Saifa

Saifa (japansk: 砕破 eller サイファ; også skrevet Saifā) er en kata i karate. Navnet oversættes ofte til ”at rive og knuse”, ”at sønderbryde” eller ”at slå i stykker”. Kataen forbindes især med retningen Shōrei-ryū og praktiseres blandt andet i Gōjū-ryū.

Historie

Kataens oprindelse er ikke kendt med sikkerhed. Nogle kilder mener, at den kan have rødder i kampkunst fra Fujian i det sydlige Kina, som blev studeret af mesteren Kanryō Higaonna. Higaonna underviste senere i disse teknikker på Okinawa, hvor de blev videreført til hans elever, herunder Chōjun Miyagi, grundlæggeren af Gōjū-ryū.

Det er dog uklart, om kataen allerede fandtes i Higaonnas undervisning, eller om den senere blev udviklet af Miyagi selv. En anden elev af Higaonna, Kyōda Jūhatsu, grundlagde stilen Tōon-ryū, hvor Saifa ikke indgår, hvilket har ført til spekulationer om, at kataen kan være blevet skabt eller systematiseret af Miyagi.

Ifølge en traditionel fortælling blev kataen udviklet på et skib. Derfor er bevægelserne i formen hovedsageligt orienteret fremad og bagud i stedet for til siderne.

Udbredelse

I Gōjū-ryū undervises Saifa ofte som den tredje kata i rækkefølgen efter Gekisai Dai Ichi og Gekisai Dai Ni og før Sanchin.

Kataen indgår også i traditionen Meibukan.

Den praktiseres desuden i Shitō-ryū, grundlagt af Kenwa Mabuni, samt i Kyokushin, hvor Masutatsu Ōyama introducerede en mere modificeret version af kataen.

Beskrivelse og karakteristika

De fleste teknikker i kataen udføres fra en meget kort kampafstand, hvilket understøtter den traditionelle fortælling om, at kataen blev udviklet i en situation med begrænset plads. Mange af bevægelserne kombinerer angreb og forsvar med den samme hånd, og formen indeholder en række cirkulære bevægelser, som ofte forbindes med dens mulige kinesiske oprindelse. Kataen anses for vigtig i træningen af selvforsvar og indeholder også principper fra kyūsho jitsu, herunder arbejdet med kroppens vitale punkter og deres anvendelse i kamp.

Teknikkerne anvendes tæt på modstanderen og har ofte til formål først at bringe modstanderen ud af balance, før det egentlige angreb udføres. Angrebene kan komme fra forskellige positioner og retninger og kan blandt andet udføres som uraken (baghåndsslag) eller tetsui (hammernæveslag). Et centralt princip er, at den samme hånd både kan bruges til angreb og forsvar. Bevægelsesmønstret er hovedsageligt cirkulært og lægger vægt på kontrol over modstanderen gennem teknikker fra torite (gribe- og kontrolteknikker). Kataen er relativt kort og blev før udviklingen af kataerne Gekisai Dai Ichi og Gekisai Dai Ni ofte undervist som en af de første kataer i Gōjū-ryū.

Litteratur

• Horst Espeloer, Ulrich Heckhuis, Horst Nehm (2008). Goju-Ryu Karate-Do. Grundlagen, Wettkampf-Training, Selbstverteidigung, Kata (2 udgave). Dortmund: Selvudgivelse. ISBN 3-00-001342-3.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Friedrich Gsodam (1988). Goju-Ryu Karatedo. Geschichte, Weg und Ziel. Wien: Selvudgivelse. ISBN 3-900856-01-X.
• Gerd Hahnemann (2003). Goju-Ryu Karate-Do. Kata und Bunkai (1 udgave). Thalheim: Selvudgivelse.
• Werner Lind (2001). Das Lexikon der Kampfkünste. China, Japan, Okinawa, Korea, Vietnam, Thailand, Burma, Indonesien, Indien, Mongolei, Philippinen, Taiwan m.fl. Berlin: Sportverlag. ISBN 3-328-00898-5.
• Dirk Ludwig (2000). Okinawa Karate Kata. Eine Einführung in die Kunst, Kata zu verstehen (1 udgave). Berlin: Ludwig Verlag. ISBN 3-8311-0235-X.
• Hans Müller-Deck, František Šebej (1990). Goju-ryu-Karate for begyndere. Sportverlag Berlin. ISBN 978-3-328-00388-5.

Eksterne henvisninger

• Saifā karatekata.de
• Schrittdiagramm Saifa
• Trainingshilfe (PDF)
• Morio Higaonna zeigt Saifā Video (Bunkai)
• Saifā im Shitō-Ryū Video

Videoer

• Andreas Ginger: Goju-Ryu Kata. Videoproduktion Geupel (DVD, uden Aldersbegrænsning, ca. 100 min)
• Mario Holderbach: Goju-Ryu-Kata. Best Fitness Solutions (DVD, uden Aldersbegrænsning)