Lektievejledning er en paedagogisk praksis i rivende udvikling med fokus på at støtte elever i at... more Lektievejledning er en paedagogisk praksis i rivende udvikling med fokus på at støtte elever i at forstå og håndtere udfordringer i deres lektiearbejde. Lektievejledning er på den politiske dagsorden i skole og ungdomsuddannelser og tilbydes både internt af uddannelsesinstitutionerne samt af private og offentlige aktører. Men lektievejledning er ikke etableret som et teoretisk felt eller som en saerlig vejledningskompetence. Der er således behov for at begrebsliggøre og udvikle teori om, hvad lektievejledning er, og hvordan vejledningsformen didaktisk kan håndteres. Mere konkret er udfordringen at udvikle et nuanceret fagsprog samt en modellering af feltet til forklaring af lektievejledningens komplekse praksis med det mål at udvikle og kvalificere lektievejledning som paedagogisk teori og paedagogisk praksis.
This chapter focuses on models to support students' development of academic literacy within a uni... more This chapter focuses on models to support students' development of academic literacy within a university setting and in the chapter, I discuss the concept of academic literacy in a knowledge transformation perspective. The aim of this chapter is to investigate 1) how to define the concept of academic literacy in relation to different approaches to transfer and forms of knowledge, and 2) what are adequate design principles for supporting students' development of academic literacy? The purpose is hereby twofold: on the one hand, the purpose is to provide an analysis for understanding how different models of literacy support students' transition into a university based on different conceptions of transfer (cf. Chapter 3), and on the other hand, to identify some design principles (cf. Chapter 10) that can inform areas of possible improvements for designing for students' development of academic literacy. In this last perspective, the chapter relates to a pedagogical design question (cf. Introduction): how can designing learning opportunities and identifying transfer mechanisms support learners in transforming knowledge? The chapter finally discusses how the presented models of literacy in different ways support students' transforming and resituating of knowledge across contexts. 1. What is academic literacy and why is it important to focus on? point out three overlapping models as conceptualised approaches to academic literacy: 1) a study skills model, 2) an academic socialisation model, and 3) an academic literacies model. These three models are not mutually exclusive but can be seen as a way of both understanding the focus of research in academic literacy and of educational practice with the aim to develop students' academic literacy. Lea & Street see the three perspectives in a way that each model successively encapsulates the other: the study skills model is part of the academic socialisation model, which again is part of the literacies model.
Formålet med artiklen er at saette laerere i stand til kritisk og konstruktivt at laese, diskuter... more Formålet med artiklen er at saette laerere i stand til kritisk og konstruktivt at laese, diskutere og bruge didaktiske principper med danskfaget som eksempel. Didaktiske principper er vidt udbredt i forskningslitteratur, didaktisk litteratur og skolens laeremidler, men hvordan skal de forstås som en genre til formidling af didaktisk viden? Artiklen undersøger didaktiske principper som paedagogisk kommunikation og deres forankring i forskellige syn på skrivepaedagogik, fagdidaktik og literacy. Summary The purpose of the article is to enable teachers to critically and constructively read, discuss and use didactic principles with the Danish subject as an example. Such principles are widespread in research literature, didactic literature and learning materials, but how understand them as a genre for dissemination of didactic knowledge? The article examines didactic principles as pedagogical communication and their anchoring in different views on writing pedagogy, subject didactics and literacy. Jon Smidt opstiller i bogen "På sporet af god skriveundervisning" (2013) 10 teser for god skriveundervisning. Modtageren af disse teser er laereren, som tilbydes hjaelp til, hvordan "… jeg best mulig [kan] hjelpe elevene mine til å bli gode (og glade) skrivere" (Smidt, 2013, s. 9). Laereren vejledes fx til at diskutere formålet med skrivearbejde, opbygge sproglige fagrum, diskutere vurderingskriterier for
Dansk universitetspædagogisk tidsskrift /, Oct 31, 2022
Herunder anmeldes "Digitale laeringsrum" af Christian Dalsgaard & Thomas Ryberg. "Digitale laerin... more Herunder anmeldes "Digitale laeringsrum" af Christian Dalsgaard & Thomas Ryberg. "Digitale laeringsrum" er et meget spaendende og interessant bidrag til diskussionen af, hvilken rolle laeringsrum og teknologi har for paedagogik, uddannelse og laering. Begrebet laeringsrum fremhaeves som et greb, der både kan bidrage til at udvide underviseres paedagogiske handlerum og som et aktivitetsgreb, der kan kvalificere studerendes deltagelse i forskellige laeringsrum. Forfatterne, Christian Dalsgaard fra AU og Thoms Ryberg fra AAU, har begge mange års erfaringer med forskningsprojekter om teknologi og paedagogik, primaert på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Bogens styrke er, at den formidler sit stof i laerebogens formidlende og håndsraekkende genre og ikke som forskningsartiklens argumenterende analyser, selvom der flittigt benyttes citater og referencer til relevant forskningslitteratur. Bogens otte kapitler afsluttes alle med forslag til videre laesning og fordybelse. Bogen kan ses som et bidrag til almendidaktisk paedagogisk udvikling -mere specifikt den retning, der handler om Technology Enhanced Learning. Fokus er på, hvordan man med udgangspunkt i paedagogiske spørgsmål kan benytte teknologien til at indfri paedagogiske opgaver. Eksempelvis forklares det, hvordan digitale teknologier kan understøtte studerendes laeringsaktiviteter i rollen som "kognitiv partner", "samarbejdsvaerktøj", "delingsvaerktøj" og understøttelse af "netvaerksrelationer". Bogens centrale paedagogiske bidrag er kvalificering af de laerendes aktiviteter i forhold til tre centrale aktiviteter: undersøgelse, konstruktion og kommunikation. Disse tre aktiviteter synes meget relevante, men det er ikke helt klart, hvordan det netop er disse tre aktiviteter, som er omdrejningspunktet. Andre supplerende bud kunne vaere laering gennem samarbejde eller laering gennem praksis, som er nogle af de aktiviteter, som Diana Laurillard udfolder i "Teaching as a Design Science" (2012), som også eksplicit er én af bogens inspirationskilder. Bogen er opdelt i tre dele: Første del saetter begreber og teori på digitale teknologier og deres samspil med laeringsaktiviteter og sociale former. Kapitlet udgør bogens laeringsteoretiske grundlag og arbejder ud fra en model, hvor teknologi, mennesker og praksis taenkes sammen. Anden del introducerer systematisk til de fire "digitale laeringsrum": Det individuelle rum, Arbejdsgruppe, Interessefaellesskabet og Åbne forbindelser. I beskrivelsen af hvert rum udfoldes systematisk, hvordan rummets kvalitet kan forstås i lyset af digitale teknologier, laeringsaktiviteter og sociale former. I det individuelle rum kan digitale teknologier fungere som en kognitiv partner, rummet kan understøtte laeringsaktiviteter såsom videnskonstruktion, og sociale former vil typisk vaere individuelle og selvstyrede handlinger. Teorien om
Formålet med evalueringen er tosidigt; På den ene er formålet laering: Hvordan er sammenhaengen m... more Formålet med evalueringen er tosidigt; På den ene er formålet laering: Hvordan er sammenhaengen mellem projektets forskellige indsatser -kursus, undervisning/laeringskativitet og laeremiddelproduktion og deres effekt? Evalueringen kaster her lys over disse sammenhaenge og skaber ny viden over projektets resultater saerlig rettet til deltagerne og parterne i projektet. På den anden side er formålet oplysning. Her er formålet at sprede viden om projektets indsatser, didaktiske design og resultater til en almen målgruppe (Dahler-Larsen 2003). De forskellige evalueringsdesign -kursusevaluering, undervisningsevaluering og laeremiddelevalueringpraesenteres som introduktion til de forskellige evalueringsforløb. Her først kursusevaluering. Det har generelt vaeret nogle meget tilfredse kursister og nogle spaendende forløb. Kursist: Super kursus, hold da fast, hvor blev vi både forvirrede og frustrerede, optimistiske og energifyldte. Tilbage er kun at sige: GO GO GO… Kursusevalueringen er en evaluering af kursisternes laeringsudbytte ved deltagelse af kurset. Evalueringsmetoden består af en kvalitativ interviewunderundersøgelse, hvor deltagerne har skulle forholde sig til en raekke spørgsmål umiddelbart efter deres deltagelse i kurset. De kvalitative data kan her sige noget om deltagernes oplevelse af kvaliteter ved kurset samt en refleksion over kursets udviklingspotentiale både i forhold til den interne in-house biblioteksfunktion samt den eksterne biblioteksfunktion i forbindelse med fx kurser i skoler osv. Interviewspørgsmålene er organiseret således, at de går fra et beskrivende niveau til et mere refleksivt og tolkende niveau. Endvidere giver nogle af spørgsmålene også mulighed for at reflektere over udviklingsmuligheder og potentialer ved kurset. Ved siden af deltagernes kursusevaluering har kursusinstruktøren, Cecilie Laskie, også udarbejdet en evalueringsrapport om hendes didaktiske planlaegning og vurdering af kursets resultater, som indgår i evalueringen. Kursusevalueringen er undersøgt i forhold til følgende kriterier: • Laeringsudbytte -hvordan tolker kursisterne at kurset har bidraget til deres faglige laering? • Intern anvendelighed -hvordan tolker kursisterne at kurset kan anvendes
Robotter er en teknologi som i disse år bevaeger sig ind i skolen. Spørgsmålet er med hvilken did... more Robotter er en teknologi som i disse år bevaeger sig ind i skolen. Spørgsmålet er med hvilken didaktisk begrundelse og dermed laeringsmaessig relevans man kan arbejde med robotter i skolen? Hvorfor skal eleverne beskaeftige sig med robotter? Dette spørgsmål er en opgave for didaktikken at svare på, hvilket saetter robotdidaktik på didaktikkens landkort. I artiklen undersøges en raekke didaktiske designs fra projektet Fremtek, hvor laerere bl.a. har eksperimenteret med at udvikle undervisningsforløb med humanidrobotter -en slags laeringsrobotter -som omdrejningspunkt (Majgaard 2014). Robotters funktion som indhold i disse didaktiske design analyseres ud fra Frede V. Nielsens fire indholdskategorier: indhold som faenomen, som realia og kontekst, som aktivitet og metode og som personlig og social erfaringsfelt. Målet er at udvikle en kritisk og kreativ refleksion over og diskussion af robotteknologi som mål og middel i skolen og andre uddannelsesinstitutioner og bidrage til udvikling af en robotdidaktik, der kan støtte og vejlede undervisere i at foretage didaktiske valg og kvalificere eksperimenter med robotter i undervisningen.
Dette working paper praesenterer det foreløbige forskningsarbejde med at udvikle, konceptu-aliser... more Dette working paper praesenterer det foreløbige forskningsarbejde med at udvikle, konceptu-alisere og designe syv modeller for uddannelse, vejledning og support af Lektier Online. Lekti-er Online er et koncept for lektievejledning i grundskole og ungdomsuddannelser, der kan beskrives som både en organisation, en uddannelse og en vejledningspraksis: 1. Lektier Online er en organisation ledet af Statsbiblioteket i Århus, hvor der samarbej-des med kommuner, skoler og universiteter om at opbygge, udbyde og drive en raekke call--centre for lektievejledning. 2. Lektier Online er en uddannelse, der rekrutterer og uddanner frivillige lektiehjaelper 3. Lektier Online er en digital lektiecafé, der tilbyder vejledning i et online--miljø situeret i forskellige call--centre. Vores forskningsspørgsmål relaterer sig til Lektier Online som uddannelse og vejlednings-praksis og er: Hvilke modeller kan styrke Lektier Onlines uddannelse af lektievejledere samt støtte lektievejlederne i deres vejledning og herunder brug af ressourcer i vejledningssituatio-nen? Modellerne er foreløbige prototyper, der er udviklet på den korte bane i forhold til at blive afprøvet og testet som redskaber i Lektier Online og på lange bane i forhold til at blive inte-greret i Lektier Onlines koncepter for uddannelse, vejledning og support. De syv modeller er: Lektier Onlines uddannelseskoncept, Lektievejlederens logik og Lektievejlederens kompetence-profil (uddannelseskoncept), modellerne Vejledningskompasset, Vejledningens scener og Vej-ledningsstrategimodellen (vejledningskoncept) og endelig modellen Vejledningens ressourcer (supportkoncept). Modellernes formål og indhold beskrives nedenfor. Lektier Online er et eksempel på, hvordan digitalisering og ny teknologi er en katalysator for udvikling af nye typer laeringsmiljøer og laeringstilbud . Lektier Online kan op-fattes som en digital lektiecafé, hvor lektievejledere fleksibelt og stedsuafhaengigt kan vejlede og støtte elever i skolen med deres lektier og andre faglige udfordringer. Men teknologi er ikke i sig selv en 'driver' i forhold til at kvalificere de nye muligheder (Hansen 2012). Det afgø-rende er, hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner og de praktiske vejledere taenker om vejledning, og hvordan de teknologiske muligheder omsaettes til koncepter, modeller og me-toder. Udfordringen er således at udvikle en digital vejledningsdidaktik, hvor uddannelsesan--
Indledning Motivation Formål Afgraensning Metode Resultater Kortlaegning af skolernes paedagogisk... more Indledning Motivation Formål Afgraensning Metode Resultater Kortlaegning af skolernes paedagogiske indsatser Udviklingsfelter for paedagogiske eksperimenter Anvendelse af laeringsplatforme -kvantitativ set Caseeksempler Case 1: Laeringsplatform til deling af og evaluering gennem videoer i musik Case 2: Laeringsplatformen som sammenhaeng mellem fysiske og digitale aktiviteter og som styrkelse af teoretisk viden i håndvaerk og design Case 3: Platformen som udgangspunkt for skrivning i indskolingen Case 4: "Den lille Meebook og kaninen". Når aeldre elever hjaelper de yngste i gang med laeringsplatformen Didaktiske og laeringsmaessige potentialer Fordobling af undervisningsrum og laerertilstedevaer (case 1 og 3) Kobling af forberedelses-og undervisningsrum (case 1, 2 og 3) Fastholdelse af didaktisk design (case 1 og 3) Undervisningsdifferentiering og multimodale ressourcer (case 1, 2 og 3) Summativ evaluering i og uden for platformen (case 1 og 3) Elevernes evaluering af egne praestationer Principper for didaktiske eksperimenter og faktorer for organisatorisk stilladsering Bilag 1
Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimen... more Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimensioner og undersøge, hvordan underviseres digitale kompetencer forstås, både i større internationale rammeværk som DigCompEdu (Redecker, 2017) og det danske projekt: ”Digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler”. Projektet er et ministerielt støttet samarbejdsprojekt mellem UCN, UCL og SDU med det formål, at undervisere udvikler deres it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen. Det centrale i projektet er konceptet læringscirkler og opbygningen af en digital ressourcesamling. Med udgangspunkt i projektet arbejder denne artikel med to forskningsspørgsmål: 1: Hvordan kan en teoretisk begrundet definition af og model for kompetenceudvikling udformes, og hvad er dens forklaringskraft set i forhold til nationale og internationale rammeværk for digitale kompetencer? Og 2: Hvordan udmønter projektet ”Læringscirkler” e...
Dansk universitetspædagogisk tidsskrift, May 23, 2024
Onlineundervisning er skrevet af Marie Hvid Stenalt og Dorte Sidelmann Rossen, som begge har en b... more Onlineundervisning er skrevet af Marie Hvid Stenalt og Dorte Sidelmann Rossen, som begge har en baggrund som paedagogiske konsulenter med digitale teknologier som arbejdsområde. Bogen er, som undertitlen siger, En praksisnaer guide til planlaegning, gennemførelse og evaluering. Den er også lidt mere end det, for bogens 6. kapitel har overskriften "Udvikling af egen onlineundervisning", så den er også en guide til udvikling af onlineundervisning. Det vil sige bogen har fokus på at skabe viden om online undervisning og de didaktiske valg, man som underviser kan traeffe i forbindelse med sin onlineundervisning. Bogen åbner også et refleksionsrum om disse valg, som det fremgår af bogens bagside: "Hvordan engagerer du dine studerende online? Hvordan planlaegger du onlineundervisning? Hvordan får du de studerende til at arbejde sammen i et digitalt undervisningsmiljø, og hvilke teknologier skal du bruge?" Introduktion Det overordnede formål handler om at guide, og bogen har således et handlingsorienteret sigte uden store teoretiske gennemgange eller dybdegående argumentationer for bogens aspekter. Bogen praesenterer gode forslag og ideer til metoder, skemaer og tjeklister til at skabe gode onlineforløb og-aktiviteter. Bogen viser, hvordan man som underviser kan saette den studerende i centrum igennem alle undervisningens faser-fra planlaegning over gennemførelse til evaluering. Bogen er letlaest med en fin paedagogisk formidling af forskellige didaktiske aspekter af onlineundervisning. Den er opbygget af 7 kapitler, der ofte afsluttes med en raekke "Gode råd" eller "Gode overvejelser". Kapitel 1 søger at svare på "Hvad er onlineundervisning?", og udfolder begrebet 'online undervisning' som kombinationer af undervisningens tid og sted. Kapitlet oplister også onlineundervisningens laeringsmaessige fordele, som fx 'fleksibilitet' og 'autonomi og agens', og dens udfordringer, som fx studerendes potentielt lave engagement i online laeringsmiljøer. Kapitel 2-"Underviserens roller"-udfolder 8 onlineunderviserroller som fx 'teknologikyndig og webdesigner', 'laeringsdesigner' og 'procesfacilitator', hvilket understreger, at onlineundervisning indebaerer mere avancerede underviserroller.
I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddanne... more I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institu...
Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling... more Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling af teknologiforståelse. Forskning i erhvervsuddannelsers forståelse og anvendelse af (digital) teknologi er yderst sparsom i Danmark. Formålet med denne artikel er at under-søge undervisningsfaget Erhvervsinformatik i forhold til, hvordan fag-et tilgodeser erhvervsuddannelsernes særkende og de intentioner, der er med faget for på denne måde at bidrage med ny viden til feltet. Me-todisk baserer artiklen sig på en fagdidaktisk analyse af fagets lære-planer, der er analyseret i forhold til fagets identitet, indhold og intenderede praksis. Gennem analyserne viser vi, at Erhvervsinfor-matik tager højde for erhvervsuddannelsernes særkende og lever op til de intentioner, der er med faget i denne kontekst, men vi finder også anledning til at problematisere en række forhold. Afslutningsvist peger vi på behov for yderligere empirisk forskning med henblik på at opnå en dybere forståelse af undervis...
Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske online... more Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske onlinekonferencer og særligt hvilken rolle chatfora spiller. Artiklen redegør for tre generationer af akademiske konferenceformatet, det traditionelle fysiske format, det hybride twitterformat og nu onlinekonferencens chatformatet. Chatformatet skaber på den ene side nye muligheder for augmenteret deltagelse under konferencepræsentationer, og på den anden side en risiko for at afkobles konferencens faglige præsentation. Artiklen bygger på en dokument- og kommunikationsanalyse af chatforummet i forbindelse med Networked Learning Conference 2020 og keynote Rikke Toft Nørgårds præsentation. Gennem præsentationen blev der kommunikeret 151 chat beskeder distribueret mellem 34 deltagere. Chatforumet som kommunikationsmiljø og distribution af chatposts undersøges i artiklen på grundlag af teori om forskningskommunikation (Luhmann 2000) og kommunikationsmodi (Sandvik 2018)- Undersøgelsen har hensigt a...
I denne artikel undersøger og udvikler vi en forståelse af begrebet portfoliokoncepter, som et as... more I denne artikel undersøger og udvikler vi en forståelse af begrebet portfoliokoncepter, som et aspekt af portfolioteorien. Koncept-begrebet beskrives som et pædagogisk mønster, der kan støtte underviseres handlinger i typiske situationer og som i kompakt form opsamler den centrale del af en praksis. Artiklen præsenterer derfor portfoliokoncept-modellen, som vi har udviklet, og som beskriver tre niveauer af et portfoliokoncept: dens formål, indhold og metode samt læringsteoretiske grundlag. Modellens niveauer tilbyder forskellige kategorier til analyse af et portfoliokoncept: formålet kan fx rette sig mod læring og empowerment, effektiv undervisning, employabilitet eller accountabilitet, indhold og metode kan beskrives med kategorier som beholder, medie og redskab, og det læringsteoretiske grundlag kan beskrives ud fra behavioristiske, kognitive og sociokulturelle læringsteorier. Vi demonstrerer anvendelsen af portfoliokonceptmodellen på to konkrete portfoliokoncepter: kompetenceport...
This paper presents the preliminary research work on developing and conceptualizing methods and m... more This paper presents the preliminary research work on developing and conceptualizing methods and models for homework guidance and support of the training program offered by Homework Online (HO). The presented models are: Curriculum framework for homework guidance, Scenes of Guidance and Model of guidance methods. HO is an organisation led by State Library in Aarhus, Denmark. It manages the cooperation with municipalities, schools and universities with the aim to build, provide and operate a number of call centres for homework guidance in secondary education. The call centre offers guidance in an online environment. A part of the organisation Homework Online is to offer a training program that recruits and trains volunteer tutors. Homework can be defined as "tasks assigned to students by school teachers that are meant to be carried out during non-school hours" (Cooper, 1989). The purpose of homework is to extend learning beyond the classroom. Online homework guidance is the ...
Dette nummer af Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift tematiserer didaktiske problemstillinger... more Dette nummer af Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift tematiserer didaktiske problemstillinger i universitetspaedagogikken. Didaktikken kan generelt set betrag
Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i ... more Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i en uddannelseskontekst. Dernæst behandles portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning og de centrale begreber refleksion, progression og feedback præsenteres og diskuteres. Herefter listes teknologier, der understøtter portfolioens opbygning og brug og implikationerne forbundet med valg af teknologi diskuteres kort. Afslutningsvist præsenteres temanummerets 5 artikler, der endvidere er inddraget undervejs i lederen som eksemplificering af de præsenterede begreber og teknologier.
Artiklen bidrager med et vejledende eksempel på anvendelse af NAO-robotter og 3-d-printere i unde... more Artiklen bidrager med et vejledende eksempel på anvendelse af NAO-robotter og 3-d-printere i undervisningen i folkeskolen. Ca. 20 klasser og deres lærere har arbejdet med at forvandle digitalt design til fysisk udtryk. Der er bl.a. designet etuier til mobiler og geometriske figurer, og robotter har deklameret digte om fremtiden. Der er gennemført workshops for lærerne i brug af teknologien og didaktisk planlægning. I de forløb som lærerne oplevede som de mest udbytterige og brugbare, arbejdede børnene med faglige mål der lå ud over at lære teknologien at kende. Igennem eksemplerne fremhæves potentialerne og faldgruberne i forbindelse med teknologiunderstøttet undervisning. This paper describes examples of the use of NAO-robots and 3D-printers as educational tools in primary schools. Approximately 20 school classes and their teachers transformed digital designs into physical form. They designed accessories for mobile phones, geometric shapes and made the robots declaim poems about th...
Lektievejledning er en paedagogisk praksis i rivende udvikling med fokus på at støtte elever i at... more Lektievejledning er en paedagogisk praksis i rivende udvikling med fokus på at støtte elever i at forstå og håndtere udfordringer i deres lektiearbejde. Lektievejledning er på den politiske dagsorden i skole og ungdomsuddannelser og tilbydes både internt af uddannelsesinstitutionerne samt af private og offentlige aktører. Men lektievejledning er ikke etableret som et teoretisk felt eller som en saerlig vejledningskompetence. Der er således behov for at begrebsliggøre og udvikle teori om, hvad lektievejledning er, og hvordan vejledningsformen didaktisk kan håndteres. Mere konkret er udfordringen at udvikle et nuanceret fagsprog samt en modellering af feltet til forklaring af lektievejledningens komplekse praksis med det mål at udvikle og kvalificere lektievejledning som paedagogisk teori og paedagogisk praksis.
This chapter focuses on models to support students' development of academic literacy within a uni... more This chapter focuses on models to support students' development of academic literacy within a university setting and in the chapter, I discuss the concept of academic literacy in a knowledge transformation perspective. The aim of this chapter is to investigate 1) how to define the concept of academic literacy in relation to different approaches to transfer and forms of knowledge, and 2) what are adequate design principles for supporting students' development of academic literacy? The purpose is hereby twofold: on the one hand, the purpose is to provide an analysis for understanding how different models of literacy support students' transition into a university based on different conceptions of transfer (cf. Chapter 3), and on the other hand, to identify some design principles (cf. Chapter 10) that can inform areas of possible improvements for designing for students' development of academic literacy. In this last perspective, the chapter relates to a pedagogical design question (cf. Introduction): how can designing learning opportunities and identifying transfer mechanisms support learners in transforming knowledge? The chapter finally discusses how the presented models of literacy in different ways support students' transforming and resituating of knowledge across contexts. 1. What is academic literacy and why is it important to focus on? point out three overlapping models as conceptualised approaches to academic literacy: 1) a study skills model, 2) an academic socialisation model, and 3) an academic literacies model. These three models are not mutually exclusive but can be seen as a way of both understanding the focus of research in academic literacy and of educational practice with the aim to develop students' academic literacy. Lea & Street see the three perspectives in a way that each model successively encapsulates the other: the study skills model is part of the academic socialisation model, which again is part of the literacies model.
Formålet med artiklen er at saette laerere i stand til kritisk og konstruktivt at laese, diskuter... more Formålet med artiklen er at saette laerere i stand til kritisk og konstruktivt at laese, diskutere og bruge didaktiske principper med danskfaget som eksempel. Didaktiske principper er vidt udbredt i forskningslitteratur, didaktisk litteratur og skolens laeremidler, men hvordan skal de forstås som en genre til formidling af didaktisk viden? Artiklen undersøger didaktiske principper som paedagogisk kommunikation og deres forankring i forskellige syn på skrivepaedagogik, fagdidaktik og literacy. Summary The purpose of the article is to enable teachers to critically and constructively read, discuss and use didactic principles with the Danish subject as an example. Such principles are widespread in research literature, didactic literature and learning materials, but how understand them as a genre for dissemination of didactic knowledge? The article examines didactic principles as pedagogical communication and their anchoring in different views on writing pedagogy, subject didactics and literacy. Jon Smidt opstiller i bogen "På sporet af god skriveundervisning" (2013) 10 teser for god skriveundervisning. Modtageren af disse teser er laereren, som tilbydes hjaelp til, hvordan "… jeg best mulig [kan] hjelpe elevene mine til å bli gode (og glade) skrivere" (Smidt, 2013, s. 9). Laereren vejledes fx til at diskutere formålet med skrivearbejde, opbygge sproglige fagrum, diskutere vurderingskriterier for
Dansk universitetspædagogisk tidsskrift /, Oct 31, 2022
Herunder anmeldes "Digitale laeringsrum" af Christian Dalsgaard & Thomas Ryberg. "Digitale laerin... more Herunder anmeldes "Digitale laeringsrum" af Christian Dalsgaard & Thomas Ryberg. "Digitale laeringsrum" er et meget spaendende og interessant bidrag til diskussionen af, hvilken rolle laeringsrum og teknologi har for paedagogik, uddannelse og laering. Begrebet laeringsrum fremhaeves som et greb, der både kan bidrage til at udvide underviseres paedagogiske handlerum og som et aktivitetsgreb, der kan kvalificere studerendes deltagelse i forskellige laeringsrum. Forfatterne, Christian Dalsgaard fra AU og Thoms Ryberg fra AAU, har begge mange års erfaringer med forskningsprojekter om teknologi og paedagogik, primaert på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Bogens styrke er, at den formidler sit stof i laerebogens formidlende og håndsraekkende genre og ikke som forskningsartiklens argumenterende analyser, selvom der flittigt benyttes citater og referencer til relevant forskningslitteratur. Bogens otte kapitler afsluttes alle med forslag til videre laesning og fordybelse. Bogen kan ses som et bidrag til almendidaktisk paedagogisk udvikling -mere specifikt den retning, der handler om Technology Enhanced Learning. Fokus er på, hvordan man med udgangspunkt i paedagogiske spørgsmål kan benytte teknologien til at indfri paedagogiske opgaver. Eksempelvis forklares det, hvordan digitale teknologier kan understøtte studerendes laeringsaktiviteter i rollen som "kognitiv partner", "samarbejdsvaerktøj", "delingsvaerktøj" og understøttelse af "netvaerksrelationer". Bogens centrale paedagogiske bidrag er kvalificering af de laerendes aktiviteter i forhold til tre centrale aktiviteter: undersøgelse, konstruktion og kommunikation. Disse tre aktiviteter synes meget relevante, men det er ikke helt klart, hvordan det netop er disse tre aktiviteter, som er omdrejningspunktet. Andre supplerende bud kunne vaere laering gennem samarbejde eller laering gennem praksis, som er nogle af de aktiviteter, som Diana Laurillard udfolder i "Teaching as a Design Science" (2012), som også eksplicit er én af bogens inspirationskilder. Bogen er opdelt i tre dele: Første del saetter begreber og teori på digitale teknologier og deres samspil med laeringsaktiviteter og sociale former. Kapitlet udgør bogens laeringsteoretiske grundlag og arbejder ud fra en model, hvor teknologi, mennesker og praksis taenkes sammen. Anden del introducerer systematisk til de fire "digitale laeringsrum": Det individuelle rum, Arbejdsgruppe, Interessefaellesskabet og Åbne forbindelser. I beskrivelsen af hvert rum udfoldes systematisk, hvordan rummets kvalitet kan forstås i lyset af digitale teknologier, laeringsaktiviteter og sociale former. I det individuelle rum kan digitale teknologier fungere som en kognitiv partner, rummet kan understøtte laeringsaktiviteter såsom videnskonstruktion, og sociale former vil typisk vaere individuelle og selvstyrede handlinger. Teorien om
Formålet med evalueringen er tosidigt; På den ene er formålet laering: Hvordan er sammenhaengen m... more Formålet med evalueringen er tosidigt; På den ene er formålet laering: Hvordan er sammenhaengen mellem projektets forskellige indsatser -kursus, undervisning/laeringskativitet og laeremiddelproduktion og deres effekt? Evalueringen kaster her lys over disse sammenhaenge og skaber ny viden over projektets resultater saerlig rettet til deltagerne og parterne i projektet. På den anden side er formålet oplysning. Her er formålet at sprede viden om projektets indsatser, didaktiske design og resultater til en almen målgruppe (Dahler-Larsen 2003). De forskellige evalueringsdesign -kursusevaluering, undervisningsevaluering og laeremiddelevalueringpraesenteres som introduktion til de forskellige evalueringsforløb. Her først kursusevaluering. Det har generelt vaeret nogle meget tilfredse kursister og nogle spaendende forløb. Kursist: Super kursus, hold da fast, hvor blev vi både forvirrede og frustrerede, optimistiske og energifyldte. Tilbage er kun at sige: GO GO GO… Kursusevalueringen er en evaluering af kursisternes laeringsudbytte ved deltagelse af kurset. Evalueringsmetoden består af en kvalitativ interviewunderundersøgelse, hvor deltagerne har skulle forholde sig til en raekke spørgsmål umiddelbart efter deres deltagelse i kurset. De kvalitative data kan her sige noget om deltagernes oplevelse af kvaliteter ved kurset samt en refleksion over kursets udviklingspotentiale både i forhold til den interne in-house biblioteksfunktion samt den eksterne biblioteksfunktion i forbindelse med fx kurser i skoler osv. Interviewspørgsmålene er organiseret således, at de går fra et beskrivende niveau til et mere refleksivt og tolkende niveau. Endvidere giver nogle af spørgsmålene også mulighed for at reflektere over udviklingsmuligheder og potentialer ved kurset. Ved siden af deltagernes kursusevaluering har kursusinstruktøren, Cecilie Laskie, også udarbejdet en evalueringsrapport om hendes didaktiske planlaegning og vurdering af kursets resultater, som indgår i evalueringen. Kursusevalueringen er undersøgt i forhold til følgende kriterier: • Laeringsudbytte -hvordan tolker kursisterne at kurset har bidraget til deres faglige laering? • Intern anvendelighed -hvordan tolker kursisterne at kurset kan anvendes
Robotter er en teknologi som i disse år bevaeger sig ind i skolen. Spørgsmålet er med hvilken did... more Robotter er en teknologi som i disse år bevaeger sig ind i skolen. Spørgsmålet er med hvilken didaktisk begrundelse og dermed laeringsmaessig relevans man kan arbejde med robotter i skolen? Hvorfor skal eleverne beskaeftige sig med robotter? Dette spørgsmål er en opgave for didaktikken at svare på, hvilket saetter robotdidaktik på didaktikkens landkort. I artiklen undersøges en raekke didaktiske designs fra projektet Fremtek, hvor laerere bl.a. har eksperimenteret med at udvikle undervisningsforløb med humanidrobotter -en slags laeringsrobotter -som omdrejningspunkt (Majgaard 2014). Robotters funktion som indhold i disse didaktiske design analyseres ud fra Frede V. Nielsens fire indholdskategorier: indhold som faenomen, som realia og kontekst, som aktivitet og metode og som personlig og social erfaringsfelt. Målet er at udvikle en kritisk og kreativ refleksion over og diskussion af robotteknologi som mål og middel i skolen og andre uddannelsesinstitutioner og bidrage til udvikling af en robotdidaktik, der kan støtte og vejlede undervisere i at foretage didaktiske valg og kvalificere eksperimenter med robotter i undervisningen.
Dette working paper praesenterer det foreløbige forskningsarbejde med at udvikle, konceptu-aliser... more Dette working paper praesenterer det foreløbige forskningsarbejde med at udvikle, konceptu-alisere og designe syv modeller for uddannelse, vejledning og support af Lektier Online. Lekti-er Online er et koncept for lektievejledning i grundskole og ungdomsuddannelser, der kan beskrives som både en organisation, en uddannelse og en vejledningspraksis: 1. Lektier Online er en organisation ledet af Statsbiblioteket i Århus, hvor der samarbej-des med kommuner, skoler og universiteter om at opbygge, udbyde og drive en raekke call--centre for lektievejledning. 2. Lektier Online er en uddannelse, der rekrutterer og uddanner frivillige lektiehjaelper 3. Lektier Online er en digital lektiecafé, der tilbyder vejledning i et online--miljø situeret i forskellige call--centre. Vores forskningsspørgsmål relaterer sig til Lektier Online som uddannelse og vejlednings-praksis og er: Hvilke modeller kan styrke Lektier Onlines uddannelse af lektievejledere samt støtte lektievejlederne i deres vejledning og herunder brug af ressourcer i vejledningssituatio-nen? Modellerne er foreløbige prototyper, der er udviklet på den korte bane i forhold til at blive afprøvet og testet som redskaber i Lektier Online og på lange bane i forhold til at blive inte-greret i Lektier Onlines koncepter for uddannelse, vejledning og support. De syv modeller er: Lektier Onlines uddannelseskoncept, Lektievejlederens logik og Lektievejlederens kompetence-profil (uddannelseskoncept), modellerne Vejledningskompasset, Vejledningens scener og Vej-ledningsstrategimodellen (vejledningskoncept) og endelig modellen Vejledningens ressourcer (supportkoncept). Modellernes formål og indhold beskrives nedenfor. Lektier Online er et eksempel på, hvordan digitalisering og ny teknologi er en katalysator for udvikling af nye typer laeringsmiljøer og laeringstilbud . Lektier Online kan op-fattes som en digital lektiecafé, hvor lektievejledere fleksibelt og stedsuafhaengigt kan vejlede og støtte elever i skolen med deres lektier og andre faglige udfordringer. Men teknologi er ikke i sig selv en 'driver' i forhold til at kvalificere de nye muligheder (Hansen 2012). Det afgø-rende er, hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner og de praktiske vejledere taenker om vejledning, og hvordan de teknologiske muligheder omsaettes til koncepter, modeller og me-toder. Udfordringen er således at udvikle en digital vejledningsdidaktik, hvor uddannelsesan--
Indledning Motivation Formål Afgraensning Metode Resultater Kortlaegning af skolernes paedagogisk... more Indledning Motivation Formål Afgraensning Metode Resultater Kortlaegning af skolernes paedagogiske indsatser Udviklingsfelter for paedagogiske eksperimenter Anvendelse af laeringsplatforme -kvantitativ set Caseeksempler Case 1: Laeringsplatform til deling af og evaluering gennem videoer i musik Case 2: Laeringsplatformen som sammenhaeng mellem fysiske og digitale aktiviteter og som styrkelse af teoretisk viden i håndvaerk og design Case 3: Platformen som udgangspunkt for skrivning i indskolingen Case 4: "Den lille Meebook og kaninen". Når aeldre elever hjaelper de yngste i gang med laeringsplatformen Didaktiske og laeringsmaessige potentialer Fordobling af undervisningsrum og laerertilstedevaer (case 1 og 3) Kobling af forberedelses-og undervisningsrum (case 1, 2 og 3) Fastholdelse af didaktisk design (case 1 og 3) Undervisningsdifferentiering og multimodale ressourcer (case 1, 2 og 3) Summativ evaluering i og uden for platformen (case 1 og 3) Elevernes evaluering af egne praestationer Principper for didaktiske eksperimenter og faktorer for organisatorisk stilladsering Bilag 1
Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimen... more Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimensioner og undersøge, hvordan underviseres digitale kompetencer forstås, både i større internationale rammeværk som DigCompEdu (Redecker, 2017) og det danske projekt: ”Digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler”. Projektet er et ministerielt støttet samarbejdsprojekt mellem UCN, UCL og SDU med det formål, at undervisere udvikler deres it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen. Det centrale i projektet er konceptet læringscirkler og opbygningen af en digital ressourcesamling. Med udgangspunkt i projektet arbejder denne artikel med to forskningsspørgsmål: 1: Hvordan kan en teoretisk begrundet definition af og model for kompetenceudvikling udformes, og hvad er dens forklaringskraft set i forhold til nationale og internationale rammeværk for digitale kompetencer? Og 2: Hvordan udmønter projektet ”Læringscirkler” e...
Dansk universitetspædagogisk tidsskrift, May 23, 2024
Onlineundervisning er skrevet af Marie Hvid Stenalt og Dorte Sidelmann Rossen, som begge har en b... more Onlineundervisning er skrevet af Marie Hvid Stenalt og Dorte Sidelmann Rossen, som begge har en baggrund som paedagogiske konsulenter med digitale teknologier som arbejdsområde. Bogen er, som undertitlen siger, En praksisnaer guide til planlaegning, gennemførelse og evaluering. Den er også lidt mere end det, for bogens 6. kapitel har overskriften "Udvikling af egen onlineundervisning", så den er også en guide til udvikling af onlineundervisning. Det vil sige bogen har fokus på at skabe viden om online undervisning og de didaktiske valg, man som underviser kan traeffe i forbindelse med sin onlineundervisning. Bogen åbner også et refleksionsrum om disse valg, som det fremgår af bogens bagside: "Hvordan engagerer du dine studerende online? Hvordan planlaegger du onlineundervisning? Hvordan får du de studerende til at arbejde sammen i et digitalt undervisningsmiljø, og hvilke teknologier skal du bruge?" Introduktion Det overordnede formål handler om at guide, og bogen har således et handlingsorienteret sigte uden store teoretiske gennemgange eller dybdegående argumentationer for bogens aspekter. Bogen praesenterer gode forslag og ideer til metoder, skemaer og tjeklister til at skabe gode onlineforløb og-aktiviteter. Bogen viser, hvordan man som underviser kan saette den studerende i centrum igennem alle undervisningens faser-fra planlaegning over gennemførelse til evaluering. Bogen er letlaest med en fin paedagogisk formidling af forskellige didaktiske aspekter af onlineundervisning. Den er opbygget af 7 kapitler, der ofte afsluttes med en raekke "Gode råd" eller "Gode overvejelser". Kapitel 1 søger at svare på "Hvad er onlineundervisning?", og udfolder begrebet 'online undervisning' som kombinationer af undervisningens tid og sted. Kapitlet oplister også onlineundervisningens laeringsmaessige fordele, som fx 'fleksibilitet' og 'autonomi og agens', og dens udfordringer, som fx studerendes potentielt lave engagement i online laeringsmiljøer. Kapitel 2-"Underviserens roller"-udfolder 8 onlineunderviserroller som fx 'teknologikyndig og webdesigner', 'laeringsdesigner' og 'procesfacilitator', hvilket understreger, at onlineundervisning indebaerer mere avancerede underviserroller.
I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddanne... more I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institu...
Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling... more Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling af teknologiforståelse. Forskning i erhvervsuddannelsers forståelse og anvendelse af (digital) teknologi er yderst sparsom i Danmark. Formålet med denne artikel er at under-søge undervisningsfaget Erhvervsinformatik i forhold til, hvordan fag-et tilgodeser erhvervsuddannelsernes særkende og de intentioner, der er med faget for på denne måde at bidrage med ny viden til feltet. Me-todisk baserer artiklen sig på en fagdidaktisk analyse af fagets lære-planer, der er analyseret i forhold til fagets identitet, indhold og intenderede praksis. Gennem analyserne viser vi, at Erhvervsinfor-matik tager højde for erhvervsuddannelsernes særkende og lever op til de intentioner, der er med faget i denne kontekst, men vi finder også anledning til at problematisere en række forhold. Afslutningsvist peger vi på behov for yderligere empirisk forskning med henblik på at opnå en dybere forståelse af undervis...
Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske online... more Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske onlinekonferencer og særligt hvilken rolle chatfora spiller. Artiklen redegør for tre generationer af akademiske konferenceformatet, det traditionelle fysiske format, det hybride twitterformat og nu onlinekonferencens chatformatet. Chatformatet skaber på den ene side nye muligheder for augmenteret deltagelse under konferencepræsentationer, og på den anden side en risiko for at afkobles konferencens faglige præsentation. Artiklen bygger på en dokument- og kommunikationsanalyse af chatforummet i forbindelse med Networked Learning Conference 2020 og keynote Rikke Toft Nørgårds præsentation. Gennem præsentationen blev der kommunikeret 151 chat beskeder distribueret mellem 34 deltagere. Chatforumet som kommunikationsmiljø og distribution af chatposts undersøges i artiklen på grundlag af teori om forskningskommunikation (Luhmann 2000) og kommunikationsmodi (Sandvik 2018)- Undersøgelsen har hensigt a...
I denne artikel undersøger og udvikler vi en forståelse af begrebet portfoliokoncepter, som et as... more I denne artikel undersøger og udvikler vi en forståelse af begrebet portfoliokoncepter, som et aspekt af portfolioteorien. Koncept-begrebet beskrives som et pædagogisk mønster, der kan støtte underviseres handlinger i typiske situationer og som i kompakt form opsamler den centrale del af en praksis. Artiklen præsenterer derfor portfoliokoncept-modellen, som vi har udviklet, og som beskriver tre niveauer af et portfoliokoncept: dens formål, indhold og metode samt læringsteoretiske grundlag. Modellens niveauer tilbyder forskellige kategorier til analyse af et portfoliokoncept: formålet kan fx rette sig mod læring og empowerment, effektiv undervisning, employabilitet eller accountabilitet, indhold og metode kan beskrives med kategorier som beholder, medie og redskab, og det læringsteoretiske grundlag kan beskrives ud fra behavioristiske, kognitive og sociokulturelle læringsteorier. Vi demonstrerer anvendelsen af portfoliokonceptmodellen på to konkrete portfoliokoncepter: kompetenceport...
This paper presents the preliminary research work on developing and conceptualizing methods and m... more This paper presents the preliminary research work on developing and conceptualizing methods and models for homework guidance and support of the training program offered by Homework Online (HO). The presented models are: Curriculum framework for homework guidance, Scenes of Guidance and Model of guidance methods. HO is an organisation led by State Library in Aarhus, Denmark. It manages the cooperation with municipalities, schools and universities with the aim to build, provide and operate a number of call centres for homework guidance in secondary education. The call centre offers guidance in an online environment. A part of the organisation Homework Online is to offer a training program that recruits and trains volunteer tutors. Homework can be defined as "tasks assigned to students by school teachers that are meant to be carried out during non-school hours" (Cooper, 1989). The purpose of homework is to extend learning beyond the classroom. Online homework guidance is the ...
Dette nummer af Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift tematiserer didaktiske problemstillinger... more Dette nummer af Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift tematiserer didaktiske problemstillinger i universitetspaedagogikken. Didaktikken kan generelt set betrag
Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i ... more Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i en uddannelseskontekst. Dernæst behandles portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning og de centrale begreber refleksion, progression og feedback præsenteres og diskuteres. Herefter listes teknologier, der understøtter portfolioens opbygning og brug og implikationerne forbundet med valg af teknologi diskuteres kort. Afslutningsvist præsenteres temanummerets 5 artikler, der endvidere er inddraget undervejs i lederen som eksemplificering af de præsenterede begreber og teknologier.
Artiklen bidrager med et vejledende eksempel på anvendelse af NAO-robotter og 3-d-printere i unde... more Artiklen bidrager med et vejledende eksempel på anvendelse af NAO-robotter og 3-d-printere i undervisningen i folkeskolen. Ca. 20 klasser og deres lærere har arbejdet med at forvandle digitalt design til fysisk udtryk. Der er bl.a. designet etuier til mobiler og geometriske figurer, og robotter har deklameret digte om fremtiden. Der er gennemført workshops for lærerne i brug af teknologien og didaktisk planlægning. I de forløb som lærerne oplevede som de mest udbytterige og brugbare, arbejdede børnene med faglige mål der lå ud over at lære teknologien at kende. Igennem eksemplerne fremhæves potentialerne og faldgruberne i forbindelse med teknologiunderstøttet undervisning. This paper describes examples of the use of NAO-robots and 3D-printers as educational tools in primary schools. Approximately 20 school classes and their teachers transformed digital designs into physical form. They designed accessories for mobile phones, geometric shapes and made the robots declaim poems about th...
Uploads
Papers by Jens J Hansen