer fra Nordamerika, men er indført til mange lande i Europa. Den foretrækker kølige, hurtigtstrømmende vandløb og findes enkelte steder i Østjylland; den kan blive 40-50 cm. Laksforel er et handelsnavn for ørred og for regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). Se også økologiske entreprenører.