klokke

En kirkeklokke

Dansk

Etymologi

Af oldnordisk klokka, klukka eller tysk Glocke; kan være et ældre lån fra keltisk.

Udtale

• IPA: (hjælp)

Substantiv

klokke fælleskøn

1. En simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
2. En lille opbevarings-kuppel ofte af glas.
3. (tøj) En stiv klokkeformet underkjole fx brugt i folkedragter.
4. (omgangssprogligt) Et udtryk for tidsangivelse i timer og for et ur.
   • Hvad er klokken?

Bøjning

    Bøjning af „klokke“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	klokke	klokken	klokker	klokkerne
genitiv	klokkes	klokkens	klokkers	klokkernes

Beslægtede ord og fraser

bjælde cykelklokke dørklokke

kirkeklokke klokkeblomst Campanulaceae) koklokke

osteklokke ringeklokke

Oversættelser

Catalansk: campana (ca) hunkøn Engelsk: bell (en) Esperanto: sonorilo (eo) Fransk: cloche (fr) hunkøn Galicisk: campá (gl) hunkøn, sino (gl) hankøn Indonesisk: lonceng (id) Islandsk: bjalla (is) hunkøn, klukka (gl) hunkøn Nederlandsk: bel (nl) hankøn, klok (nl) hunkøn

Norsk: bjelle (no), klokke (no) Nynorsk: bjelle (nn) hunkøn, klokke (nn) hunkøn Portugisisk: sino (pt) hankøn, campainha (pt) hunkøn Spansk: campana (es) hunkøn, campanilla (es) hunkøn Svensk: klocka (sv) fælleskøn Tysk: Glocke (de) hunkøn

Verbum

klokke

1. At lave dumheder eller optræder klodset.
   • Regeringen klokker igen i det, nu vil de afskaffe efteråret.

Kilder

• "klokke" i Den Danske Ordbog
• "klokke²" i Den Danske Ordbog