Landbrug

Landbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr. "Landbrug" bruges også om selve ejendommen hvor aktiviteten foregår – også kaldet en bondegård.
Landbrugets historie
[redigér | rediger kildetekst]
De ældste sikre oplysninger om kultivering af jord til kulturplanter er Abu Hureyra i Syrien, hvor befolkningen i en tør kuldeperiode under Yngre Dryas dyrkede rug. Men det var først en tid efter at denne vanskelige kuldeperiode ophørte, omkring 8.800 f.Kr, at der plads til en øget befolkningstilvækst i skråningerne i Den frugtbare halvmåne i Mellemøsten, med intensiv hvededyrking i den nordlige del af Tyrkiet, Syrien og intensiv bygdyrkning i Israel og Jordan. I samme periode begyndte man majsdyrkning i Mexico og risdyrkning i Kina.
Menneskene i Mellemøsten har dyrket jorden omkring 10000 f. Kr., på Balkan siden omkring 7000 f.Kr, i Nordvesteuropa omtrent siden år 5000 f.Kr, og i Norden fra omkring 4000 f.Kr.
Kulturdyrkningen spredte sig hurtigt til store dele af jordkloden og udviklede sig til at menneskene blev fastboende og fik et madvareoverskud som har muliggjorde by- og statsdannelse. Omkring 3900 f.Kr. kom af landbrugskulturen til det nordeuropæiske område. Kosten ændredes og stammer nu hovedsagelig fra landbrugsdyrkningen.
Landbrugets grene
[redigér | rediger kildetekst]
Foruden at producere foder til husdyr og fødevarer producerer nutidens landbrug også energikilder som brændsel, halm og korn samt råvarer til tekstilproduktionen.
- Dyrkning af korn, frø, græs og roer.
- Havebrugsdyrkning af grønsager, blomster, planter og dyrkning af spisesvampe.
- Husdyrhold med mælkeproduktion, kødproduktion, pelsdyrproduktion og ægproduktion.
Nærtbeslægtet med landbruget er skovbruget, der bl.a. frembringer tømmer til byggeriet. Såvel landbrug som skovbrug er eksempler på jordbrug.
Udtrykket gårdbrug kan enten betyde det samme som landbrug eller betegne en enkelt gård med både jord og dyr. En person som driver landbrug, kan kaldes bonde eller gårdejer.
Nye begreber som økologisk landbrug, specialproduktion, hobbybrug og kulturlandskab har efterhånden fået en stor betydning for landbruget i Danmark og lignende lande.
Der findes forskellige typer af strøelse som fx halm, sand, savsmuld og tørv, hvor halm har været den mest brugte gennem det danske landbrugs historie, fordi det har været let tilgængelig og har nogle gode egenskaber [1].
Landbrug i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I 2025 var der knap 6.000 heltidslandbrug i Danmark.[2] Desuden var der knap 9.000 egentlige deltidslandbrug og knap 12.500 "hobbylandbrug" med en beskeden produktion.[3][4] Bruttoværditilvæksten, dvs. den merværdi, der blev skabt i erhvervet, var ca. 24 mia. kr. eller 1,1 procent af den samlede danske bruttoværditilvækst.[5] Der foregår en løbende koncentration af landbrugsjorden på færre hænder, så de enkelte landbrugsbedrifter bliver større og større og samtidig mere specialiserede.[6]
Den animalske produktion dominerer dansk landbrug og udgør knap to tredjedele af produktionsværdien. Det er svin (slagtesvin) og mejeriproduktion, der dominerer her, mens kødkvæg, fjerkræ, æg og andet har mindre betydning. Blandt den vegetabilske produktion er korn den vigtigste afgrøde. Størstedelen heraf anvendes til foder, især til svin. En mindre del bliver til mel eller malt (som bruges i ølproduktionen). Det meste af den danske landbrugsproduktion bliver eksporteret.[7]
Dansk landbrug er kendetegnet ved en betydelig løbende produktivitetsstigning. I de sidste 50 år inden 2025 steg landbrugsproduktionen med 50 procent, samtidig med at det udnyttede landbrugsareal faldt med lidt over 10 procent. Det større udbud af landbrugsvarer medfører imidlertid også lavere salgspriser, og derfor er den langsigtede trend for landbruget en forværring af erhvervets bytteforhold. Samtidig medfører den intensive danske landbrugsdrift uheldige bivirkninger for det omgivende miljø. Det gælder blandt andet landbrugets udledninger af kvælstof og anvendelse af pesticider.[7] Også landbrugets udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dets påvirkning af den danske biodiversitet[8] er omdiskuteret ligesom problemer i erhvervet med dyrevelfærden.[9]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Typer af strøelse". Arkiveret fra originalen 18. april 2012. Hentet 13. september 2012.
- ↑ "Økonomi for landbrug og gartneri". dst.dk. Danmarks Statistik. Hentet 23. august 2026.
- ↑ Nielsen, Jørgen Steen (14. juli 2026). "Landbrugets udskilningsløb tager fart". Information.
- ↑ "Højere driftsresultat for heltidslandbrug". www.dst.dk. Danmarks Statistik. 10. juli 2026.
- ↑ "Statistikbanken, tabel NABP69". www.statistikbanken.dk. Hentet 23. august 2026.
- ↑ "Professor advarer: Dansk landbrug mister lokal forankring og løber løbsk". Økologisk - nyt om udviklingen. 16. oktober 2025.
- 1 2 Henning Otte Hansen (3. juli 2026). "dansk landbrug". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 23. august 2026.
- ↑ Henning Jan K. Schjørring (13. marts 2026). "landbrugets forurening". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 23. august 2026.
- ↑ "Studie: Dansk grisevelfærd i bund | Dyrenes Beskyttelse". www.dyrenesbeskyttelse.dk. juni 2020.
