punktum

Dansk

Substantiv

punktum intetkøn

1. skrifttegn (.) der markerer afslutningen på en sætning, en forkortelse eller et ordenstal.

Bøjning

Ental ubestemt et punktum

Ental bestemt punktummet

Flertal ubestemt punktummer

Flertal bestemt punktummerne

Etymologi

Fra latin punctum (stik, prik, punkt}

Beslægtede ord og fraser

• punktum finale, sætte punktum

Oversættelser

Engelsk: period (en), full stop (en) Fransk: point (fr) hankøn Nederlandsk: punt (nl) hankøn

Svensk: punkt (sv) Tysk: Punkt (de) hankøn

Færøsk

Etymologi

Fra latin pūnctum.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈpʊŋktʊm/

Substantiv

punktum n (flertal punktum)

1. punktum

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	punktum	punktumið	punktum	punktumini
Akkusativ	punktum	punktumið	punktum	punktumini
Dativ	punktumi	punktuminum	punktumum	punktumunum
Genitiv	punktums	punktumsins	punktuma	punktumanna

Kilder

punktumi Føroysk orðabók