Papers by Erik Christensen
En ny græsrodsbevægelses skabelse af en politisk diskurs om borgerløn i Danmark 1980’erne
1990’e... more En ny græsrodsbevægelses skabelse af en politisk diskurs om borgerløn i Danmark 1980’erne
1990’ernes kamp om borgerløn som et element i den politiske dagsorden om velfærdssamfundets fornyelse i Danmark
Borgerlønstilhaengernes og borgerlønsmodstandernes retorik i 1990érnes borgerlønsdebat Erik Chris... more Borgerlønstilhaengernes og borgerlønsmodstandernes retorik i 1990érnes borgerlønsdebat Erik Christensen Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000. s. 332-337 og 446-459. 1990'ernes forskellige politiske borgerlønsdiskurser (fortaellinger) Et nyt traek ved 1990'ernes borgerlønsdebat var, at den sprang frem fra meget forskellige dele af samfundet og ikke laengere var båret af en social bevaegelse. Det var tegn på en styrke, at tankerne faktisk havde bredt sig og vandt genklang mange steder. Derved fik borgerlønstanken også nye
Udgraensningen af borgerlønsdiskursen skete ikke kun på det retoriske plan i den politiske offent... more Udgraensningen af borgerlønsdiskursen skete ikke kun på det retoriske plan i den politiske offentlighed og i de politiske partier. Spørgsmålet blev også taget op i den statslige institutionelle struktur, hvor den også blev udgraenset.
Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000. ... more Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000. s. 344-357.
Hvorfor kunne CASA ikke komme med en ny frigørende borgerlønsfortælling?
I betragtning af, at CA... more Hvorfor kunne CASA ikke komme med en ny frigørende borgerlønsfortælling?
I betragtning af, at CASA i sit udspring og sin formålsformulering er forpligtet på at udvikle alternative samfundsanalyser og alternative samfundsmæssige forståelser (Wad, 1990), kunne man have forventet, at de var blevet et af centrene for 1990’ernes borgerlønsdebat og havde valgt at bruge noget af deres analysekapacitet på at kvalificere forskellige borgerlønsforslag. Hvorfor skete det ikke?
Den svaere balance« mellem arbejds-og familieliv I 1993 udsendte Ligestillingsrådet en debat-anto... more Den svaere balance« mellem arbejds-og familieliv I 1993 udsendte Ligestillingsrådet en debat-antologi: »Den svaere balance.« (Carlsen m.fl. 1993). Det var isaer børnefamilierne med to fuldtidsarbejdende foraeldre og børn i daginstitutioner, der var udgangspunkt for debat-ten. Normen på arbejdsmarkedet kraever i mange situationer en større ori
Borgerløn som urealistisk fortælling – »et for radikalt og utopisk projekt«
Goul Andersens borgerlønsagtige fortælling om den universelle danske velfærdsstat
Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000.... more Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000. s. 306-310.
Politologen lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet fremlagde i perioden 1992-94 flere teoretiske skitser til en forståelse af borgerløn som en ny strategi til styrkelse af det civile samfund byggende på en kritisk analyse af industrialismen (Loftager 1992B, 1994) og deltog i den offentlige debat som fortaler for borgerlønsideen.
Danske samfundsforskeres forhold til basisindkomst/borgerløn i 1990érne Kirsten Ketscher om basis... more Danske samfundsforskeres forhold til basisindkomst/borgerløn i 1990érne Kirsten Ketscher om basisindkomst/borgerløn Erik Christensen Uddrag af bogen Erik Christensen: "Borgerløn. Fortaellinger om en politisk idé." Hovedland 2000. s. 420-425.
Jørn Henrik Petersen, der var regeringsudpeget medlem i Socialkommissionen, optrådte imidlertid o... more Jørn Henrik Petersen, der var regeringsudpeget medlem i Socialkommissionen, optrådte imidlertid også som en ivrig og flittig politisk debattør af velfærdsstatens krise i kronikker, tidsskriftsartikler og bøger både på det over- ordnede værdimæssige og videnskabelige plan samt på det mere politisk strategiske og dagsaktuelle område. (Jørn Henrik Petersen 1996 A og 1996 B).
Hvilken teoretisk økonomisk-politisk forståelsesramme lå bag hans optræden som regeringsrådgiver og afvisningen af borgerlønstanken? I det følgende vil jeg foretage en tekstanalyse af hans økonomisk videnskabelige velfærdsstatsanalyse for at finde dens grundmetaforer og fortællestruktur.
Vaeksten af de økologiske problemer i de moderne samfund har i de seneste år vaeret med til at fr... more Vaeksten af de økologiske problemer i de moderne samfund har i de seneste år vaeret med til at fremprovokere en diskussion af synet på naturen i filosofien, i forskellige videnskaber og i offentligheden1. Flere har stillet det spørgsmål, om en løsning af de økologiske problemer kraever et andet natursyn end det, der dominerer i vort samfund, hvis man skal finde løsninger, der ikke blot er overfladiske skinløsninger. Og nogle har i forlaengelse heraf forsøgt at reformulere og har genopdaget andre naturopfattelser i vor egen og andre kulturer. Vor naturopfattelse viser sig ikke mindst i den måde, vi bruger naturbegrebet på i vor dagligsprog og i det videnskabelige sprog i form af de sondringer og skel, vi her benytter.2 En almindelig antagelse er, at man betragter den del af virkeligheden, som ikke er frembragt eller bearbejdet som vaerende natur, der stilles op som modsaetning til en menneskeskabt kultur. En anden ofte benyttet skelnen findes mellem natur og samfund. Noget betragtes som vaerende samfundsmaessigt, kunstigt, andet betragtes som mere oprindeligt, naturligt. Endelig støder man i sproget på mange sondringer mellem forskellige dele af naturen, mellem menneske og natur, mellem den levende og døde natur, og mellem den indre og den ydre natur. Denne sprogbrug afspejler nogle dominerende traek i vor kulturs tankegang omkring naturen. Bag de fleste sproglige skel ligger ubevidst nogle forestillinger, der vaerdimaessigt farver de forskellige områder i tilvaerelsen. Det gaelder f.eks. en skelnen mellem natur og samfund. Naturen bliver af nogle taget som noget lavere, noget man er kommet ud over, noget man må tage afstand fra, noget man må kaempe sig ud af, mens det samfundsskabte og kulturelle ses som det egentlige vaerdifulde. Natur er blot en forudsaetning, som menneskene har ubegraenset rådighed over. Omvendt bliver natur også forbundet med noget sandt, uforanderligt, objektivt, mens samfundet bliver forbundet med noget relativt, flygtigt, menneskeskabt. Der findes traditioner for i naturen at finde forbilleder, symboler, noget idealt, som man kan forsøge at realisere i samfundet. Hovedtendensen hos samfundsforskere har vaeret, at man har betragtet naturen som en forudsaetning, eller en baggrundsantagelse. Uenigheder mellem samfundsforskere har handlet om forhold i samfundet. At natur og samfundsopfattelser altid haenger intimt sammen, har kun vaeret bevidst for få. At vor kulturs forhold til naturen er opsplittet viser sig også i videnskabernes udvikling og specialisering. Her har man siden renaessancen kunnet se en udspaltning af videnskaben i en natur-,
I 1983 udgav den tidligere generalsekretær for forbrugerorganisationernes internationale samarbej... more I 1983 udgav den tidligere generalsekretær for forbrugerorganisationernes internationale samarbejdsorganisation »Inter-Coop«, cand. polit. Niels Hoff (1911-87) en lille bemærkelsesværdig bog på Forlaget i Haarby: »Borgerstipendiet – den liberale velfærdsmodel«. (Hoff 1983). Den var en teoretisk og praktisk-politisk begrundelse for borgerløn som liberal samfundside. Hoff havde tidligere været leder af Nordisk Andelsforbunds økonomiske sekretariat og var organiseret i partiet Venstre.
Hoff ser borgerløn i forlængelse af den centrale liberale tanke om det frie valg. Han vil dog ikke selv bruge begrebet »borgerløn«, fordi ordet løn for- udsætter en ydet præstation, en konkret indsats, for hvilken man belønnes. Han foretrækker i stedet begrebet stipendium, som defineres som en »pengeydelse, der ydes over længere tid, og som forudsættes brugt til at dække det nødvendige livsophold, bl.a. for en person, som uddanner sig« (ibid:13). Hoff siger, at stipendie er godt fordi det »leder tanken hen på den ideelle tilstand, hvor modtageren netop bruger tiden til uddannelse.« (Ibid:13).
Den franske socialistiske forfatter André Gorz (f. 1924), der i mange år var journalist på Le Nou... more Den franske socialistiske forfatter André Gorz (f. 1924), der i mange år var journalist på Le Nouvel Observateur og Les Temp Modernes, blev især kendt i Danmark fra en række bøger, der i slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne hurtigt blev oversat til dansk, »Økologi og frihed« (1979), »Farvel til proletariatet – hinsides socialismen« (1981) og »Paradisets veje – kapitalens dødskamp« (1983).
Gorz gjorde her op med væsentlige dele af sin tidligere opfattelse af marxismen, arbejderbevægelsens rolle og socialismen. Samtidig skitserede han omridsene af en økologisk post-industriel socialismemodel, hvor tanker om »samfundsindkomst« indgik. I dag regnes André Gorz som en af den nye franske øko-socialismes grundlæggere (Whiteside 1997).
I februar 1978 udgav naturvidenskabsmanden, professor i fysik, Niels I. Meyer (f. 1930-2023), den... more I februar 1978 udgav naturvidenskabsmanden, professor i fysik, Niels I. Meyer (f. 1930-2023), den radikale politiker og tidligere minister Kristen Helveg Petersen (1909-97) og filosoffen Villy Sørensen (f. 1929) bogen: »Oprør fra midten« (Meyer m.fl. 1978), der indeholdt en dybtgående kritisk samfundsanalyse samt en utopi om, hvorledes man kunne indrette det danske samfund i begyndelsen af det 21. århundrede. Borgerløn var et element i et »humant ligevægtssamfund«. Dette var et blandt flere nye begreber, som de tre forfattere skabte, og som siden er blevet stående i det politiske ordforråd.
Konkret er målet for det humane ligevægtssamfund at skabe rammerne for et samfund med ligeløn, meningsfuldt arbejde og nærdemokrati.
Man forestiller sig, at det danske samfund engang i det 21. århundrede består af fællesvirksomheder, hvor alle ansatte har medindflydelse. De ejes af samfundet, men forvaltes af de ansatte, og alle ansatte i en fællesvirksomhed har samme timeløn. Hvert år fastsættes af folketinget den såkaldte maksimalløn, der svarer til lønnen for en 40 timers arbejdsuge i en fællesvirksomhed. Alle er »garanteret arbejde, men har ingen krav på det samme arbejde igennem hele livet« (ibid:118).
Den svenske økonom Gunnar Adler-Karlsson (f. 1933), elev af Gunnar Myrdal, blev i 1973 professor ... more Den svenske økonom Gunnar Adler-Karlsson (f. 1933), elev af Gunnar Myrdal, blev i 1973 professor i samfundsvidenskab på RUC. I 1975 udgav han en bog på svensk, der året efter blev oversat til dansk: »Lærebog for 80’erne. Et antikonsumistisk manifest«, som havde karakter af et opgør med nogle centrale elementer i den hidtidige socialdemokratiske økonomiske vækstmodel.
Undertitlen: »Et antikonsumistisk manifest« spillede elegant på en dobbelt modsætning. Det var for det første vendt imod Karl Marx’s kommunistiske manifest (1848), for det andet vendt imod den berømte amerikanske økonom W.W. Rostows bog: »Den økonomiske udviklings faser« (1963), der havde undertitlen: »Et antikommunistisk manifest.« Rostows bog blev paradigmatisk for forståelsen af hele den økonomiske udviklingshjælpsideologi i efterkrigstiden.
Adler-Karlsson skrev altså et manifest, der både vendte sig imod marxismen og liberalismen – og introducerede det nye begreb, anti-konsumistisk (opgøret med forbrugs- og vækstsamfundet).
En sammenlignende analyse af de forskellige samfundsvidenskabelige paradigmer om borgerløn Efter ... more En sammenlignende analyse af de forskellige samfundsvidenskabelige paradigmer om borgerløn Efter at have foretaget denne første del af paradigmeanalysen, der bl.a. har bestået i at se og forstå paradigmeudviklingen »indefra« hos de seks udvalgte paradigmeskabere, vil jeg foretage en mere tværgående analytisk sammenligning af borgerlønstanken i de seks paradigmer, for at kunne frem- drage en række interessante forskelle og ligheder mellem de forskellige fortællinger, brug af metaforer og deres værdimæssige begrundelser af deres forskellige borgerlønsparadigmer i forhold til problemer i samfundets forskellige sfærer (stat, marked, civilt samfund).
Paradigmeanalyserne har vist, at borgerlønstanken indebærer en ændring eller forskydning af principperne for afgrænsning mellem de forskellige samfundsmæssige sfærer i velfærdssamfundet ved at indføre nye principper for fordeling af penge og ejendom, der især interesserer økonomer, af rettigheder, der især interesserer politologer, og af arbejde og tid, der især interesserer sociologer.
Målet i det følgende er at sammenstille de perspektiver, de hver især har bidraget med, for at undersøge, i hvilket omfang de kan sammenknyttes under et helhedsperspektiv, således at det lader sig gøre at tegne billedet af et mere holistisk borgerlønsbegreb.
En af Englands mest kendte og respekterede økonomiske kommentatorer, Samuel Brittan (f. 1933), de... more En af Englands mest kendte og respekterede økonomiske kommentatorer, Samuel Brittan (f. 1933), der siden 1978 har været redaktør og columnist på Financial Times, har i de sidste 20 år været en fremtrædende liberal fortaler for borgerlønsidéen.
Brittan, der er uddannet økonom (Cambridge 1955), har ikke alene fun- geret som dagbladskommentator, men har derudover skrevet en lang række principielle økonomisk-politiske debatbøger om liberalisme og markedsøkonomi (Brittan 1975, 1988, 1990, 1995), hvor han blandt andet har udtrykt sin sympati for borgerlønstanken.
Et markedsmæssigt forsvar for borgerlønsidéen
Brittans interesse for borgerlønstanken startede i 1970’erne som et forsvar for, at en alternativ livsform var forenelig med et liberalt markedssamfund. I løbet af 1980’erne med de engelske erfaringer med den store arbejdsløshed uddybede han sin liberale argumentation for borgerløn med, at en borgerløn kunne »supplement the income of the low paid, thus making it possible for them to price themselves into jobs« (Brittan 1995:244).
En »basic income« pioner Bill Jordan (f. 1941) er en af »basic income«-ideens pionerer i den samf... more En »basic income« pioner Bill Jordan (f. 1941) er en af »basic income«-ideens pionerer i den samfundsvidenskabelige verden i England. Han var en af stifterne af det forskningsnetvaerk, der blev dannet først i England (»Basic Income Research Group« (BIRG) (1984)) og siden internationalt (»Basic Income European Network« (BIEN) 1986)). Bill Jordan er oprindeligt uddannet socialrådgiver (»social worker«) og fungerede i nogle år som sådan, før han blev sociolog og siden kom til at undervise socialrådgivere i Social Studies på universitetet i Exeter i England. Her har han i mange år fungeret som Reader i Social Studies ved siden af et virke som gaesteprofessor ved flere europaeiske universiteter i de senere år (bl.a. Aalborg Universitet). Allerede i begyndelsen af 1970'erne var han fortaler for borgerlønstanken både politisk og videnskabeligt. I løbet af de sidste 25 år har han skrevet en lang raekke centrale bøger, hvor han fra forskellige synsvinkler udvikler sit syn på borgerlønsidéen.
En feministisk pioner
Nancy Fraser var i en årrække professor i filosofi på Northwestern Univers... more En feministisk pioner
Nancy Fraser var i en årrække professor i filosofi på Northwestern University, Chicago, USA. Siden 1995 har hun været professor i politisk filosofi på New School for Social Research i New York. Hun har igennem 1980’erne været en fremtrædende feministisk teoretiker, der har fremlagt en række analyser af den amerikanske velfærdsstats modsætninger, og en feministisk- socialistisk strategi for overvindelse af disse modsætninger.
De fleste af hendes artikler fra de sidste 15 år findes i to samleværker: »Unruly Practices: Power, Discourse and Gender in Contemporary Social Theory.« (1989) og i »Justice Interruptus. Critical Reflections on the »Post- socialist« Condition.« (1997).
Uploads
Papers by Erik Christensen
1990’ernes kamp om borgerløn som et element i den politiske dagsorden om velfærdssamfundets fornyelse i Danmark
I betragtning af, at CASA i sit udspring og sin formålsformulering er forpligtet på at udvikle alternative samfundsanalyser og alternative samfundsmæssige forståelser (Wad, 1990), kunne man have forventet, at de var blevet et af centrene for 1990’ernes borgerlønsdebat og havde valgt at bruge noget af deres analysekapacitet på at kvalificere forskellige borgerlønsforslag. Hvorfor skete det ikke?
Politologen lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet fremlagde i perioden 1992-94 flere teoretiske skitser til en forståelse af borgerløn som en ny strategi til styrkelse af det civile samfund byggende på en kritisk analyse af industrialismen (Loftager 1992B, 1994) og deltog i den offentlige debat som fortaler for borgerlønsideen.
Hvilken teoretisk økonomisk-politisk forståelsesramme lå bag hans optræden som regeringsrådgiver og afvisningen af borgerlønstanken? I det følgende vil jeg foretage en tekstanalyse af hans økonomisk videnskabelige velfærdsstatsanalyse for at finde dens grundmetaforer og fortællestruktur.
Hoff ser borgerløn i forlængelse af den centrale liberale tanke om det frie valg. Han vil dog ikke selv bruge begrebet »borgerløn«, fordi ordet løn for- udsætter en ydet præstation, en konkret indsats, for hvilken man belønnes. Han foretrækker i stedet begrebet stipendium, som defineres som en »pengeydelse, der ydes over længere tid, og som forudsættes brugt til at dække det nødvendige livsophold, bl.a. for en person, som uddanner sig« (ibid:13). Hoff siger, at stipendie er godt fordi det »leder tanken hen på den ideelle tilstand, hvor modtageren netop bruger tiden til uddannelse.« (Ibid:13).
Gorz gjorde her op med væsentlige dele af sin tidligere opfattelse af marxismen, arbejderbevægelsens rolle og socialismen. Samtidig skitserede han omridsene af en økologisk post-industriel socialismemodel, hvor tanker om »samfundsindkomst« indgik. I dag regnes André Gorz som en af den nye franske øko-socialismes grundlæggere (Whiteside 1997).
Konkret er målet for det humane ligevægtssamfund at skabe rammerne for et samfund med ligeløn, meningsfuldt arbejde og nærdemokrati.
Man forestiller sig, at det danske samfund engang i det 21. århundrede består af fællesvirksomheder, hvor alle ansatte har medindflydelse. De ejes af samfundet, men forvaltes af de ansatte, og alle ansatte i en fællesvirksomhed har samme timeløn. Hvert år fastsættes af folketinget den såkaldte maksimalløn, der svarer til lønnen for en 40 timers arbejdsuge i en fællesvirksomhed. Alle er »garanteret arbejde, men har ingen krav på det samme arbejde igennem hele livet« (ibid:118).
Undertitlen: »Et antikonsumistisk manifest« spillede elegant på en dobbelt modsætning. Det var for det første vendt imod Karl Marx’s kommunistiske manifest (1848), for det andet vendt imod den berømte amerikanske økonom W.W. Rostows bog: »Den økonomiske udviklings faser« (1963), der havde undertitlen: »Et antikommunistisk manifest.« Rostows bog blev paradigmatisk for forståelsen af hele den økonomiske udviklingshjælpsideologi i efterkrigstiden.
Adler-Karlsson skrev altså et manifest, der både vendte sig imod marxismen og liberalismen – og introducerede det nye begreb, anti-konsumistisk (opgøret med forbrugs- og vækstsamfundet).
Paradigmeanalyserne har vist, at borgerlønstanken indebærer en ændring eller forskydning af principperne for afgrænsning mellem de forskellige samfundsmæssige sfærer i velfærdssamfundet ved at indføre nye principper for fordeling af penge og ejendom, der især interesserer økonomer, af rettigheder, der især interesserer politologer, og af arbejde og tid, der især interesserer sociologer.
Målet i det følgende er at sammenstille de perspektiver, de hver især har bidraget med, for at undersøge, i hvilket omfang de kan sammenknyttes under et helhedsperspektiv, således at det lader sig gøre at tegne billedet af et mere holistisk borgerlønsbegreb.
Brittan, der er uddannet økonom (Cambridge 1955), har ikke alene fun- geret som dagbladskommentator, men har derudover skrevet en lang række principielle økonomisk-politiske debatbøger om liberalisme og markedsøkonomi (Brittan 1975, 1988, 1990, 1995), hvor han blandt andet har udtrykt sin sympati for borgerlønstanken.
Et markedsmæssigt forsvar for borgerlønsidéen
Brittans interesse for borgerlønstanken startede i 1970’erne som et forsvar for, at en alternativ livsform var forenelig med et liberalt markedssamfund. I løbet af 1980’erne med de engelske erfaringer med den store arbejdsløshed uddybede han sin liberale argumentation for borgerløn med, at en borgerløn kunne »supplement the income of the low paid, thus making it possible for them to price themselves into jobs« (Brittan 1995:244).
Nancy Fraser var i en årrække professor i filosofi på Northwestern University, Chicago, USA. Siden 1995 har hun været professor i politisk filosofi på New School for Social Research i New York. Hun har igennem 1980’erne været en fremtrædende feministisk teoretiker, der har fremlagt en række analyser af den amerikanske velfærdsstats modsætninger, og en feministisk- socialistisk strategi for overvindelse af disse modsætninger.
De fleste af hendes artikler fra de sidste 15 år findes i to samleværker: »Unruly Practices: Power, Discourse and Gender in Contemporary Social Theory.« (1989) og i »Justice Interruptus. Critical Reflections on the »Post- socialist« Condition.« (1997).
1990’ernes kamp om borgerløn som et element i den politiske dagsorden om velfærdssamfundets fornyelse i Danmark
I betragtning af, at CASA i sit udspring og sin formålsformulering er forpligtet på at udvikle alternative samfundsanalyser og alternative samfundsmæssige forståelser (Wad, 1990), kunne man have forventet, at de var blevet et af centrene for 1990’ernes borgerlønsdebat og havde valgt at bruge noget af deres analysekapacitet på at kvalificere forskellige borgerlønsforslag. Hvorfor skete det ikke?
Politologen lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet fremlagde i perioden 1992-94 flere teoretiske skitser til en forståelse af borgerløn som en ny strategi til styrkelse af det civile samfund byggende på en kritisk analyse af industrialismen (Loftager 1992B, 1994) og deltog i den offentlige debat som fortaler for borgerlønsideen.
Hvilken teoretisk økonomisk-politisk forståelsesramme lå bag hans optræden som regeringsrådgiver og afvisningen af borgerlønstanken? I det følgende vil jeg foretage en tekstanalyse af hans økonomisk videnskabelige velfærdsstatsanalyse for at finde dens grundmetaforer og fortællestruktur.
Hoff ser borgerløn i forlængelse af den centrale liberale tanke om det frie valg. Han vil dog ikke selv bruge begrebet »borgerløn«, fordi ordet løn for- udsætter en ydet præstation, en konkret indsats, for hvilken man belønnes. Han foretrækker i stedet begrebet stipendium, som defineres som en »pengeydelse, der ydes over længere tid, og som forudsættes brugt til at dække det nødvendige livsophold, bl.a. for en person, som uddanner sig« (ibid:13). Hoff siger, at stipendie er godt fordi det »leder tanken hen på den ideelle tilstand, hvor modtageren netop bruger tiden til uddannelse.« (Ibid:13).
Gorz gjorde her op med væsentlige dele af sin tidligere opfattelse af marxismen, arbejderbevægelsens rolle og socialismen. Samtidig skitserede han omridsene af en økologisk post-industriel socialismemodel, hvor tanker om »samfundsindkomst« indgik. I dag regnes André Gorz som en af den nye franske øko-socialismes grundlæggere (Whiteside 1997).
Konkret er målet for det humane ligevægtssamfund at skabe rammerne for et samfund med ligeløn, meningsfuldt arbejde og nærdemokrati.
Man forestiller sig, at det danske samfund engang i det 21. århundrede består af fællesvirksomheder, hvor alle ansatte har medindflydelse. De ejes af samfundet, men forvaltes af de ansatte, og alle ansatte i en fællesvirksomhed har samme timeløn. Hvert år fastsættes af folketinget den såkaldte maksimalløn, der svarer til lønnen for en 40 timers arbejdsuge i en fællesvirksomhed. Alle er »garanteret arbejde, men har ingen krav på det samme arbejde igennem hele livet« (ibid:118).
Undertitlen: »Et antikonsumistisk manifest« spillede elegant på en dobbelt modsætning. Det var for det første vendt imod Karl Marx’s kommunistiske manifest (1848), for det andet vendt imod den berømte amerikanske økonom W.W. Rostows bog: »Den økonomiske udviklings faser« (1963), der havde undertitlen: »Et antikommunistisk manifest.« Rostows bog blev paradigmatisk for forståelsen af hele den økonomiske udviklingshjælpsideologi i efterkrigstiden.
Adler-Karlsson skrev altså et manifest, der både vendte sig imod marxismen og liberalismen – og introducerede det nye begreb, anti-konsumistisk (opgøret med forbrugs- og vækstsamfundet).
Paradigmeanalyserne har vist, at borgerlønstanken indebærer en ændring eller forskydning af principperne for afgrænsning mellem de forskellige samfundsmæssige sfærer i velfærdssamfundet ved at indføre nye principper for fordeling af penge og ejendom, der især interesserer økonomer, af rettigheder, der især interesserer politologer, og af arbejde og tid, der især interesserer sociologer.
Målet i det følgende er at sammenstille de perspektiver, de hver især har bidraget med, for at undersøge, i hvilket omfang de kan sammenknyttes under et helhedsperspektiv, således at det lader sig gøre at tegne billedet af et mere holistisk borgerlønsbegreb.
Brittan, der er uddannet økonom (Cambridge 1955), har ikke alene fun- geret som dagbladskommentator, men har derudover skrevet en lang række principielle økonomisk-politiske debatbøger om liberalisme og markedsøkonomi (Brittan 1975, 1988, 1990, 1995), hvor han blandt andet har udtrykt sin sympati for borgerlønstanken.
Et markedsmæssigt forsvar for borgerlønsidéen
Brittans interesse for borgerlønstanken startede i 1970’erne som et forsvar for, at en alternativ livsform var forenelig med et liberalt markedssamfund. I løbet af 1980’erne med de engelske erfaringer med den store arbejdsløshed uddybede han sin liberale argumentation for borgerløn med, at en borgerløn kunne »supplement the income of the low paid, thus making it possible for them to price themselves into jobs« (Brittan 1995:244).
Nancy Fraser var i en årrække professor i filosofi på Northwestern University, Chicago, USA. Siden 1995 har hun været professor i politisk filosofi på New School for Social Research i New York. Hun har igennem 1980’erne været en fremtrædende feministisk teoretiker, der har fremlagt en række analyser af den amerikanske velfærdsstats modsætninger, og en feministisk- socialistisk strategi for overvindelse af disse modsætninger.
De fleste af hendes artikler fra de sidste 15 år findes i to samleværker: »Unruly Practices: Power, Discourse and Gender in Contemporary Social Theory.« (1989) og i »Justice Interruptus. Critical Reflections on the »Post- socialist« Condition.« (1997).