Spring til indhold

Nakskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nakskov
Købstadsvåben Herredsvåben
Nakskov
Nakskov
Overblik
Land Danmark
Motto"Søfartsbyen Nakskov"
RegionRegion Sjælland
KommuneLolland Kommune
Grundlagt1200-tallet
Postnr.4900 Nakskov
Demografi
Nakskov by11.969[1] (2026)
Kommunen38.533[1] (2026)
 - Areal891,92 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.lolland.dk
Oversigtskort
Nakskov is located in Sjælland
Nakskov
Nakskov
class=notpageimage|
Nakskovs beliggenhed 54°49′47″N 11°8′8″Ø / 54.82972°N 11.13556°Ø / 54.82972; 11.13556

Nakskov i Lolland Kommune er Lollands største by og har traditionelt været øens hovedby.[2] Den tidligere købstad med 11.969 indbyggere (2026)[1] ligger på Lollands vestkyst inderst i Nakskov Fjord.

Nakskov opstod som et fiskerleje i 1100-tallet og blev købstad i første halvdel af 1200-tallet. Byens fordelagtige beliggenhed og frugtbare opland gjorde, at den voksede i betydning, og i 1600-tallet blev den regnet for Danmarks syvendestørste købstad. Svenskernes voldsomme belejring og besættelse af byen i 1659 indledte imidlertid en langvarig stagnationsperiode, der i 1800-tallet blev afløst af en betydelig industrialisering. Byen blev præget af maskinindustri, forarbejdning af fødevarer med Nakskov Sukkerfabrik og OTA som to fremtrædende eksempler samt Nakskov Skibsværft, der i mange år var hele regionens største arbejdsplads. Afindustrialiseringen og lukningen af skibsværftet i 1987 ramte byen hårdt. I dag er de fleste indbyggere beskæftiget indenfor handel og andre serviceerhverv. Den grønne omstilling spiller en stor rolle i erhvervsambitionerne med vindmølleproducenten MHI Vestas Offshore Vind som byens største private arbejdsplads. Andre større højteknologiske virksomheder i byen er sukkerfabrikken, Alfa Laval Nakskov og audiovirksomheden Ortofon.

Nakskov har bevaret en del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde samt flere små gader og stræder, der giver bykernen et middelalderagtigt udseende. Blandt de mest markante bygninger er byens største kirke, Sankt Nikolai Kirke, opført i begyndelsen af 1200-tallet, den gamle kornlade Dronningens Pakhus fra år 1600, købmandsgården Theisens Gård fra 1786[3][4] og Det Gamle Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra 1777. Her holder Nakskov Turistbureau til i dag. I første halvdel af 1900-tallet har arkitekten Einar Ørnsholt sat sit præg på byen med flere hundrede meget varierede bygninger, heriblandt nogle almene boliger i engelsk havebystil, der i 2014 blev kåret til Danmarks smukkeste almene boliger. Nakskov har desuden flere museer, der beskæftiger sig med byens og øens historie. Således fortæller Danmarks Sukkermuseum historien om sukkerproduktionen og dyrkning af sukkerroer på Lolland-Falster, der siden 1800-tallet har været centrum for Danmarks sukkerproduktion.

Nakskov ligger nær primærrute 9 og Tårs Færgehavn, hvorfra der er færgeforbindelse til Langeland. Fra centrum er der 27 kilometer til Maribo, godt 30 til Rødbyhavn, 55 til Nykøbing Falster og 160 kilometer til København.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Nakskov kommer af ordet "nakke" i betydningen "terrænfremspring" samt "skov" og skyldes, at det oprindelige fiskerleje, hvor byen opstod, lå på den skovklædte halvø "Nakken".[2] Betydningen er altså "skoven på det nakkeformede fremspring". Stednavnet er første gang nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 med stavemåden Nacascogh.[5]

Nakskovs historie

[redigér | rediger kildetekst]
Nakskov i senmiddelalderen set fra syd, tværs over den naturlige havn ved indsnævringen mellem den indre og den ydre fjord.
Befæstningsplan over Nakskov. Tegning af Georg Starcke, 1695. Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek Dresden (SLUB)
Nakskov omkring 1900.
Ved Søndergade. Det gule palæ i højre side af billedet er den fredede Theisens Gård fra 1786.
Et festklædt selskab står ud af Nakskov havn en dag formentlig mellem 1910 og 1914.
Uddybende Uddybende artikel: Nakskovs historie

Grundlæggelse og første storhedstid

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Løjtoftevej i det nordlige Nakskov er der fundet rester af en 14.000 år gammel boplads for rensdyrjægere. De var de tidligste kendte mennesker i Nakskov-området. Bopladsen er samtidig et af de allerførste spor af mennesker i Danmark i det hele taget.[6] Den nuværende by opstod i 1100-tallet som et fiskerleje ved fjorden. I første halvdel af 1200-tallet blev byen en kongeligt privilegeret købstad.[7] Den officielle alder regnes dog fra 1266, hvorfra de ældste i dag kendte købstadsprivilegier findes.[8] Nakskovs frugtbare opland og byens fordelagtige beliggenhed både med hensyn til fiskeri og handel med de nordtyske byer betød, at den blev en fremtrædende købstad i middelalderen og renæssancen.[8][9] En møntskat fra omkring år 1400 fundet på Gåsetorvet i 1959 vidner om anseelig handel og rigdom i byen i middelalderen.[10] Byens helligåndshus blev i 1470 til et helligåndskloster, og Nakskov Latinskole menes at være grundlagt omkring samme tidspunkt.[11]

Byen blev indtaget og afbrændt af lübeckerne i 1510[12] og oplevede en betydelig pestepidemi i 1629, men havde på trods heraf yderligere økonomisk fremgang i første del af 1600-tallet. Omkring 1650 blev den betragtet som den syvendestørste købstad i Danmark.[13] Et enestående historisk portræt af livet i byen og dens borgere i 1600-tallet findes i Perlestikkerbogen, skrevet af præsten Anders Pedersen Perlestikker omkring 1620.[14]

Nakskovs belejring og stagnation

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Nakskovs belejring

Byens storhedstid fik imidlertid en ende, da den svenske hær under Karl Gustav-krigene i 1659 bombarderede og besatte Nakskov efter en hård og langvarig belejring.[12] Det blev en katastrofe for byen, der efter den svenske besættelse oplevede en langvarig krise, hvor byens befolkningstal blev halveret.[15] For at afbøde problemerne efter svenskekrigene blev Nakskov et af de første steder i Danmark, hvor jøder fik lov til at bosætte sig. Det havde ellers indtil da været forbudt for jøder og andre, der ikke tilhørte den påbudte luthersk-kristne tro, at slå sig ned i Danmark. Der opstod derfor fra 1674 et jødisk samfund i byen,[16] der eksisterede, indtil dets medlemmer i løbet af 1900-tallet enten var flyttet andre steder hen eller blevet assimileret i den øvrige befolkning.[17] Den fredede jødiske begravelsesplads på Jødevej minder fortsat om befolkningsgruppens virke.[16]

Industrialisering og ny fremgang i 1800-tallet

[redigér | rediger kildetekst]

Først efter 1800 oplevede byens erhvervsliv igen en opgangstid. I 1798 blev havnen istandsat, og i løbet af 1800-tallet blev byen som resten af Danmark gennemgribende forandret som følge af industrialiseringen og mange tekniske landvindinger.[18] I 1826 blev et træskibsværft etableret i byen.[19] Kornsalgsperioden gav gode vilkår for Vestlollands herregårde, og Nakskov udviklede sig til en udpræget industriby med dels adskillige maskinfabrikker og jernstøberier med Tuxen & Hammerich som den mest fremtrædende og dels landbrugsforædlende virksomheder som Nakskov Sukkerfabrik og senere Den danske Mælkekondenseringsfabrik og OTA.[20] En jernbaneforbindelse til Maribo og Nykøbing Falster blev skabt i 1874,[9][21] Nakskovs befolkning steg fra 3.000 personer i 1850 til ca. 9.500 i 1911,[22] og befolkningsvæksten fortsatte i de kommende årtier. I 1940 havde indbyggertallet rundet 15.000 personer.[23]

Sophus Bresemann og kommunesocialismen

[redigér | rediger kildetekst]

De talrige industriarbejdere medførte, at den socialdemokratiske arbejderbevægelse fik en af sine allerstærkeste højborge i Nakskov. I 1913 fik Socialdemokratiet absolut flertal i byrådet og beholdt det indtil 1998, og i 1914 blev dets lokale leder Sophus Bresemann landets første socialdemokratiske borgmester udenfor København. Det nye byrådsflertal iværksatte et omfattende reformprogram indenfor skole- og sundhedsvæsenet, boligbyggeriet og alderdomsunderstøttelsen. Strategien blev kaldt kommunesocialisme, og Nakskov var en af de fremmeste eksempler på den. Byen blev dermed en foregangsby på velfærdsområdet, idet lignende ordninger efterhånden blev indført i andre danske byer.[24] Byen fik tilnavnet "den rødeste by i det rødeste amt".[25][26] Bresemann var også en af mændene bag etableringen i 1916 af Nakskov Skibsværft, der i 70 år skulle blive byens og hele egnens dominerende arbejdsplads. Udover kommunen stod ØK, hvis direktør H.N. Andersen var født og opvokset i Nakskov, og Landmandsbanken bag det oprindelige kapitalindskud til værftets start.[27] H.N. Andersen blev i 1935 udnævnt til æresborger i Nakskov for sin indsats for byen.[28]

Oprøret i Nakskov

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Oprøret i Nakskov

I 1930'erne led byen under stor arbejdsløshed. Det var baggrunden for det såkaldte oprør i Nakskov i 1931, hvor uroligheder mellem arbejdsløse demonstranter og politi kulminerede med et angreb på politistationen. Politimesteren tilkaldte hjælp fra hæren, der sendte soldater med skarp ammunition og bajonetter afsted til byen. Begivenhederne blev kendt over hele landet og er senere blevet omtalt som et af de tidspunkter i nyere tid, hvor man har været tættest på en revolution i Danmark.[29][30][31]

Afindustrialisering

[redigér | rediger kildetekst]

Nakskovs befolkning var i stadig vækst indtil omkring 1960, hvor byen husede 17.000 personer.[32] Derefter begyndte en længere periode imidlertid med afindustrialisering, der førte til, at beskæftigelsen og efterhånden også befolkningen mindskedes. Byen blev hårdt ramt i 1987, da skibsværftet lukkede.[33] Senere overtog vindmøllefabrikken Vestas en del af produktionsområdet som byens nye store private virksomhed, men flere andre store private virksomheder lukkede også i slutningen af 1900-tallet. Det gjaldt Thrige-Titans maskinfabrik i 1978, OTA i 1987 og byens og Lollands sidste tilbageværende avis Ny Dag i 1994.[34] Ved strukturreformen i 2007 blev Nakskov Kommune nedlagt, og området kom i stedet ind i den væsentlig større Lolland Kommune, hvor det administrative centrum blev den mindre by Maribo.[9] Også andre offentlige arbejdspladser som Nakskov Sygehus, det lokale dommerkontor, Nakskov Tekniske Skole og handelsgymnasiet forsvandt i begyndelsen af 2000-tallet som selvstændige institutioner som følge af en voksende offentlig centralisering.[34]

Tabet af arbejdspladser skabte økonomiske problemer for både byens indbyggere og kommunen, der mistede skatteindtægter. Det ændrede også befolkningssammensætningen, da mange erhvervsaktive flyttede fra byen for at finde beskæftigelse andre steder, mens de lave boligpriser og tomme lejligheder omvendt tiltrak personer på overførselsindkomster og andre, der ledte efter et billigt sted at bo. Såvel kommunen som private og statslige aktører satte en række initiativer i gang i årene efter skibsværftets lukning for at tiltrække nye arbejdspladser til byen, men det var ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen.[34]

I 2015 blev Nakskovs og Lollands problemer sat på spidsen i dokumentarserien På røven i Nakskov om syv familier i Nakskov med sociale og økonomiske problemer, der blev sendt på TV 2 i 2015. Udsendelserne vakte stor opmærksomhed i hele landet og blev efterfølgende udsat for skarp kritik fra bl.a. Lolland Kommune, som opfattede titlen som stigmatiserende.[35][36] TV-serien gav blandt andet stødet til oprettelsen af den lokale bevægelse Lolland-Falster Lovestorm, der ønskede at tegne et mere positivt billede af landsdelen.[37]

Nye veje

[redigér | rediger kildetekst]

Byrådet i den daværende Nakskov Kommune traf i 1998 fire vidtrækkende beslutninger som grundlag for en ny strategi for byen: udvikling af havnen som trafikhavn, forsyningsvirksomheder som vækstværktøj for kommunen, satsning på grøn energi og miljø samt en stigning i beskatningen for at skabe et solidt økonomisk grundlag for udviklingen. Da Lolland Kommune blev skabt i 2007, var en af den nye kommunes første beslutninger at videreudvikle denne klima-, energi- og miljøsatsning for hele kommunen.[38]

Lolland Kommune lancerede i 2020 sammen med to store fonde initiativet "Nakskov 2030" med det formål at revitalisere byen. Hensigten var blandt andet at foretage en renovering af bymidten og skabe et nyt og attraktivt miljø i havnen.[39]

Transport og infrastruktur

[redigér | rediger kildetekst]
Containerkran ved Nakskov Station.

Primærrute 9 går forbi Nakskov og fra Tårs nordøst for byen afgår færgeruten Spodsbjerg-Tårs til Langeland. Mod øst er primærrute 9 forbundet med Sydmotorvejen ved Maribo. Sekundærrute 289 går fra centrum af byen nordpå ud af byen til den nordlige del af Lolland og hele vejen mod øs til Maribo. Nørrevold og Perlestikkergade følge nogenlunde den gamle vold omkring byen og den centrale del af det moderne Nakskov. Byens store handelsgade er Søndergade, er går fra Axeltorv i vest til Nygade i øst. Torvet har eksisteret siden middelalderen.[40]

Fra Nakskov Station afgår Lollandsbanen til Nykøbing Falster. Tidligere gik Nakskov-Kragenæs Jernbane og Nakskov-Rødby Jernbane også fra denne station. Jernbanen til byen blev grundlagt i 1874, hvor stationen åbnede. Den blev erstattet af en nyere bygning i 1924.[41]

Nakskov Havn bruges til transport til og fra byen og Vestlolland. Der er relativt nyt kajanlæg i forbindelse med industrihavnen, der ligger syd for vandet. Efter en udvidelse har havnen en sejlrende på 13 km længde, 50 meter bredde og 8,5 meter dybde, og er bl.a vigtig for havnens udførsel af vindmøllevinger på over 100 m.[42][43][44] På havnens nordlige stykke langs Havnegade er kajpladser til lystbåde i forskellig størrelse. Vestre kaj, der også er på nordsiden af vandet, er også industrihavn, og længere ude mod vest ved Strandpromenaden er også lystbådehavn. Helt ude mod vest ved Kuddeholm er ligeledes en lystbådehavn i forbindelse med Nakskov Camping.

Erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Nakskov har traditionelt været en udpræget industriby. I 1950 var næsten 60 % af byens erhvervsaktive beskæftiget indenfor industri og håndværk.[9] På linje med resten af landet er serviceerhvervene dog steget kraftigt i betydning siden da. I 2006, det sidste år, hvor Danmarks Statistik opgjorde beskæftigelsen fordelt på kommunerne inden kommunalreformen 2007, arbejdede lidt over 70 % af de beskæftigede i Nakskov Kommune indenfor offentlig og privat service, mens lidt over 18 % var ansat i industrierhverv, og godt 7 % i bygge- og anlægsbranchen.[45]

Nakskov har en række små og mellemstore virksomheder. Navnlig omkring industrihavnen findes en række virksomheder, men også i den østlige udkant findes et industriområde.

Byens største private virksomhed i 2026 var den danske vindmølleproducent Vestas' afdeling i Nakskov, der producerer vinger til store havvindmøller og dermed spiller en central rolle i Vestas' offshorevirksomhed. Den beskæftigede i 2026 ca. 1180 ansatte.[46] På andenpladsen lå Nakskov Sukkerfabrik, der er Nordic Sugars største fabrik til fremstilling af hvidt sukker.[47] Den beskæftigede i 2026 ca. 190 ansatte.[46] I roekampagnen 2025 startede fabrikken levering af op til 10 MW spildvarme, som dækkede det meste af byens fjernvarme og dermed sparede afbrænding af omkring 5.000 halmballer om året.[48]

Den tredjestørste virksomhed målt på beskæftigelse var Alfa Laval Nakskov, der havde 164 ansatte i 2026. Den er ejet af den svenske industrikoncern Alfa Laval og fremstiller teknologi og udstyr til blandt andet sukkerproduktion og procesindustri. Og nr. 4 med knap 130 ansatte var audiovirksomheden Ortofon, der ikke mindst er kendt for sin fremstilling af pickupper til grammofoner.[46]

Lollands Bank har sit hovedkvarter i byen. I alt havde banken knap 150 medarbejdere i 2026.[46]

Hotel Harmonien har eksisteret siden 1854 og har 35 værelser.[49][50] Der ligger også to campingpladser i udkanten af Nakskov, dels Nakskov Fjord Camping ved Hestehovedet vest for byen og dels Albuen Strand Camping ved Albuen mod syd.[51]

I 2025 var der planer om at opføre en 250 hektar grøn industripark med navnet Green X Energy Nakskov syd for havnen. European Energy planlagde at investere mellem 2 og 3 milliarder kroner i at opføre et power-to-X-anlæg, der skulle producere omkring 100.000 tons e-metanol om året til blandt andet grøn skibsfart. Virksomheden Hveiti Ingredients i Grenå ville opføre et hvederaffinaderi baseret på grøn energi i samme område med forventede 100 arbejdspladser.[52][53] Planerne var en vigtig del af bestræbelsen på at bygge en grøn industriklynge i Nakskov.[54]

Nakskov Skibsværft

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Nakskov Skibsværft

Nakskov Skibsværft, der blev grundlagt i 1916, var i mange år Nakskovs og hele Lollands største arbejdsplads. Ved værftets 50 års-jubilæum i 1966 var det Danmarks femtestørste skibsværft og havde 2.200 ansatte.[55][56] Blandt de mange skibe, der blev bygget på værftet, var Skoleskibet Danmark i 1933. DSB lod fra 1965 til 1987 mange af sine færger bygge på værftet, bl.a. M/F Asa Thor (1965), M/F Dronning Margrethe II (1973), M/F Prins Henrik (1974), M/F Prins Joachim (1980), M/F Kronprins Frederik (1981), M/F Peder Paars (1985), og M/F Niels Klim (1986).

Det begyndte imidlertid at gå tilbage for værftet i 1980'erne, og i 1987 måtte det lukke.[9] Lukningen medførte en stor arbejdsløshed i området. I slutningen af 1990'erne etablerede Vestas produktion af vindmøller på skibsværftets tidligere areal. Produktionen stoppede i 2011, men startede igen i 2016.[57] I de gamle værftsbygninger finder man i dag flere forskellige industrivirksomheder.[58] Fra havnekajerne udskibes der store mængder gods,[59] og Lolland Kommune, som har investeret i at udvikle erhvervsområdet omkring Nakskov havn ad flere omgange, etablerede i 2020 en ny 350 meter lang havnekaj. [60]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Uddannelse i Nakskov

Byen har to folkeskoler, Byskolen og Stormarkskolen, samt to privatskoler. Byskolen blev grundlagt i 1915[61] og Stormarkskolen i 1925. Herudover er der Nakskov Gymnasium, der tilbyder stx, hf, hhx og htx til sine omkring 300 elever.[62] Hhx- og htx-uddannelsen er udlagt fra UCE (UddannelsesCenter Sydøstdanmark), hvilket vil sige, at Nakskov Gymnasium står for den praktiske udførsel af uddannelserne, så de fire gymnasiale uddannelser færdes i samme miljø. UCE har desuden flere erhvervsrettede ungdomssuddannelser i Nakskov, blandt andet til smed, industritekniker og serviceassistent.[63] Samme sted kan man uddanne sig til SOSU-hjælper eller tage første del af uddannelsen til SOSU-assistent.[64] De fire gymnasiale uddannelser samt EUD- og SOSU-uddannelserne fra UCE ligger samlet på Campus Nakskov, der desuden blandt andet rummer Borgerservice, byens bibliotek og teatersal.[65]

VUC Storstrøm har en afdeling i byen, der også ligger på Campus Nakskov.[66]

Lolland Musikskole har både orkesterundervisning, soloundervisning og laver undervisning for folkeskoler.[67]

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum ligger i Klostergade i den tidligere biblioteksbygning tegnet af Einar Ørnsholt.
Historiens Hus Nakskov med udstillinger om byens historie i Jernbanegade. Bygningen har tidligere været postkontor og hovedsæde for avisen Ny Dag og rummer i dag også Det Gamle Trykkeri.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Nakskov har en række museer at fremvise for besøgende. Blandt andet Danmarks Sukkermuseum, som beskriver hele roedyrkningens historie på Lolland.[68] Et andet museum er Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, der ligger i en bygning i Klostergade, der tidligere fungerede som byens bibliotek. Her findes bl.a. en udstilling om Nakskov Skibsværft og udstillinger af skibsmodeller, navigationsudstyr samt skibsuniformer.[69] Den Gamle Smedje beliggende i Tilegade stammer fra 1795 og er et såkaldt "arbejdende museum", hvor lokale smede benytter sig af fortidens arbejdsmetoder.[70][71] Et museum efter samme koncept er Det Gamle Trykkeri i Jernbanegade.[72][73] Bygningen i Jernbanegade rummer desuden Historiens Hus Nakskov, der er byens lokalarkiv, der samtidig viser forskellige udstillinger om byens historie, blandt andet om dagligdagen på skibsværftet. Nakskov Brandmuseum har forskellige brandbiler og sprøjteudstyr.[74]

Omkring byen giver Naturpark Nakskov Fjord mulighed for flere natur- og kulturoplevelser til fods, på cykel eller i båd.[75]

Arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]

Byplan

[redigér | rediger kildetekst]

Byplanmæssigt kan Nakskov overordnet inddeles i tre dele: En middelalderby, et bælte med industri, institutioner og boliger på eller omkring det gamle voldterræn udenom den oprindelige bykerne samt endelig de nyere forstadskvarterer, der spreder sig ud langs byens indfaldsveje. Hver af delene giver sit bidrag til byens særpræg. Da Planstyrelsen i 1990 grundigt gennemgik Nakskovs bygningshistorie, pegede den tilsvarende på tre større bevaringsværdige temaer i byen: De væsentlige historiske og arkitektoniske træk i den middelalderlige bykerne, industrialiseringens arkitektoniske og bygningsmæssige forbedringer på området omkring det gamle voldterræn, samt arbejderboligkvartererne i forstadsområdet.[2]

Markante bygninger

[redigér | rediger kildetekst]
Det Gamle Apotek på Axeltorv, der i dag fungerer som turistkontor.

Nakskov rummer en del gamle bygninger, særligt omkring Axeltorv, der kan føres tilbage til middelalderen.[76] Sankt Nikolai Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kirke, og enkelte rester af det oprindelige kirkeskib kan stadig ses. Omkring 1400 blev kirken dog udvidet og ændret i gotisk stil - et arbejde, der først blev fuldført i 1653.[77] Kirken blev placeret på middelalderbyens højeste punkt og dominerer fortsat Nakskovs karakteristiske byprofil både fra søsiden og mange steder fra landsiden.[2]

Flere steder rundt omkring i byen er der rester af Nakskovs fæstning, der blev anlagt i 1500-tallet. Dronningens Pakhus stammer fra omkring 1600 og regnes for at være byens ældste verdslige bygning.[78][79] Langs Søndergade og ved Axeltorv ligger ifølge Trap Danmark Danmarks bedste samling af toetagers købmandsgårde i bindingsværk fra 1600-tallet.[80] Nakskov Gamle Apoteks ældste del stammer fra 1645, og et nyere forhus blev opført ud mod Axeltorv i 1777.[81] Theisens Gård er en købmandsgård i rokokostil fra slutningen af 1700-tallet.[3][4] Et andet torv er Gåsetorvet, som også kan føres tilbage til middelalderen.[82] Desuden findes Nakskov Rådhus, der blev opført i 1872-73 efter tegninger af Vilhelm Tvede i historiscistisk stil.[80][83]

Einar Ørnsholts værker

[redigér | rediger kildetekst]
Einar Ørnsholts rækkehuse i Ole Kirks Allé, der blev opført i 1944 og senere valgt som Danmarks smukkeste almene boliger.

I 1900-tallet har den lokale arkitekt Einar Ørnsholt i høj grad præget Nakskovs bygninger. Ørnsholt opførte flere hundrede bygninger i Nakskov og omegn.[84] Han var meget alsidig og dygtig til at tage forskellige arkitektoniske stilarter og give dem sit eget kvalitetspræg.[85] Hans stil ses blandt andet i byens jernbanestation, i borgerskabets villaer på Svingelsvej, i alment boligbyggeri og endda i transformerstationer.[80][85] Ørnsholts almene boliger fra 1944 på Ole Kirks Allé er inspireret af de engelske havebyer og blev i 2014 kåret til at være Danmarks smukkeste almene boliger.[80] De har tidligere været truet af nedrivning, men blev i stedet restaureret og fik senere lange ventelister af håbefulde beboerkandidater.[86]

Sport

[redigér | rediger kildetekst]
Nakskov Stadion, hvor FC Nakskov spiller sine hjemmekampe.

Fodbold

[redigér | rediger kildetekst]

Nakskov Stadion er hjemmestadion for FC Nakskov, byens fodboldhold, og har plads til 5.000 tilskuere, heraf 500 siddepladser. FC Nakskov blev dannet i 2015 ved en sammenslutning af de to traditionsrige klubber Boldklubben Velo og Nakskov Boldklub.[87] Nakskov Boldklub spillede i mange år i landets næstbedste fodboldrække 2. division og har bl.a. fostret landsholdsspilleren Kurt "Røde" Hansen. Senere fulgte en nedtur til Lolland-Falsterserien.[88] I 2026 rykkede efterfølgeren FC Nakskov op i Danmarksserien.[89] Der har i tidens løb også været andre fodboldklubber i byen, således i en kort periode fra 2006 til 2008 VB Lolland.[90]

Vandsport

[redigér | rediger kildetekst]

Fjorden er udgangspunktet for aktiviteterne i Nakskov Roklub og Nakskov Sejlklub.[91] På land dækker Nakskov Idrætscenter et større område med atletikbaner, tennisbaner og fodboldbaner. Nakskov Svømmecenter ligger ved siden af. Her holder Nakskov Svømmeklub til.[91] Klubbens berømteste medlem er Mette Jacobsen, der regnes for et af Danmarks største idrætsnavne nogensinde.[92] Hun vandt 36 EM- og VM-medaljer og opnåede finaleplads under OL i fem olympiske lege i træk fra 1988 til 2004.[93]

Anden sport

[redigér | rediger kildetekst]

Et lille stykke syd for byen ligger Nakskov Motorcross bane.[94] Her ligger også en skydebane.[95]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Historiske postkort fra Nakskov ca. 1910

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. 1 2 3 4 Nakskov - Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Planstyrelsen, Miljøministeriet i samarbejde med Nakskov Kommune. Kommuneatlas, marts 1990.
  3. 1 2 Theisens Gård. VisitLolland-Falster. Hentet 8/1-2016
  4. 1 2 Theisens Gård i Nakskov. Historisk Atlas. Hentet 8/10-2016
  5. ↑ Eigil Christiansen, Rikke Steenholt Olesen og Ronny Andersen (27. april 2022). "Nakskov". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 22. juli 2026.
  6. ↑ "Krogsbølle - boplads". slks.dk. Slots- og Kulturstyrelsen. 4. februar 2020.
  7. ↑ Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (27. april 2022). "Middelalderen i Lolland Kommune". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 22. januar 2026.
  8. 1 2 Ole A. Munksgaard: Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i perioden ca. 1250-1660 - første del. S. 53-73 i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årsskrift 2016.
  9. 1 2 3 4 5 Nakskov i Danmarkshistorien på lex.dk. Besøgt 24. januar 2026.
  10. ↑ Munksgaard, Ole Arpe: Det store møntfund på Gåsetorvet i 1959 Arkiveret 5. februar 2020 hos Wayback Machine. (Nakskov 2017). Nakskov Lokalarkiv. Hentet 6/3-2020
  11. ↑ Marius Hansen: Kloster og latinskole i Nakskov. Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1975. S. 7-18.
  12. 1 2 Henning Bech Johansen: Byens fæstning og svenskekrigene. S. 89-110 i "Nakskovs Historie. Fra Oldtiden til Svenskekrigene." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2021.
  13. ↑ Nakskovhistorien. Nakskov Lokalarkiv. Arkiveret via Webarchive. Hentet 19/12-2018
  14. ↑ "Heidi Pfeffer: Særlig kirkebog afslører livet i 1600-tallets Nakskov. Artikel på nakskovlokalarkiv.dk 3. marts 2020". Arkiveret fra originalen 15. september 2025. Hentet 16. juli 2026.
  15. ↑ Englandskrigen. S. 133-144 i "Nakskovs Historie II. Fra Svenskekrigene til Englandskrigen." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2022.
  16. 1 2 Det jødiske samfund i Nakskov 1674-1920. S. 4-64 i "Nakskovs Historie II. Fra Svenskekrigene til Englandskrigen." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2022.
  17. ↑ Munksgaard, Ole A. (12. april 2023). "Læs om Nakskovs jøder – Historiens Hus Nakskov". nakskovlokalarkiv.dk. Historiens Hus Nakskov. Arkiveret fra originalen 6. januar 2026. Hentet 16. juli 2026.
  18. ↑ Jens Lei Wendel-Hansen (27. april 2022). "1536-1850 i Lolland Kommune". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 25. januar 2026.
  19. ↑ Nybo, Jens Henrik (8. maj 2021). "Fordums storhed skal genvindes i Nakskov". Kristeligt Dagblad.
  20. ↑ "Nakskovs Historie III. Fra Englandskrigen til 1. Verdenskrig." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2023.
  21. ↑ "highways.dk". Arkiveret fra originalen 28. juni 2006. Hentet 26. december 2006.
  22. ↑ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  23. ↑ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 118: 15.096 personer i Nakskov.
  24. ↑ Nakskov - Bresemann-styret. Afsnit IVa i Søren Kolstrup (1996): Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. S. 69f.
  25. ↑ Kommunesocialisten i Nakskov. S. 170-71 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.
  26. ↑ Ole Arpe Munksgaard: Socialdemokratiet kommer til magten - kommunesocialisme i Nakskov. S. 47-75 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024.
  27. ↑ Heidi Pfeffer: Nakskov Skibsværft 1916-45. S. 77-98 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024.
  28. ↑ C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie. Tredie bind: Tiden fra 1800 til 1914. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1936. S. 140.
  29. ↑ Søren Kolstrup: Oprøret i Nakskov 1931. S. 39-46 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024.
  30. ↑ Møller, Jørgen (29. december 2015). "1931: Nakskov på kanten af revolution". Jyllands-Posten.
  31. ↑ Oprøret i Nakskov. S. 180-81 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.
  32. ↑ Anna-Elisabeth Jensen (27. april 2022). "Nakskovs historie". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 4. april 2026.
  33. ↑ Heidi Pfeffer: Nakskov Skibsværft 1946-86 - et stykke dansk industrikultur. 53-70 i "Nakskovs Historie V - fra 1945-2007". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2025.
  34. 1 2 3 John Madsen: Byens udvikling. S. 7-34 i "Nakskovs Historie V - fra 1945-2007". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2025.
  35. ↑ Mon ikke vi havde haft samme diskussion, hvis vi havde kaldt serien ’På røven i Danmark?’ Artikel på information.dk 23. juli 2016.
  36. ↑ Hvor livet er kort og hårdt. Artikel på weekendavisen.dk 24. oktober 2019.
  37. ↑ Lolland-Falster Lovestorm er på vej til USA. Artikel på dr.dk 25. oktober 2017.
  38. ↑ Da Lolland blev verdens bedste klima ø. S. 208-09 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.
  39. ↑ Trap Danmarks redaktion, Rikke Steenholt Olesen, Ronny Andersen og Eigil Christiansen (27. april 2022). "Lolland Kommune". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 16. juli 2026.
  40. ↑ Axeltorv i Nakskov. Historisk Atlas. Hentet 19/12-2018
  41. ↑ Nakskov station. Historisk Atlas. Hentet 19/12-2018
  42. ↑ "Udvidet sejrende til Nakskov taget i brug". www.maritimedanmark.dk. 18. februar 2026.
  43. ↑ "Ny sejlrende sikrer vinger og vækst i Nakskov Havn". Green Power Denmark. 23. februar 2026.
  44. ↑ Reynberg, Pelle (26. februar 2026). "Langt om længe: Nakskov Havn åbner for trafik i ny sejlrende". Søfart.
  45. ↑ Statistikbanken, tabel RASB01: Beskæftigede efter bopælsområde, branche (DB07), socio-økonomisk status, herkomst, alder og køn (AFSLUTTET). Besøgt 17. juli 2026.
  46. 1 2 3 4 Højlund, Jonas (16. juni 2026). "Her er de største arbejdspladser". femernbusiness.com.
  47. ↑ Nordic Sugar Nakskov. Nordic Sugar. hentet 2/12-2014
  48. ↑ Germundsson, Lauge (21. oktober 2025). "Nu opvarmes hele byen af sukkerroer". TV2 Øst.
  49. ↑ "Hotellets faciliteter". hotelharmonien.dk. Hentet 24. maj 2026.
  50. ↑ "Om Harmonien | Hotel Harmonien". hotelharmonien.dk. Hentet 24. maj 2026.
  51. ↑ "Overnatning". Visit Nakskov. Hentet 17. juli 2026.
  52. ↑ Højlund, Jonas (11. december 2025). "Overblik: Her bliver der investeret for milliarder". femernbusiness.com.
  53. ↑ Arnholm, David (19. september 2022). "INVESTERINGER FOR SEKS MILLIARDER SKABER 420 NYE JOB". folketidende.
  54. ↑ Knudsen, Søren (14. maj 2024). "Industriklynge i Nakskov". Business Lolland-Falster.
  55. ↑ Hertz, Camilla (16. februar 2024). "Kvinderne var stor del af skibsværftet - men deres historie mangler". TV2 ØST.
  56. ↑ Heidi Pfeffer: Nakskov Skibsværft 1946-86 - et stykke dansk industrikultur. 53-70 i "Nakskovs Historie V - fra 1945-2007". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2025.
  57. ↑ MHI Vestas Ramping Up Blade Production in Nakskov | Offshore Wind
  58. ↑ To nye virksomheder kommer til LF | folketidende.dk
  59. ↑ Rekordmange skibe giver Nakskov Havn giver positivt driftsresultat | TV2 ØST 4. marts 2017.
  60. ↑ "HavneBladet november 2020". Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 19. april 2021.
  61. ↑ Byskolen i Nakskov. Realdanias hjemmeside, besøgt 20. februar 2021.
  62. ↑ Fakta. Nakskov Gymnasium. hentet 1. marts 2025.
  63. ↑ CELF Nakskov. UddannelsesGuiden, besøgt 13. juli 2025.
  64. ↑ Tag din SOSU-uddannelse i Nakskov. Opslag på sosunyk.dk, besøgt 13. juli 2025.
  65. ↑ Campus Nakskovs hjemmeside, besøgt 13. juli 2025.
  66. ↑ Om skolen. VUC Storstrøm. Hentet 13. juli 2025.
  67. ↑ Lolland Musikskolens vision. Arkiveret 22. december 2018 hos Wayback Machine. Hentet 21/12-2018
  68. ↑ Danmarks Sukkermuseum. VisitDenmark. Hentet 14/2-2014
  69. ↑ Museets hjemmeside, besøgt 13. juli 2025.
  70. ↑ Den Gamle Smedje[permanent dødt link]. VisitLolland-Falster. Hentet 27/9-2016
  71. ↑ Museumsudredning i Lolland Kommune Arkiveret 11. oktober 2016 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 27/9-2016
  72. ↑ Besøg Det Gamle Trykkeri Arkiveret 8. oktober 2016 hos Wayback Machine. Det Gamle Trykkeri. Hentet 26/9-2016
  73. ↑ Det Gamle Trykkeri. VisitLolland-Falster. Hentet 26/9-2016
  74. ↑ Historie. Sprøjtehuset. Hentet 27/9-2016
  75. ↑ "Om naturparken". www.naturparknakskov.dk. Hentet 22. juli 2026.
  76. ↑ Axeltorv i Nakskov. Historisk Atlas. Hentet 6/12-2024
  77. ↑ "Sankt Nikolai Kirkes historie og indretning | Sankt Nikolai Sogn". www.nakskovkirke.dk. Hentet 21. juli 2026.
  78. ↑ Sag: Dronningens Pakhus, Nakskov. Kulturstyrelsen. Hentet 21. juli 2026.
  79. ↑ Dronningens Pakhus. VisitLolland-Falster. Hentet 21. juli 2026.
  80. 1 2 3 4 Jensen, Anna-Elisabeth (27. april 2022). "Nakskovs arkitektur". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 13. juli 2025.
  81. ↑ "Sag: Det Gamle Apotek". Kulturstyrelsen. Hentet 19. august 2019.
  82. ↑ Gåsetorvet i Nakskov. Historisk Atlas. Hentet 6/12-2024
  83. ↑ Nakskov Rådhus. Historisk Atlas. Hentet 23/2-2026
  84. ↑ Peter Heiberg og Flemming Skude: Arkitekten Ejnar Ørnsholt – liv og værk. Boganmeldelse 26. august 2016.
  85. 1 2 Blev kaldt forargelsens hus - nu bliver forfalden arkitektonisk perle reddet. Artikel på tv2east.dk 18. april 2022.
  86. ↑ Danmarks smukkeste almenbolig ligger i Nakskov. DR. Hentet 21. juli 2026.
  87. ↑ Boldklubben Velo. FC Nakskov. Hentet 19/12-2018
  88. ↑ Morten Bruun: Kampdag. Turen går til dansk fodbold. Politikens Forlag, 2021. S. 189ff.
  89. ↑ Larsen, Michael Patrick (13. juni 2026). "Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion". folketidende.
  90. ↑ Allan Plenborg (29. juli 2008). "Forlovelsen brudt - Velo og Branderslev går hver til sit". Lolland-Falsters Folketidende.[permanent dødt link]
  91. 1 2 "Kultur & fritid". Visit Nakskov. Hentet 22. juli 2026.
  92. ↑ "Mette Jacobsen". Kristeligt Dagblad. 5. februar 2023.
  93. ↑ "Svømmedronningen fra Nakskov indtog verden | ugeavisen.dk". avisendanmark.dk. 24. marts 2023.
  94. ↑ Motocross i Nakskov Arkiveret 21. december 2018 hos Wayback Machine. Hentet 21/12-2018
  95. ↑ Maglehøjvej skydebane Arkiveret 21. december 2018 hos Wayback Machine. Danmarks Jægerforbund. Hentet 21/12-2018
  96. ↑ "www.nakskov.dk". Arkiveret fra originalen 14. august 2007. Hentet 26. december 2006.
  97. ↑ Official website of the Nakskov Fjord outdoor guide service

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nakskov&oldid=12318992"