Papers by René Dybdal Pedersen
Nordic Journal of Religion and Society, Oct 10, 2008
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Feb 10, 2006
Sidste år var et Løgstrupår. Hans hundredeårsdag blev fejret med artikler, foredrag og symposier,... more Sidste år var et Løgstrupår. Hans hundredeårsdag blev fejret med artikler, foredrag og symposier, og denne store bog er også udsendt i denne anledning. Man har bedt 30 forskellige Løgstrupkendere om hver at yde deres bidrag til at belyse Løgstrups forfatterskab og hans taenknings betydning. Man kan med nogen ret sammenligne bogen med et festskrift. Jeg er sikker på, at bidragene er lavet til denne bog, der er ikke som ofte ved festskrifter tale om, at tilfaeldige artikler er blevet taget op af skuffen, men hovedindtrykket er alligevel trods tilstraebt systematik fra redaktørernes side lidt kalejdoskopisk. Det svarer sådan set meget godt til bogens titel. Jeg havde nok foretrukket, at man havde kaldt bogen "Løgstrups mange sider", men dels havde man så ikke kunnet lave det smarte omslag, der viser Løgstrups ansigt i bedste Andy Warholstil i positiv og negativ og forskellige farver, dels havde man ikke i forordet kunnet tale om "at laegge Løgstrups mange ansigter i de rette folder". Jeg er en af dem, der er så heldig at have fulgt timer hos Løgstrups og oplevet samvaeret med ham under private former. Og jeg tør sige, at en mere helstøbt personlighed end Løgstrups skal man lede laenge efter. Han havde eet ansigt, som han til gengaeld vendte mod mange forskellige problemer i sit virksomme og taenksomme liv. Bogens udgivere håber, at den vil blive et standardvaerk og et opslagsvaerk. Til det første må jeg sige, at et standardvaerk naeppe er i Løgstrups ånd. I mange år tillod han ikke, at man opgav Den etiske fordring til eksamen. Løgstrup var som en taenker af naesten sokratisk tilsnit aldrig faerdig, men bestandig i dialog. Hvad det andet angår, så er bogen slet ikke indrettet på at skulle vaere et opslagsvaerk. Der er således kun et personregister. Man kunne ønske sig, at bogen med et emneregister kunne have fungeret som en opdatering af Lars-Olle Armgards Antropologi fra 1971. Men når det er sagt, skal det også siges, at bogen indlaeg er af meget høj kvalitet, der til fulde dokumenterer Løgstrups originalitet og store interessefelt. Det er selvsagt umuligt i en anmeldelse som denne at komme ind på alle indlaeg, så jeg vil derfor koncentrere mig om nogle af dem, som forekommer mig mest relevante ud fra en religionsvidenskabelig synsvinkel. Løgstrup var fra først til sidst teolog. Men han måtte vidt omkring. Opgaven han stillede sig selv, blev allerede formuleret i disputatsen fra 1942 og forfulgt lige siden. Hans Hauge viser det i sit indlaeg "Det nødvendige opgør med erkendelsesteorien". Trods Løgstrups mange senere indsigter og nye interesseområder er grundtanken til stadighed at fastholde, at det ikke er den menneskelige erkendelse, der skaber verden. Hans Hauge bruger udtrykket, at Løgstrup dekonstruerer erkendelsesteorien. Det forekommer mig at vaere saerdeles perspektivrigt, når Hauge urgerer, at Løgstrup i sit brud med erkendelsesteorien fremstår som monist. Det er noget af en opgave at gøre det
Journal of Contemporary Religion, 2012
Although religious pluralism is a key word for understanding contemporary religious life, it is o... more Although religious pluralism is a key word for understanding contemporary religious life, it is only recently that in-depth studies of religious pluralism have appeared. This article presents major findings from the Danish Pluralism Project, a collective research project which was launched in 2002. Religious diversity has grown in Denmark with the arrival of new immigrant groups and with new forms and interpretations of traditional religious and spiritual traditions. More importantly, the relations and interactions between religious groups—the hallmarks of religious pluralism—are still incipient. Both religious diversity and religious pluralism build on assumptions of stable relationships between religion and religious adherents and clear-cut boundaries between religious groups, assumptions which may be difficult to sustain in late modern societies. This article gives an overview of the Project's findings and discusses theoretical challenges related to religious diversity and religious pluralism.
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 2006
Sidste år var et Løgstrupår. Hans hundredeårsdag blev fejret med artikler, foredrag og symposier,... more Sidste år var et Løgstrupår. Hans hundredeårsdag blev fejret med artikler, foredrag og symposier, og denne store bog er også udsendt i denne anledning. Man har bedt 30 forskellige Løgstrupkendere om hver at yde deres bidrag til at belyse Løgstrups forfatterskab og hans taenknings betydning. Man kan med nogen ret sammenligne bogen med et festskrift. Jeg er sikker på, at bidragene er lavet til denne bog, der er ikke som ofte ved festskrifter tale om, at tilfaeldige artikler er blevet taget op af skuffen, men hovedindtrykket er alligevel trods tilstraebt systematik fra redaktørernes side lidt kalejdoskopisk. Det svarer sådan set meget godt til bogens titel. Jeg havde nok foretrukket, at man havde kaldt bogen "Løgstrups mange sider", men dels havde man så ikke kunnet lave det smarte omslag, der viser Løgstrups ansigt i bedste Andy Warholstil i positiv og negativ og forskellige farver, dels havde man ikke i forordet kunnet tale om "at laegge Løgstrups mange ansigter i de rette folder". Jeg er en af dem, der er så heldig at have fulgt timer hos Løgstrups og oplevet samvaeret med ham under private former. Og jeg tør sige, at en mere helstøbt personlighed end Løgstrups skal man lede laenge efter. Han havde eet ansigt, som han til gengaeld vendte mod mange forskellige problemer i sit virksomme og taenksomme liv. Bogens udgivere håber, at den vil blive et standardvaerk og et opslagsvaerk. Til det første må jeg sige, at et standardvaerk naeppe er i Løgstrups ånd. I mange år tillod han ikke, at man opgav Den etiske fordring til eksamen. Løgstrup var som en taenker af naesten sokratisk tilsnit aldrig faerdig, men bestandig i dialog. Hvad det andet angår, så er bogen slet ikke indrettet på at skulle vaere et opslagsvaerk. Der er således kun et personregister. Man kunne ønske sig, at bogen med et emneregister kunne have fungeret som en opdatering af Lars-Olle Armgards Antropologi fra 1971. Men når det er sagt, skal det også siges, at bogen indlaeg er af meget høj kvalitet, der til fulde dokumenterer Løgstrups originalitet og store interessefelt. Det er selvsagt umuligt i en anmeldelse som denne at komme ind på alle indlaeg, så jeg vil derfor koncentrere mig om nogle af dem, som forekommer mig mest relevante ud fra en religionsvidenskabelig synsvinkel. Løgstrup var fra først til sidst teolog. Men han måtte vidt omkring. Opgaven han stillede sig selv, blev allerede formuleret i disputatsen fra 1942 og forfulgt lige siden. Hans Hauge viser det i sit indlaeg "Det nødvendige opgør med erkendelsesteorien". Trods Løgstrups mange senere indsigter og nye interesseområder er grundtanken til stadighed at fastholde, at det ikke er den menneskelige erkendelse, der skaber verden. Hans Hauge bruger udtrykket, at Løgstrup dekonstruerer erkendelsesteorien. Det forekommer mig at vaere saerdeles perspektivrigt, når Hauge urgerer, at Løgstrup i sit brud med erkendelsesteorien fremstår som monist. Det er noget af en opgave at gøre det jødisk-kristne livssyn gaeldende i en verden, der taenker graesk, og det vil sige dualistisk. Allerede i disputatsens begreb om "skilthed" ligger de tanker i kim, som Løgstrup senere udfolder om sansningens afstandsløshed. Også Løgstrups revolutionerende dekonstruktion af almenbegreberne til "det singulaere universale" er en logisk konsekvens af hans tidlige tanker. Mange traditionelt arbejdende teologer har stillet det spørgsmål, om Løgstrup overhovedet havde nogen teologi. Andre ikke-teologer har med lettelse ment at konstatere, at når Løgstrup tog emner op fra litteratur og politik, var det ikke inficeret med teologi. Begge parter tog de fejl. For Løgstrup var det altid en pointe, at forståelsen måtte vaere etableret, inden man kom til teologien. Peter Widmann behandler dette i sin meget klare artikel "Det vi ikke har magt over bestemmer alt". Allerede i 30'erne -det kan man selv forvisse sig om ved at laese Løgstrups gamle praedikener -ser han det som sin opgave "at gennembryde det system af tilsløringer og fordrejninger, som behersker vores dagligdag og vores kultur." I den sene Løgstrups vaerk -Metafysikken -er anliggendet det samme. Løgstrup saetter sin metafysik op imod al falsk metafysik, der fokuserer på menneskets rolle og underkender det uforanderligt forudgivne. Men det er karakteristisk, at taenkeren Løgstrup aldrig har konstrueret nogen tankebygning. At taenke var for ham et konkret møde med faenomener, kunstvaerker, begivenheder. Man fristes til at sige, at for ham var sandheden konkret. Jeg kan ikke lade vaere med at naevne, at de tanker, han gør sig om forholdet mellem skabelse, tilintetgørelse og opstanden imod den, har fået naering af hans personlige tab af et lille barnebarn. En af vaerkets redaktører og bidragydere, Pia Rose Böwadt, kender fra sit arbejde med laereruddannelsen til, hvordan Løgstrups tanker har sat sit praeg på den paedagogiske debat. Hun naevner, hvordan man har omsat Løgstrups taenkning til paedagogisk praksis under betegnelsen "livsfilosofi" og helt bevidst villet saette den ind i den lagune, som en efterhånden nedslidt kristendomsundervisning har efterladt. Der er nok grund til at vaere på vagt, når Løgstrup således tages i anvendelse som opbyggeligt bolvaerk mod postmodernisme og nihilisme. Jeg må også her naevne, at Løgstrups tanker har vundet indpas i sygeplejeuddannelsen. Det er fint, hvis man -i folkeskolen og på sygeplejeuddannelsen -lader sig inspirere af ham til at arbejde med etiske overvejelser og med andre af vores kulturs store problemer, men det vil ikke vaere i Løgstrups ånd at kanonisere hans tanker og formuleringer. Det kan i grotesk form føre til, at man i paedagogisk jargon taler om interdependensen som "håndholderiteorien". Pia Rose Böwadt har i øvrigt en god perspektivering til Ludvig Feilberg, hvis tanker om "kredsning og ligeløb" kan sammenholdes med Løgstrups tanker om bundne og suveraene livsytringer. Skal jeg udvaelge et bidrag, som måtte vaere af den største interesse for dette tidsskrifts laesere, må det nok blive Jakob Wolfs artikel om Løgstrup og sansningen (s. 79-92). I modsaetning til, hvad man har sagt om Løgstrups tanker om sansningens afstandsløshed -at den skulle vaere spekulativ -gør Wolf gaeldende, at også Løgstrups tanker herom er baseret på erfaringen. Det saerlige ved Løgstrup er, at han er opmaerksom på de erfaringer, som let overses, ikke fordi de er svaere at få øje på, men fordi de ligger snublende naer. Om den umiddelbare tilgang til vaeren, som sansningen skaffer os før og uden en erkendende bearbejdning af "sansematerialet", bruger Wolf ordet mystik. Hans påstand er, at den daglige erfaring af ubetingethed og enhed ikke er
Chaos, 1999
... Det kan altså sandsynliggøres, at barde-klassen generelt har fungeret som hvad man kunne ... ... more ... Det kan altså sandsynliggøres, at barde-klassen generelt har fungeret som hvad man kunne ... Desuden kan vi også fremhæve en række ligheder med druideklassen og bar-deklassen, f ... overklasse var utvivlsomt afhængig af deres specielle viden, da fili havde monopol på denne ...
Nordic Journal of Religion and Society, 2008
Through the formative years of the Theosophical Society (1875–1930) the group experienced several... more Through the formative years of the Theosophical Society (1875–1930) the group experienced several severe splits due to disputes about leadership. In order to minimise the occurrence of splits, the Theosophical Society gradually toned down charismatic abilities as a mean of leadership requirement, which induced decades of organisational ‘calmness’. However, reintroducing charismatic authority as a management tool during the 1970s this institutionalized organisational structure was once again challenged by the Danish section of the Society, causing new splits to occur. Using the theosophical history in Denmark as a launch pad, this article aims to analyse why such charismatic claims were reintroduced despite the experience of outcome from previous incidents. With charismatic authority as a fulcrum, this article will take as its theoretical point of departure scholarly traditions following Max Weber in his theory on charismatic leadership, which will be discussed in relation to resourc...
Uploads
Papers by René Dybdal Pedersen