Papers by Karen Benedicte Busk-Jepsen
Cahiers Maria Szymanowska, 2023
Cahiers Maria Szymanowska , 2022
DOSSIER | Sculptrices danoises : un exemple de lutte pour l'émancipation Karen Benedicte Busk-Jep... more DOSSIER | Sculptrices danoises : un exemple de lutte pour l'émancipation Karen Benedicte Busk-Jepsen est née en 1973. Historienne de l'art, elle est chargée de recherche à Kongernes Samling (Château de Rosenborg) à Copenhague. Ses travaux portent notamment sur la première sculptrice des pays nordiques, Adelgunde Vogt (1811-1892). Ce texte est la traduction d'un article publié en anglais dans Linda Hinners (éd.
Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, Aug 8, 2022
Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, Aug 14, 2017
Over for billedet FRéDéRIC LAMBERT: Det at stå over for et billede-som det hedder i titlen på en ... more Over for billedet FRéDéRIC LAMBERT: Det at stå over for et billede-som det hedder i titlen på en af Deres bøger [Devant l'image]-synes at vaere en stor oplevelse for Dem hver eneste gang. 1 De siger, at man er nødt til at give slip på sin viden over for billedet. Hvor afgørende er den uskyld eller fascination? GEORGES DIDI-HUBERMAN: Ja, over for et billede kan man blive fascineret og begejstret-eller grebet af skraek og raedsel. Men der kan ikke vaere tale om uskyld. Det forholder sig aldrig sådan, at man forlader eller vender tilbage til en uskyldstilstand. Der findes ikke noget billedets paradis, hverken før eller efter kundskaben. Og der går ikke noget uskyldigt blik forud for det blik, jeg kaster på billedet her og nu. Det, der sker, er lidt mere kompliceret og i virkeligheden mere dialektisk. For der går en viden forud for enhver tilgang til og opfattelse af billeder, men der sker noget spaendende, når vores forudgående viden, der normalt er forstenet i faste kategorier, krakelerer for en stundog den begynder netop i det øjeblik, hvor billedet kommer til syne. Når et billede kommer til syne, "griber" det os og tager noget fra os, hvis det er "staerkt" og virkningsfuldt nok. Det er hele vores sprog, der bliver-om ikke ligefrem undertrykt af billedets visuelle dimension, så-problematiseret, gjort målløst og suspenderet. Bagefter skal der taenkning og viden til-faktisk masser af viden-for at vedligeholde denne spørgende tilgang: for at vores sprog kan blive beriget med nye sammenstillinger, og vores taenkning med nye kategorier i mødet med det fremmedartede i billedet. Det at stå over for et billede handler altså på én gang om at drage sin viden i tvivl og tage den i brug. Man skal ikke vaere bange for ikke at vide noget mere (når billedet tager den sikre viden fra én) men heller ikke for at få mere at vide (når man skal forholde sig til selve det, at den sikre viden er gledet én af haende, og man skal begribe dette inden for en større sammenhaeng, der har med billedernes antropologiske, historiske eller politiske dimension at gøre).
Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, Apr 4, 2018
Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, Nov 21, 2019
Museum fik besøg af en italiensk blomstereng karen benedicte busk-jepsen Der florerer et utal af ... more Museum fik besøg af en italiensk blomstereng karen benedicte busk-jepsen Der florerer et utal af myter omkring Bertel Thorvaldsen. En af de mere sejlivede vandrehistorier går ud på, at billedhuggeren kom til at indføre bjørnekloen fra Italien, da hans skulpturer blev fragtet til Danmark-fordi man havde brugt den smukke, men giftige og sidenhen så uvelkomne skaermplante som emballage i transportkasserne. Reelt blev bjørnekloen dog indført af Botanisk Have og dyrket som prydplante i haveanlaegget bag Charlottenborg allerede fra omkring 1803-og for øvrigt blev den ikke importeret fra Sydeuropa, men derimod fra Kaukasus (Vestergård 2007, 410). 1 Historien om, at Thor-brought to you by CORE View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk provided by Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Periskop, 2019
Museum fik besøg af en italiensk blomstereng karen benedicte busk-jepsen Der florerer et utal af ... more Museum fik besøg af en italiensk blomstereng karen benedicte busk-jepsen Der florerer et utal af myter omkring Bertel Thorvaldsen. En af de mere sejlivede vandrehistorier går ud på, at billedhuggeren kom til at indføre bjørnekloen fra Italien, da hans skulpturer blev fragtet til Danmark-fordi man havde brugt den smukke, men giftige og sidenhen så uvelkomne skaermplante som emballage i transportkasserne. Reelt blev bjørnekloen dog indført af Botanisk Have og dyrket som prydplante i haveanlaegget bag Charlottenborg allerede fra omkring 1803-og for øvrigt blev den ikke importeret fra Sydeuropa, men derimod fra Kaukasus (Vestergård 2007, 410).
Vaekst praeger kulturen pa godt og ondt. Fra ideer om liv, skabelse, kultivering og fremskridt ti... more Vaekst praeger kulturen pa godt og ondt. Fra ideer om liv, skabelse, kultivering og fremskridt til uonsket, uforudsigelig, ukultiveret, epidemisk og monstros vaekst. Fra skyskrabere til finansbobler til syntetisk kod til six packs til big data. Saerligt i dag, hvor naturlige og kunstigt skabte vaekstformer i stigende grad blander sig sammen, er sporgsmalet om hvad vaekst gor – hvordan den virker, hvad det egentlig er, der fascinerer os ved den, og hvilke muligheder, begraensninger og potentielle kriser, den forer med sig – blevet desto mere patraengende. Periskop nr. 22 undersoger i et bredt kunsthistorisk og -teoretisk perspektiv, hvordan vaekst er blevet tematiseret, udforsket og udfordret i kunsten.
Thesis Chapters by Karen Benedicte Busk-Jepsen
Books by Karen Benedicte Busk-Jepsen
Linda Hinners (ed.): Nordic Women Sculptors at the Turn of the 20th Century Formation, Visibility, Self-Creation, 2022
Linda Hinners (ed.): Nordic Women Sculptors at the Turn of the 20th Century Formation, Visibility, Self-Creation, 2022
Uploads
Papers by Karen Benedicte Busk-Jepsen
Thesis Chapters by Karen Benedicte Busk-Jepsen
Books by Karen Benedicte Busk-Jepsen