ejendom

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk eigendom som kommer fra middelnedertysk eigen (“‘det man ejer’”).

Substantiv

ejendom fælleskøn

1. Noget, der ejes af en eller flere personer.
2. En bygning eller en gruppe af bygninger på samme grund.

Bøjning

    Bøjning af „ejendom“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ejendom	ejendommen	ejendomme	ejendommene
genitiv	ejendoms	ejendommens	ejendommes	ejendommenes

Oversættelser

Afrikaans: eiendom (af) Fransk: bien (fr) Norsk: eiendom (no)

Nederlandsk: eigendom (nl) intetkøn Tysk: Eigentum (de) intetkøn

Se også

• ejendel
• ejendomsmægler

Kilder

• "ejendom" i Den Danske Ordbog