Gul

Eegenskapen
[Xe] 4f14 5d10 6s1 79 Au Periodensüsteem . . . . Klike üüb son letjen blook för en ööder element
Algemian
Nööm, Symbool, Numer	Gul, Au, 79
Seerie	Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook	11, 6, d
Klöör, Skak	güül
CAS-Numer	7440-57-5
ATC-Code	V10  AX06
Uundial	0,005 ppm
Atomaar
Atoommase	196,966569 u
Atoomraadius (bereegent)	135 (174) pm
Kovalent-Raadius	136 pm
Van der Waals-Raadius	166 pm
Elektroonen	[Xe] 4f14 5d10 6s1
Energii	5,1 eV
1. Ionisiarang	890,1 kJ/mol
2. Ionisiarang	1980 kJ/mol
Füsikaalisk
Tustant	fääst
Kristal	kuubisk
Sachthaid	meeden: 19,32 g/cm3 (20 °C); bereegent: 19,302 g/cm3
Hardhaid	2,5 bit 3
Magnetismus	diamagneetisk ($\chi _{m}$ = −3,5 · 10−5)
Smoltponkt	1337,33 K (1064,18 °C)
Köögponkt	3129 K (2856 °C)
Molaar Rüm	10,21 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk	334,4 kJ/mol
Smoltwaremk	12,55 kJ/mol
Faard faan a tuun	1740 m/s
Waremk	128 J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang	45,5 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang	320 W/(m · K)
Cheemisk
Oksidatsionstustant	−1, 0, +1, +2, +3, +5
Oksiiden	Au2O3
Sür of baasisk	amfoteer
Normoolpotentiaal	1,52 V (Au3+ + 3 e− → Au)
Elektronegatiwiteet	2,54 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt 195Au {syn.} 186,10 d ε 0,227 195Pt 196Au {syn.} 6,1830 d ε 1,506 196Pt β− 0,686 196Hg 197Au 100 % stabiil 198Au {syn.} 2,69517 d β− 1,372 198Hg 199Au {syn.} 3,169 d β− 0,453 199Hg
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
Spin (I) γ uun rad·T−1·s−1 Er(1H) fL bi B = 4,7 T uun MHz 197Au 3/2 4,47 · 106 2,77 · 10−5 1,75
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken (nian GHS-Piktogram) H- an P-wäärnang H: nian H-wäärnang EUH: nian EUH-wäärnang P: nian P-wäärnang EU-Gefoorentiaken nian sümbool R- an S-wäärnang R: nian R-wäärnang S: nian S-wäärnang
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Gul, ^(mo.) gölj (komt faan indogermaans ghel: güül) as en cheemisk element mä det tiaken Au (faan lat. Aurum: „det gul“) an det atoomnumer 79. Hat as en auergungsmetal. Gul stäänt mä kööber an salwer uun det skööl 11 faan a elementen; det san a "müntmetalen".

Bilen

• 
  SIMS-spektrum faan gul
• 
  Elektroonenskel
• 
  Gul „nuggets“
• 
  Olympisk gulmedalje; as oober tu en graten dial ütj salwer
• 
  En poon tu gul sauen
• 
  Gul woort uun a elektroonik iinsaat
• 
  En gulstak

Hanel

Uun a hanel woort det rianhaid faan gul miast mä karat uunwiset.

Karat	Promille Gul	uun a hanel üs	Atoom % ca.
24 kt	999	Fiingul 999	100
22 kt	916 2/3	Gul 916	83
20 kt	833 1/3	Gul 833	68
18 kt	750	Gul 750	50
14 kt	583 1/3	Gul 585	38
10 kt	416 2/3	Gul 417	23
9 kt	375	Gul 375	20
8 kt	333 1/3	Gul 333	18

Luke uk diar

 Commons: Gul – Saamlang faan bilen of filmer