individ

Dansk

Substantiv

individ intetkøn

1. en person, et menneske

Bøjning

Ental ubestemt et individ

Ental bestemt individet

Flertal ubestemt individer

Flertal bestemt individerne

Etymologi

Fra latin individuus (udelelig).

Beslægtede ord og fraser

1. person

Oversættelser

Engelsk: individual (en) Svensk: individ (sv) fælleskøn

Tysk: Individuum (de) intetkøn

Svensk

Udtale

• audio
  (fil)

Substantiv

individ fælleskøn

1. en individ

Bøjning

Bøjning af individ	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	individ	individen	individer	individerna
Genitiv	individs	individens	individers	individernas

Beslægtede ord og fraser

• individanpassad
• individnivå
• individrelaterad
• individualetik
• individualisera
• individualisering
• individualism
• individualist
• individualistisk
• individualitet
• individualprevention
• individualpreventiv
• individualpsykologi
• individualterapi
• individuell

Kilder

• individ i Svenska Akademiens ordbok