punkt

Dansk

Substantiv

punkt intetkøn

1. en stedangivelse uden udstrækning

Etymologi

Fra latin punctum (stik, prik, punkt}

Bøjning

Ental ubestemt et punkt

Ental bestemt punktet

Flertal ubestemt punkter

Flertal bestemt punkterne

Beslægtede ord og fraser

• prik
• punktum
• plet

Oversættelser

Engelsk: point (en) Esperanto: punkto (eo) Græsk: σημείο (el) Islandsk: punktur (is) Nederlandsk: punt (nl)

Spansk: punto (es) Svensk: punkt (sv) fælleskøn Tysk: Punkt (de)

Svensk

Substantiv

punkt

1. et punkt (sted)
2. et punktum (skrifttegn), en prik, en plet

Bøjning

Bøjning af punkt	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	punkt	punkten	punkter	punkterna
Genitiv	punkts	punktens	punkters	punkternas

Beslægtede ord og fraser

punkta punktbelysning punktbeskattning punktbevaka punktera punktering punktformad punktformig punktgravyr punkthus punktingrepp punktingripande

punktinsats punktion punktis punktkontroll punktlig punktmarkera punktmarkering punktmusik punktmärke punktsanering punktskatt punktskrift

punktstrejk punktsvets punktsvetsa punktuell punktundersökning punktvis punktåtgärd slutpunkt startpunkt straffpunkt synpunkt utgångspunkt

Kilder

• punkt i Svenska Akademiens ordbok