Forskellen er måske, at når et menneske gør det, kalder vi det menneskeligt. Når en maskine gør det, kalder vi det bevis på, at den ikke er intelligent.

Forskellen er, hvordan vi lærer af vores fejl. 
Mennesker lærer af virkeligheden, at sådan skulle det ikke være. Vi lærer at vurdere kvaliteten af vores information. 
AI lærer, at sådan må det være, og bruger fejlagtige svar som udgangspunkt for at lave flere fejl fremover. AI lærer af kvantiteten, en kvantitet AI selv skaber i forrygende tempo.

Det skulle da bare lige være en anden industri virksomhed e.g., Cheminova som gjorde det samme, så ville det få en helt anderledes behandling af både presse og myndigheder. Helt tilbage fra Jyske Lov udstedt af Valdemar Sejr i 1241 har det heddet, at "med lov skal man land bygge". Synes det er på tide at myndighederne kommer ind i kampen på den rigtige side.

Der skældes for meget ud på DSB og for lidt på dem som er ansvarlige for selve banen altså BaneDanmark - er sporene / strømlederen / signalerne problemet er det jo ikke DSB's skyld.

Jeg tænker her på batterier som udjævning af manglende transmissionskapacitet, således som det er et problem i området Hirtshals, Frederikshavn Skagen. 

Her ville en batteripark kunne supplere den manglende højspændingsledning, og sikkert være langt hurtigere at etablere. 

Jeg bider især mærke i, at AI har potentialet til voldsomt at effektivisere genereringen af spildtid hos kollegerne!

Hvordan forholder man sig kollega-genereret AI-slop i sin indbakke ? (Sætter AI til at svare?)

Det er netop et af punkterne i den nye politiske aftale om Dankortet - at det bliver muligt med saldokontrol på Dankort.

Problemet med Dankort er, at funktionaliteten er politisk bestemt. Så det er altid bagud med udviklingen, fordi Nets kun må drive Dankortet, sådan som Folketinget har bestemt.